2. pinsedag

Oprindelse og navn

2. pinsedag er — som 2. påskedag — et levn af den oldkirkelige oktav, hvor pinsens fejring varede en hel uge. Pinsen selv (af græsk pentecoste, 'den halvtredsindstyvende dag') fejrer udgydelsen af Helligånden over apostlene 50 dage efter påske, sådan som det berettes i Apostlenes Gerninger 2. I oldkirken var pinsen sammen med påsken en af de to vigtigste dåbsfester, og oktaven gav nydøbte tid til oplæring. Folkekirkens alterbog giver 2. pinsedag evangeliet om Jesu samtale med Nikodemus (Johannes 3,16-21).

Historie

2. pinsedag er fortsat offentlig helligdag i Danmark efter lov nr. 214 af 6. marts 2023, der afskaffede store bededag fra 2024 men lod 2. pinsedag urørt. I 2017-2018 var dagens fremtid genstand for politisk debat, hvor enkelte arbejdsgiverforeninger pegede på den som et muligt offer i en effektiviseringspakke, men intet forslag om afskaffelse blev fremsat i Folketinget. 3. pinsedag (tirsdag) var også fridag i Danmark indtil 1770, hvor den blev afskaffet ved Forordning ang. Afskaffelse af nogle Fest- og Helligdage af 26. oktober 1770 under Christian 7.

Traditioner og fejring

2. pinsedag er traditionelt forbundet med at 'gå solen i møde' — man stiller sig op tidligt mandag morgen, hvor solen ifølge folketroen 'danser' over horisonten. Skikken er især kendt fra Himmelbjerget, Himmerland og Møns Klint, hvor folk samles før daggry. Mange familier holder pinsefrokost med kolde retter, lammekølle og friske jordbær — sæsonens første danske jordbær er typisk modnet i pinseugen. Pinseturnering i håndbold, motionsløb og familiemarkeder hører også med. Butikker er lukkede efter lukkeloven; offentlig transport kører søndagskøreplan.

Hvornår falder dagen

2. pinsedag er altid mandagen efter pinsedag, som falder 50 dage efter påskedag. I praksis betyder det, at 2. pinsedag tidligst kan falde 11. maj og senest 14. juni.

Relaterede dage

• Pinsedag
• Kristi himmelfartsdag
• Påskedag
• 2. påskedag