Påske: hvornår falder den, og hvilke dage er helligdage?

Påske er årets vigtigste kristne højtid og samtidig den uge, hvor danskerne får flest røde dage i træk. Hvornår er påske, og hvorfor flytter datoen sig fra år til år? Svaret ligger i månen: påskedag bindes til forårets første fuldmåne og vandrer derfor mellem 22. marts og 25. april. I 2026 falder den søndag den 5. april, i 2027 søndag den 28. marts. Fra skærtorsdag til 2. påskedag ligger fire helligdage så tæt, at de fleste lønmodtagere har fem sammenhængende fridage uden at bruge en eneste feriedag.

Hvad er påske?

Påske markerer i kirken Jesu opstandelse efter korsfæstelsen. Navnet røber en ældre historie. Ordet kommer via græsk pascha af hebraisk pesach, der betyder »gå forbi« eller »skåne«, forklarer lex.dk. Det henviser til Anden Mosebog kapitel 12, hvor dødens engel går forbi de jødiske hjem under plagerne i Egypten. Den jødiske pesach og den kristne påske deler både navn og kalenderplads, fordi Jesu sidste måltid ifølge evangelierne var et påskemåltid.

Nationalmuseet beskriver påsken som »både en kristen og en folkelig fest« med rødder, der rækker tilbage til gammel jødisk tradition. De to lag lever stadig side om side: gudstjeneste og nadver i kirken, gækkebreve og påskefrokost i hjemmene. Selve fortællingen om langfredag og påskemorgen er kernen, men de fleste danske påsketraditioner er folkelige tilføjelser, der er vokset til hen over de seneste par hundrede år.

Hvornår er påske?

Påskedag er en bevægelig højtid, og derfor skal datoen regnes ud hvert år. Reglen lyder, at påskedag er »den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn«, som lex.dk formulerer det. Fordi fuldmånen skifter dato fra år til år, kan påskedag tidligst falde 22. marts og senest 25. april, oplyser den danske Wikipedia. Resten af påskens dage hænger fast på påskedag: skærtorsdag tre dage før, langfredag to dage før, og 2. påskedag dagen efter.

Du kan slå den aktuelle dato op på siden om påskedag, hvor datoen beregnes for hvert år.

Påskens fire helligdage i træk

Påsken samler årets fleste røde dage på stribe. Skærtorsdag og langfredag er helligdage før weekenden, og påskedag og 2. påskedag ligger lige efter. Det giver fire helligdage fordelt på fem dage, fra torsdag til mandag, hvor de fleste lønmodtagere har fri på samme vilkår som en søndag uden at lægge en feriedag. Påsken er den eneste danske højtid med fire røde dage så tæt på hinanden. Vil man strække ferien, koster det få dage: tager man de fire hverdage efter 2. påskedag fri, hænger påskeugen sammen med den følgende weekend, og fire feriedage bliver til elleve dage i træk.

Hver dag har sin egen plads i fortællingen. Folkekirken knytter skærtorsdag til, at »Jesus spiser sit sidste måltid med disciplene og bliver forrådt af Judas«, mens langfredag står for, at »Jesus bliver dømt til døden, korsfæstet på Golgata og begravet«. Påskedag vender sorgen til glæde, da »graven er tom og Jesus viser sig for nogle af disciplene som opstanden«. Anden påskedag fortsætter fejringen af opstandelsen og runder den lange weekend af.

Påskens stime fylder desto mere, efter at foråret mistede en af sine andre røde dage. Store bededag blev afskaffet fra 2024, da Folketinget vedtog loven om dagen i 2023. Sammen med Kristi himmelfartsdag ti dage efter pinse er påskens dage nu en større del af de forårshelligdage, der er tilbage i kalenderen.

Gækkebreve og påskeæg

Den mest danske af påskeskikkene er gækkebrevet. Et gækkebrev er ifølge lex.dk »et fantasifuldt klippet og dekoreret brev med et lille vers«, sendt anonymt op til påske. Afsenderen skjuler sit navn med en række prikker, én for hvert bogstav. Gætter modtageren ikke, hvem brevet er fra, bliver hun eller han afsenderens »gæk« og skylder et påskeæg. Æggene var oprindelig kogte, men er senere blevet til sukker- og chokoladeæg.

Skikken er ikke ny. De ældste bevarede gækkebreve er fra slutningen af 1700-tallet og nedstammer fra det tyske bindebrev, skriver lex.dk. Vintergækken, den tidlige forårsblomst, kom med i begyndelsen af 1800-tallet, da det blev moderne at presse og samle blomster. I dag lægger mange stadig en vintergæk eller en tegning af en i brevet, og det er ofte børn, der sender dem til forældre og bedsteforældre. Ægget går igen i hele påsken, fra det udklippede gækkebrev til den malede æggebakke på påskefrokostbordet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er påske i 2026 og 2027? Påskedag er søndag den 5. april 2026 og søndag den 28. marts 2027. Skærtorsdag falder torsdag den 2. april 2026 og torsdag den 25. marts 2027, og påsken slutter med 2. påskedag mandagen efter.

Hvorfor flytter påsken sig hvert år? Fordi påskedag regnes som den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fuldmånen rammer forskellige datoer fra år til år, så påskedag kan tidligst falde 22. marts og senest 25. april.

Hvor mange fridage giver påsken? Fire helligdage: skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. De ligger fra torsdag til mandag, så de fleste får fem sammenhængende fridage uden at bruge ferie.

Er skærtorsdag og langfredag helligdage? Ja. Begge er helligdage i Danmark, og lønmodtagere har som udgangspunkt fri på samme vilkår som en søndag.

Hvad er et gækkebrev? Et anonymt, udklippet brev med et vers, sendt op til påske. Afsenderens navn er skjult med prikker, og kan modtageren ikke gætte det, skylder han eller hun et påskeæg.

Hovedpointer

• Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn og falder mellem 22. marts og 25. april.
• I 2026 er påskedag den 5. april, i 2027 den 28. marts; resten af påskens dage følger med, når datoen flytter sig.
• Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag er fire helligdage i træk og giver fem fridage fra torsdag til mandag.
• Efter at store bededag blev afskaffet fra 2024, fylder påskens stime mere blandt forårets røde dage.
• Gækkebrevet er den mest danske påskeskik: et anonymt vers med skjult navn, hvor en forkert gætning koster et påskeæg.

Vil du have alle årets røde dage, navnedage og månefaser samlet ét sted? Dansk Kalender beregner påske, pinse og Kristi himmelfartsdag korrekt for hvert år.