Palmesøndag

Oprindelse og navn

Palmesøndag har sit navn fra de palmegrene, som folket ifølge evangelierne lagde for Jesu fødder ved hans indtog i Jerusalem på et æsel — fortællingen findes i alle fire evangelier (Matthæus 21,1-11; Markus 11,1-11; Lukas 19,28-44; Johannes 12,12-19). Dagen er kendt som palmarum i den latinske tradition, hvor menigheden bærer palmegrene i procession ind i kirken. I Norden, hvor palmer ikke vokser, blev palmegrenene fra middelalderen erstattet med udsprungne gæslinger fra pilebusken, der her er kendt som 'palmegrene' eller 'gæslingegrene'.

Historie

Palmesøndag har været kirkelig højtid i Danmark uden afbrydelse siden den katolske middelalder. Den er ikke offentlig helligdag — almindelig søndagsstatus — men markerer indledningen til folkekirkens stille uge. Folkekirkens alterbog giver dagen evangeliet om Jesu indtog i Jerusalem, og liturgisk farve er violet (bod). I middelalderen markerede palmesøndag afslutningen på de fyrretyve dages faste, der begyndte askeonsdag, og indledte de skarpere bodsritualer i den stille uge — en struktur, som efter reformationen kun delvist er bevaret.

Traditioner og fejring

I mange danske kirker bæres pilegæslinger eller småbusketter af buksbom og grangrene ind i kirken og lægges på alteret — en mindre udbredt skik end før, men stadig levende i blandt andet Holmens Kirke og Vor Frue Kirke i København. Familien indleder ofte påskeforberedelserne denne weekend: æg males eller dekoreres, påskebryg købes, og påskeharens sokker hænges op. Mange begynder også på påskeharens jagt, hvor børnene skal finde gemte æg i haven eller stuen. Påsketurene til sommerhus eller udland — særligt skiferie — begynder typisk i den efterfølgende uge.

Hvornår falder dagen

Palmesøndag er altid den sidste søndag før påskedag — to søndage før, hvis vi medregner påskedag selv. Dagen kan tidligst falde 15. marts og senest 18. april, alt efter hvornår påsken ligger.

Relaterede dage

• Skærtorsdag
• Langfredag
• Påskelørdag
• Påskedag
• 2. påskedag