Af Dansk Kalender · Udgivet
Kirkeåret 2026/27: søndagene, tekstrækken og farverne
Kirkeåret 2026/27 begynder 29. november 2026 og følger første tekstrække. Se datoerne til 2033, hvorfor antallet af søndage skifter, og hvad farverne betyder.
Hvornår begynder kirkeåret, og hvad sker der i løbet af det? Kirkeåret begynder 1. søndag i advent og slutter med sidste søndag i kirkeåret ugen før. Det nye kirkeår 2026/27 starter søndag den 29. november 2026, og præsterne prædiker da over teksterne fra første tekstrække. Herunder får du datoerne for de næste syv kirkeår, forklaringen på at antallet af søndage skifter fra år til år, og den korte historie om farverne i kirken.
Hvornår begynder og slutter kirkeåret?
Kirkeårets nytårsdag er 1. søndag i advent, den fjerde søndag før juledag. Den falder altid mellem 27. november og 3. december. Ifølge Den Store Danske har man i Vesten regnet kirkeårets begyndelse fra 1. søndag i advent siden 1500-tallet. De ortodokse kirker begynder som hovedregel kirkeåret den 1. september.
Kirkeåret 2026/27 løber fra søndag den 29. november 2026 til lørdag den 27. november 2027. Den sidste søndag, sidste søndag i kirkeåret, er den 21. november 2027. Ugen efter, den 28. november 2027, begynder det næste kirkeår med advent.
Selve ordet er yngre end skikken. Sognepræst Flemming Baatz Kristensen skriver i tidsskriftet eMissio (2023), at udtrykket »kirkeåret« første gang optræder i 1589 i en tysk prædikensamling. Indtil da talte man om søndagene og højtiderne.
Tre højtider bærer året
Kirkeåret er bygget op om jul, påske og pinse. I samme artikel beskriver Kristensen, at hver højtid har en forberedelsestid og en efterfejringstid, og han deler året i tre kredse:
| Kreds | Forberedelse | Højtid | Efterfejring |
|---|---|---|---|
| Julekredsen | advent, fire søndage | jul | helligtrekongertiden |
| Påskekredsen | forfasten og fasten, ni søndage før påske | påske | seks søndage efter påske |
| Pinsekredsen | de sidste søndage før pinse | pinse | trinitatistiden |
Den Store Danske taler om to halvdele. Den første samler sig om de tre højtider. Den anden begynder med trinitatis søndag, ugen efter pinsedag, og fortsætter med søndagene efter trinitatis frem til advent. Det er årets længste periode, og i tabellen nedenfor fylder den 23 til 26 søndage.
Kirkeårene til 2033 i tal
Tabellen er beregnet ud fra påskedatoen og 1. søndag i advent. Datoerne for 2026/27 er kontrolleret mod Bibelselskabets oversigter over prædiketekster 2026 og 2027.
| Kirkeår | Begynder | Tekstrække | Påskedag | Trinitatis | Sidste søndag i kirkeåret |
|---|---|---|---|---|---|
| 2026/27 | 29. nov. 2026 | første | 28. mar. 2027 | 23. maj 2027 | 21. nov. 2027 |
| 2027/28 | 28. nov. 2027 | anden | 16. apr. 2028 | 11. jun. 2028 | 26. nov. 2028 |
| 2028/29 | 3. dec. 2028 | første | 1. apr. 2029 | 27. maj 2029 | 25. nov. 2029 |
| 2029/30 | 2. dec. 2029 | anden | 21. apr. 2030 | 16. jun. 2030 | 24. nov. 2030 |
| 2030/31 | 1. dec. 2030 | første | 13. apr. 2031 | 8. jun. 2031 | 23. nov. 2031 |
| 2031/32 | 30. nov. 2031 | anden | 28. mar. 2032 | 23. maj 2032 | 21. nov. 2032 |
| 2032/33 | 28. nov. 2032 | første | 17. apr. 2033 | 12. jun. 2033 | 20. nov. 2033 |
Et kirkeår har som regel 52 søndage. Kirkeåret 2027/28 har 53, fordi det begynder tidligt (28. november 2027) og først slutter, da 1. søndag i advent 2028 falder så sent som 3. december.
