Store bededag

Oprindelse og navn

Store bededag blev indført i 1686 af Sjællands biskop Hans Bagger og fastsat som rigsdækkende fredagsfaste ved Christian Vs forordning af 27. marts 1686. Dagen samlede en række ældre, spredte bededage i kirkeåret til én fælles dag i den tidlige sommer. Selve navnet 'store bededag' (i modsætning til mindre bededage spredt over kirkeåret) afspejler dens position som hoved-bededag. Liturgisk er dagen kendetegnet af en særlig bønsliturgi — Salmer som 'Befal du dine veje' (efter Paul Gerhardts tyske original fra 1653) er fast indslag i gudstjenesten.

Historie

Store bededag var offentlig helligdag i Danmark i 338 år, fra 1686 til 2024. SVM-regeringen — Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne — fremlagde i januar 2023 lovforslag L 13 om afskaffelse af helligdagen som led i forsvarsreformen, idet den frigjorte arbejdstid skulle finansiere forhøjede forsvarsudgifter til opfyldelse af NATOs 2 %-mål. Forslaget mødte massiv modstand: Fagbevægelsens Hovedorganisation samlede 5. februar 2023 omkring 50.000 demonstranter på Christiansborg Slotsplads, og over 475.000 underskrev en petition mod afskaffelsen. Folketinget vedtog alligevel lovforslaget 28. februar 2023, og lov nr. 214 af 6. marts 2023 afskaffede store bededag som offentlig helligdag fra 1. januar 2024.

Traditioner og fejring

Frem til 2023 var store bededag en stille fridag i den danske kalender. En klassisk skik var at gå tur på Københavns volde aftenen før — varme hveder, særlige sukkerbestrøgne hvedeboller, blev købt på bededagsaften til den følgende morgens kaffebord. Skikken med varme hveder lever videre, selvom dagen ikke længere er fridag. Folkekirken afholder fortsat bønsgudstjeneste 4. fredag efter påske, og dagen indgår som liturgisk dag i alterbogen, men de fleste arbejdspladser holder normal arbejdsdag. Lønmodtagere kompenseres for forøget arbejdstid med et løntillæg på 0,45 % af årslønnen.

Hvornår falder dagen

Store bededag er den 4. fredag efter påskedag. Dagen kan tidligst falde 17. april og senest 21. maj. Fra og med 2024 er dagen ikke længere offentlig helligdag i Danmark — den er almindelig arbejdsdag, men består som folkekirkelig liturgisk dag.

Relaterede dage

• Kristi himmelfartsdag
• Påskedag
• 2. påskedag
• Pinsedag
• 2. pinsedag