Pinsedag

Oprindelse og navn

Pinsedag — af græsk pentecoste, 'den halvtredsindstyvende dag' — fejrer udgydelsen af Helligånden 50 dage efter påskedag, sådan som det berettes i Apostlenes Gerninger 2,1-13. Begivenheden, hvor apostlene taler i tunger og missionerer over for folk fra hele verden, regnes som kirkens fødselsdag. Dagen er beslægtet med den jødiske shavuot — 'ugefesten' — der mindes Moses' modtagelse af Toraen på Sinai 50 dage efter pesach. Folkekirkens alterbog giver dagen apostelhistoriens tekst og evangeliet om Helligåndens komme (Johannes 14,15-21).

Historie

Pinsedag har været folkekirkens tredje store højtidsdag uden afbrydelse siden den katolske middelalder, sammen med juledag og påskedag. Kirkeordinansen af 1539 fastholdt dagen efter reformationen, og lov nr. 214 af 6. marts 2023 (der afskaffede store bededag) fastholder pinsedag og 2. pinsedag som offentlige helligdage. Liturgisk farve er rød — Helligåndens og martyrernes farve. Pinsen markerer afslutningen på påsketiden i kirkeåret; fra 1. søndag efter pinse begynder trinitatistiden, der varer frem til 1. søndag i advent.

Traditioner og fejring

Pinsedag er traditionelt forbundet med at gå solen i møde — man stiller sig op tidligt søndag morgen, hvor solen ifølge folketroen 'danser' over horisonten. Skikken er især kendt fra Himmelbjerget, Møns Klint og Lønstrup Klint. Mange familier holder pinsefrokost med kolde retter, lammekølle, friske jordbær og snaps. Sæsonens første danske jordbær — typisk fra Tisvilde, Sjællands Odde eller Samsø — modnes i pinseugen. Mange tager på pinseskovtur eller campingtur; pinseturneringer i håndbold og motionsløb hører også til. Butikker holder lukket efter lukkeloven.

Hvornår falder dagen

Pinsedag er altid den 50. dag efter påskedag — søndagen syv uger efter påsken. Datoen kan tidligst falde 10. maj og senest 13. juni. Pinsedag følges altid af 2. pinsedag (pinsemandag), der også er offentlig helligdag.

Relaterede dage

• 2. pinsedag
• Kristi himmelfartsdag
• Påskedag
• 2. påskedag