Hvorfor antallet af søndage skifter
Begyndelsen af kirkeåret ligger fast. Kristensen skriver, at alt fra 1. søndag i advent til og med nytårsdag ligger fast hvert år. Resten af året hænger på påsken, og påskedag kan ifølge samme artikel falde fra 22. marts til 25. april.
Når påsken flytter sig, bliver der skubbet søndage frem og tilbage i to perioder. Kommer påsken tidligt, bliver helligtrekongertiden kort og trinitatistiden lang. Kommer den sent, er det omvendt. Kristensen sætter grænserne til mindst én og højst seks søndage efter helligtrekonger og højst 27 søndage efter trinitatis, når sidste søndag i kirkeåret regnes med.
| Kirkeår | Søndage efter helligtrekonger | Søndage efter trinitatis |
|---|---|---|
| 2026/27 | 2 | 26 |
| 2027/28 | 5 | 24 |
| 2028/29 | 2 | 26 |
| 2029/30 | 5 | 23 |
| 2030/31 | 4 | 24 |
| 2031/32 | 2 | 26 |
| 2032/33 | 5 | 23 |
Tallene tæller fra søndagen efter helligtrekongers søndag frem til septuagesima, og fra søndagen efter trinitatis frem til og med sidste søndag i kirkeåret. Bibelselskabets kalender viser, hvordan det fungerer i praksis. I 2027 kommer 1. søndag efter helligtrekonger den 10. januar, og allerede ugen efter, den 17. januar, er det sidste søndag efter helligtrekonger. Den 24. januar følger septuagesima, den niende søndag før påske. Mellemste søndage springes over, men den sidste bevares.
Det samme sker i efteråret. I 2027 hedder søndagen den 14. november 25. søndag efter trinitatis, og den 21. november er det sidste søndag i kirkeåret. Der er ikke brug for en 26. søndag efter trinitatis det år. Alle helgens dag tager pladsen fra en af de nummererede søndage, fordi den falder den første søndag i november. Se datoerne i indlægget om allehelgensdag.
Første og anden tekstrække
Hver søn- og helligdag har sine faste bibeltekster, og folkekirken har to sæt af dem. De skifter fra kirkeår til kirkeår. I 2025/26 brugte man anden tekstrække, og med 1. søndag i advent 2026 skifter man til første række. Det viser Bibelselskabets oversigt, hvor søndagene fra 29. november 2026 til 21. november 2027 alle står »fra første række«. Fra 28. november 2027 er det anden række igen. Mønstret er nemt at huske: et kirkeår, der begynder i et lige år, følger første række.
Ordningen er fra 1885. Ifølge eMissio-artiklen havde kirken før da kun én tekstrække, og den anden blev indført for at få flere bibeltekster i brug. Lignelsen om den fortabte søn var for eksempel ikke med i kirkeåret, men kom ind på 3. søndag efter trinitatis. Over to år kommer kirkeåret i dag rundt om 411 forskellige tekstafsnit.
For dig, der går i kirke, betyder det, at prædikenen ved samme søndag næste år bygger på andre tekster. Går du til gudstjeneste i to kirkeår i træk, har du hørt begge rækker.
Kirkeårets farver
Farverne på alterklæde og præstens messehagel følger perioderne. Den Store Danske opstiller fordelingen sådan:
| Farve | Hvornår |
|---|---|
| Hvid og gylden | jul og påske |
| Rød | Sankt Stefans dag (26. december) og pinse |
| Violet | advent og faste |
| Grøn | helligtrekongertiden og trinitatistiden |
Grøn er dermed den farve, man ser flest søndage, fordi trinitatistiden alene fylder 23 til 26 søndage i tabellen ovenfor. Violet hænger i kirken i advent før julen og i fasten før påsken.
