Kristi himmelfartsdag

Oprindelse og navn

Kristi himmelfartsdag bygger på Apostlenes Gerninger 1,1-11, hvor Lukas beretter om, at Jesus efter sin opstandelse viste sig for disciplene i 40 dage og derefter blev løftet op til himlen ved Oliebjerget uden for Jerusalem. Festen blev fastlagt som kirkelig højtid i Rom omkring år 380 og bredte sig til Vesteuropa i de efterfølgende århundreder. Den ligger 40 dage efter påskedag — torsdagen seks uger efter påske — for at matche bibeltekstens egen tidsangivelse. Folkekirkens alterbog giver dagen evangeliet om Jesu afskedstale (Markus 16,14-20).

Historie

Kristi himmelfartsdag har været offentlig helligdag i Danmark siden den katolske middelalder. Kirkeordinansen af 1539 fastholdt dagen efter reformationen, og lov nr. 214 af 6. marts 2023 (samme lov, der afskaffede store bededag fra 2024) bevarede Kristi himmelfartsdag uberørt. Da dagen altid er en torsdag, er fredagen efter — 'klemmedagen' — populær som ferie- eller fridag, og mange arbejdspladser indfører kollektiv fri eller halv dag for at skabe en lang weekend, særligt i overenskomstområder med 'helligdagskonto' eller flekstid.

Traditioner og fejring

Mange danske familier benytter den lange weekend til den første campingtur eller besøg på sommerhus. Fredag den følgende dag, klemmedagen, er en af landets mest brugte feriedage. Kirkerne afholder højmesse, men fremmødet er moderat. Trafikken på vejene topper torsdag morgen og søndag aften, og DSB plejer at advare om travl togtransport. Butikker holder lukket efter lukkeloven; mindre dagligvareforretninger under 60 m² åbner som på sønddage. Forsamlinger som forårsmesser på Bornholm og friluftsspil på Møn ligger ofte i denne weekend.

Hvornår falder dagen

Kristi himmelfartsdag falder altid på en torsdag — den 40. dag efter påskedag, hvilket vil sige torsdagen i 6. uge efter påske. Datoen kan tidligst falde 30. april og senest 3. juni, alt efter hvornår påsken ligger.

Relaterede dage

• Påskedag
• 2. påskedag
• Pinsedag
• 2. pinsedag
• Store bededag