Store bededag efter 2024: fridag, dato og løntillæg

Store bededag er ikke længere en fridag. Er den så helt væk? Nej. Fra den 1. januar 2024 gjorde en lov dagen til en almindelig arbejdsdag, og fastansatte fik i stedet et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen. Selve datoen ligger stadig i kalenderen som fjerde fredag efter påske, næste gang fredag den 23. april 2027, og kirkerne holder fortsat gudstjeneste aftenen før. Her er reglerne, datoerne og pengene.

Hvad er store bededag?

Store bededag samlede en række ældre bods- og bededage i én dag. Baggrunden var »ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage«, skriver lex.dk, og de blev lagt sammen ved en kongelig forordning i 1686. Initiativtageren var Sjællands daværende biskop, Hans Bagger, som ville rydde op i en kirkekalender med for mange spredte bodsdage.

Dagen var tænkt som bod, bøn og faste, og den blev holdt stramt. »På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste«, oplyser folkekirken.dk. Handelen lå stille, og befolkningen gik i kirke frem for på arbejde.

En sejlivet misforståelse tilskriver dagen til Struensee. Nationalmuseet afviser den: da Christian 7.s livlæge gennemførte sin helligdagsreform i 1770, var store bededag allerede omkring 100 år gammel, og Struensee bevarede dagen i stedet for at afskaffe den, skriver Nationalmuseet.

Hvornår er store bededag?

Datoen er bundet til påsken. Store bededag falder fjerde fredag efter påskedag, altså 26 dage efter, og flytter sig derfor i takt med påsken. Da påskedag selv vandrer mellem 22. marts og 25. april, kan store bededag lande så tidligt som 17. april og så sent som 21. maj.

Datoen kan altid slås op på siden om store bededag, hvor den beregnes for hvert år. Vil du have både bededagen, helligdagene og de bevægelige mærkedage samlet ét sted, finder du dem i Dansk Kalender.

Er store bededag stadig en fridag?

Nej. Folketinget vedtog forslaget »den 28. februar med 95 stemmer for og 68 imod«, oplyser lex.dk, og loven blev stadfæstet den 6. marts 2023. Formålet står i § 1: den skal »sikre, at store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse«, fremgår det af lov nr. 214. Paragraf 2 sætter samtidig de særlige helligdagsvilkår ud af kraft for netop denne dag, uanset om de står i lovgivning, kollektiv overenskomst, individuel aftale eller kutyme. Loven trådte i kraft den 1. januar 2024 og gælder ikke for Færøerne og Grønland. Sidste gang store bededag var helligdag, var fredag den 5. maj 2023.

Butikkerne mærkede ændringen fra første år. Samme lov skrev helligdagslisten i lukkeloven om, så den i dag omfatter »nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag«, plus grundlovsdag og juleaftensdag. Store bededag står ikke på den liste, og supermarkeder og butikker må derfor holde åbent som en hvilken som helst anden fredag. Dagen tæller heller ikke længere med i oversigten over helligdage, hvor der nu er ti tilbage.

Løntillægget på 0,45 procent: sådan er tallet regnet ud

Kompensationen står i lovens § 3. Lønmodtagere med fast månedsløn får »et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen«. Procenten er ikke et forhandlingsresultat, men et regnestykke.

Bemærkningerne til lovforslaget viser det: udgangspunktet er 52 uger med fem arbejdsdage, altså 260 dage om året. Herfra trækkes 30 dage svarende til seks ugers ferie og otte helligdage, og tilbage står et standardarbejdsår på 222 arbejdsdage ifølge Finansministeriet. Afskaffelsen løfter tallet til 223. Én dag ud af 222 er 0,45 procent, og det er værdien af den arbejdsdag, lønmodtageren nu leverer.

For en årsløn på 450.000 kroner giver det 2.025 kroner om året. Tillægget optjenes løbende og afregnes enten »to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned« eller løbende med den almindelige lønudbetaling. Skifter du job midt i året, afregnes tillægget forholdsmæssigt ved fratræden. Timelønnede står uden for ordningen af den simple grund, at de i forvejen får betaling per time: de får deres aftalte timeløn for det arbejde, de udfører på dagen.