Ingen lov eller forordning kræver farverne. Ifølge Den Store Danske er der »intet foreskrevet herom« i folkekirken. Skikken med at lade alterklæde og messehagel følge kirkeåret bredte sig i 1900-tallet. Længe var sorte og røde messehagler de eneste i danske kirker, og fra 1841 til 1923 blev røde hagler af fløjl med et guldbroderet rygkors anbefalet.
Tre reformer: 1770, 1885 og 1992
Det danske kirkeår har ændret sig tre gange siden Reformationen. Kristensen gennemgår dem i eMissio:
- 1770 var den største. Kirkeåret mistede 22 helligdage, blandt dem helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmisse, sankthans, mortensdag og mikkelsdag. Mariæ bebudelsesdag blev flyttet til 5. søndag i fasten. Læs mere om dagen, der forsvandt, i indlægget om helligtrekonger.
- 1885 kom anden tekstrække til, og den gamle række blev til første tekstrække.
- 1992 kom teksterne fra Det Gamle Testamente ind i begge rækker. Helligtrekongers søndag, sidste søndag efter helligtrekonger og sidste søndag i kirkeåret blev indført, og juleaften blev formelt gudstjenestedag.
Den nyeste ændring kom fra Folketinget, ikke fra kirken. Store bededag har ikke været helligdag siden 2024, men dagen ligger stadig fjerde fredag efter påske, og nogle kirker holder fortsat gudstjeneste.
Tre misforståelser
»Kirkeåret følger kalenderåret.« Det gør det ikke. Det begynder 1. søndag i advent, og nytårsdag den 1. januar er en helligdag midt i juletiden, ikke kirkeårets begyndelse. Kirkeåret 2026/27 er allerede godt en måned gammelt, når kalenderåret 2027 begynder.
»Farverne er bestemt af kirken.« Den Store Danske skriver, at intet er foreskrevet i folkekirken. Fordelingen er en skik, der bredte sig i 1900-tallet.
»Der er altid 26 søndage efter trinitatis.« Antallet afhænger af påsken. I 2029/30 og 2032/33 er der kun 23, inklusive sidste søndag i kirkeåret, og i 2026/27 er der 26.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår begynder kirkeåret 2026? Søndag den 29. november 2026, som er 1. søndag i advent. Det næste kirkeår begynder søndag den 28. november 2027.
Hvilken tekstrække gælder i 2026/27? Første tekstrække. Den gælder fra 29. november 2026 til og med sidste søndag i kirkeåret den 21. november 2027.
Hvad er trinitatis? Trinitatis søndag er søndagen efter pinsedag og handler om Gud som den treenige. Den indleder kirkeårets anden halvdel. I 2027 falder den den 23. maj.
Hvad er kirkeårets farver? Hvid og gylden til jul og påske, rød på Sankt Stefans dag og til pinse, violet i advent og fasten og grøn i helligtrekongertiden og trinitatistiden.
Hvorfor flytter påsken kirkeåret? Påskedag kan falde fra 22. marts til 25. april. Fasten, pinsen og trinitatis følger med, så tiden før og efter flytter sig. Datoerne for de næste år står i indlægget om påske.
Hovedpointer
- Kirkeåret 2026/27 begynder 29. november 2026 og slutter med sidste søndag i kirkeåret 21. november 2027.
- Første og anden tekstrække skifter hvert år; 2026/27 følger første række, og et kirkeår, der begynder i et lige år, følger første række.
- Påsken bestemmer antallet af søndage: i kirkeårene til 2033 svinger det mellem 23 og 26 efter trinitatis og mellem to og fem efter helligtrekonger.
- Farverne er en skik fra 1900-tallet; grøn dominerer, fordi trinitatistiden er den længste periode.
- Reformerne i 1770, 1885 og 1992 har formet det kirkeår, folkekirken bruger i dag.
Vil du have helligdage, flagdage og navnedage lige ved hånden, viser Dansk Kalender dem dag for dag i din kalender.