Kirken og konfirmationerne efter 2024

Kirkeligt lever dagen videre, men i aftagende omfang. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter opgjorde tallene for 2025: »I 2025 er der planlagt 47 gudstjenester eller arrangementer på store bededag. Sidste år var der 101«, skrev Kristeligt Dagblad i maj 2025. Konfirmationerne faldt endnu hårdere: 17 kirker havde planlagt konfirmation på dagen mod 80 året før.

Aftenen før holder til gengæld stand. Samme opgørelse tæller 222 gudstjenester eller arrangementer dagen op til bededagen i 2025 mod 218 i 2024, altså en smule flere end året før. Bededagsaften er dermed blevet dagens overlevende halvdel.

Centeret forklarer selv udviklingen sådan: »Menighedsråd og præster har set på, om det giver mening at holde gudstjeneste på en hverdag, hvor menigheden er på arbejde eller har andre hverdagsaktiviteter. Vi kan se, at store bededag som gudstjenestedag er ved at glide ud.«

Varme hveder og turen på volden

Hvederne skyldes en praktisk hindring. Bagerne havde lukket på selve helligdagen, og »københavnske bagere fandt derfor på at bage nogle hvedeknopper, som kunne varmes og spises dagen efter«, skriver lex.dk. Skikken lader sig dokumentere fra midten af 1800-tallet, oplyser folkekirken.dk, og den overlevede afskaffelsen: hvederne og turen på volden aftenen inden bededagen er stadig en københavnertradition, skriver Nationalmuseet.

Selve spadsereturen har en præcis begyndelse. »At gå på volden (Christianshavns Vold) for at høre kirkeklokkerne er en københavnertradition, der kan føres tilbage til 1747, da Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil«, skriver lex.dk. Klokkespillet gav byen en anledning til at gå ud i aftenlyset, og ruten langs voldene har holdt sig siden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er store bededag i 2027? Fredag den 23. april 2027. Året efter falder den fredag den 12. maj 2028, fordi påsken rykker sig.

Er store bededag en fridag? Nej. Siden 1. januar 2024 er dagen en almindelig arbejdsdag. Har du alligevel fri, skyldes det en aftale med din arbejdsgiver, ikke loven.

Hvor meget får jeg i løntillæg? 0,45 procent af årslønnen, hvis du er fastlønnet og din arbejdstid er øget som følge af loven. Det svarer til 2.025 kroner ved en årsløn på 450.000 kroner.

Har butikkerne åbent på store bededag? Ja. Dagen blev fjernet fra lukkelovens liste over lukkedage, så detailhandlen må holde åbent på normale vilkår.

Er store bededag en flagdag? Nej. Dagen står ikke på Justitsministeriets liste over officielle flagdage, hvor de kirkelige flagdage er langfredag, påskedag, kristi himmelfartsdag og pinsedag.

Holder man stadig konfirmation på store bededag? Enkelte steder. I 2025 havde 17 kirker planlagt konfirmation på dagen mod 80 året før, så langt de fleste sogne har flyttet konfirmationen til en weekend.

Hovedpointer

• Store bededag blev lovfæstet i 1686 på initiativ af biskop Hans Bagger og samlede ældre faste- og bededage i én dag.
• Datoen er fjerde fredag efter påskedag, 26 dage efter påsken, og kan lande mellem 17. april og 21. maj.
• Loven fra 6. marts 2023 gjorde dagen til en almindelig arbejdsdag fra 1. januar 2024; sidste helligdag var 5. maj 2023.
• Fastlønnede får 0,45 procent af årslønnen, udregnet som én dag ud af et standardarbejdsår på 222 dage.
• Butikkerne må holde åbent, fordi dagen samtidig røg ud af lukkelovens liste over lukkedage.
• Gudstjenesterne på selve dagen er faldet fra 101 til 47 på ét år, mens aftenens hvedetradition og bededagsaften har holdt stand.