Allehelgensdag: dato, historie og hvorfor den flytter sig

Hvornår er allehelgensdag, og hvorfor står der to forskellige datoer i kalenderen? Den korte version: den gamle almanakdato er 1. november, men i folkekirken falder alle helgens dag altid den første søndag i november, og i 2026 er det søndag den 1. november. Dagen giver ikke lovfæstet fri, og den står ikke på flagdagslisten. Her er datoerne frem til 2031, historien bag flytningen i 1770 og forskellen på de to datoer.

Hvad er allehelgensdag?

Allehelgensdag er den kristne mindedag for alle helgener og for de døde. I den katolske kirke voksede antallet af helgener så meget, at der ikke var plads til en særlig dag til hver enkelt. I 800-tallet fastlagde paven derfor én fælles festdag, hvor de kunne mindes samlet. Den Store Danske skriver, at »1. november i det vesterlandske kirkeår« siden 800-tallet har været »almen festdag for de helgener, der ikke har en speciel dag«.

Da Reformationen kom til Danmark i 1536, forsvandt den katolske helgendyrkelse, men dagen blev bevaret. Indholdet ændrede sig: i stedet for at ære kirkens helgener blev allehelgen en mindedag for alle kristne og for de døde i det hele taget. Folkekirken beskriver i dag dagen som et rum for savn og sorg, hvor håbet om opstandelse står i centrum frem for den katolske teologi.

Aftenen før hedder allehelgensaften. Det engelske navn for den aften, »All Hallows' Eve«, er blevet trukket sammen til halloween, som er en helt anden og langt nyere skik end den kirkelige mindedag.

Hvornår er allehelgensdag?

To datoer lever side om side. Den oprindelige festdag ligger fast den 1. november, og det er stadig den dato, der ofte kaldes allehelgensdag i almanakken. Men den kirkelige fejring, alle helgens dag, retter sig efter ugedagen. Folkekirken.dk oplyser, at allehelgen »falder altid den første søndag i november«.

Fordi datoen følger søndagen, skifter den fra år til år. I 2026 falder den første søndag i november på selve den 1. november, så de to datoer smelter sammen det år. Her er den kirkelige alle helgens dag frem til 2031:

Tabellen viser, hvorfor forvirringen opstår. Kun i år, hvor den 1. november selv er en søndag, ligger de to datoer oven på hinanden. De øvrige år ligger den kirkelige fejring nogle dage senere, mens almanakkens allehelgensdag bliver stående den 1. november.

1770: da allehelgen blev afskaffet som helligdag

Flytningen har en præcis årsag og et præcist årstal. Ved forordningen af 26. oktober 1770 ryddede kongemagten op i de mange fri- og helligdage, der lå spredt ud over ugen. Elleve arbejdsfrie dage blev afskaffet eller rykket, blandt dem helligtrekonger den 6. januar, kyndelmisse den 2. februar og allehelgensdag den 1. november.

Allehelgensdag blev ikke bare flyttet. Dagen blev afskaffet som arbejdsfri helligdag, og kun det kirkelige indhold blev bevaret. Forordningen bestemte, at »denne sidste Dags Texter, og Bønnen for Reformationen, forklares og læses paa næste Søndag efter den 1ste Novembris«, som teksten er gengivet på danmarkshistorien.dk. Læsningerne rykkede altså til søndagen, mens selve fridagen bortfaldt.

En sejlivet misforståelse knytter reformen til kongens livlæge Johann Friedrich Struensee. Det passer ikke. Den danske Wikipedia fastslår, at »det er en udbredt myte, at reformen var udtænkt og udført af Johann Friedrich Struensee: Han havde ikke indflydelse på udarbejdelsen af den«. Historikeren Edvard Holm har peget på, at hvis Struensee havde stået bag, ville endnu flere helligdage være røget. Reformen blev udstedt i Christian 7.s navn, og allehelgen fik sin nuværende plads på søndagen af den vej.

Sådan mindes danskerne de døde

Alle helgens dag er blevet en af årets stille kirkegange. I mange kirker læser præsten navnene op på dem, der er blevet begravet eller bisat i sognet i årets løb, så hver enkelt familie hører sin afdøde nævnt. Gudstjenesten giver plads til sorgen frem for at feje den til side.

Lyset er dagens tydeligste symbol. Folkekirken beskriver, at man tænder lys for de døde i kirken, og at mange efter gudstjenesten går ud og sætter små lys på gravstederne. På en mørk novemberdag samler de tændte lys på kirkegården mindet om dem, der er gået bort, på en måde de fleste kan mærke uden mange ord.

Denne markering vokser. Hvor allehelgen længe var en overset søndag, søger flere i dag i kirke eller på kirkegården for at mindes en, de har mistet. Dermed ligner dagen mere de øvrige danske mærkedage, hvor markeringen er kulturel og personlig snarere end lovfæstet, ligesom mortensaften senere i november.

Er allehelgensdag en fridag eller flagdag?

Nej. Allehelgensdag er ikke en lovfæstet helligdag i Danmark, og den 1. november er en almindelig arbejds- og skoledag, når den ikke rammer en weekend. Den kirkelige alle helgens dag falder derimod altid på en søndag, hvor de fleste alligevel har fri, men det er søndagen og ikke helligdagsstatus, der giver friheden.

Dagen står heller ikke på Justitsministeriets liste over officielle flagdage. Der er ingen statslig flagdag omkring den 1. november, selv om mange kirker flager ved gudstjenesten. Vil du se, hvilke dage der faktisk giver fri, er der et samlet overblik i de danske helligdage 2027.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er allehelgen 2026? Alle helgens dag er søndag den 1. november 2026. Den første søndag i november falder det år på selve den 1. november, så den kirkelige fejring og den gamle almanakdato er sammenfaldende.

Hvad er forskellen på allehelgensdag og alle helgens dag? Allehelgensdag er den oprindelige festdato, den 1. november. Alle helgens dag er den kirkelige fejring, der siden 1770 har fulgt den første søndag i november. De to falder kun sammen, når den 1. november selv er en søndag.

Har man fri på allehelgen? Nej. Allehelgen er ikke en lovfæstet helligdag, og den 1. november er en normal arbejdsdag. Den kirkelige fejring ligger på en søndag, hvor de fleste har fri i forvejen.

Hvorfor blev allehelgen flyttet? Ved forordningen af 26. oktober 1770 blev en række helligdage afskaffet eller samlet på søndage. Allehelgensdag blev afskaffet som fridag, og kun læsningerne blev flyttet til søndagen efter den 1. november.

Er allehelgen det samme som halloween? Nej. Halloween er aftenen før allehelgen, den 31. oktober, og er en ny og kommerciel skik i Danmark. Allehelgen er en kirkelig mindedag for de døde.

Hovedpointer

• Allehelgensdag er den 1. november, men i folkekirken falder alle helgens dag den første søndag i november, og i 2026 er det søndag den 1. november.
• De to datoer smelter kun sammen i år, hvor den 1. november selv er en søndag; de øvrige år ligger den kirkelige fejring nogle dage senere.
• Ved forordningen af 26. oktober 1770 blev allehelgensdag afskaffet som fridag, og kun teksterne blev flyttet til søndagen.
• Det er en myte, at Struensee stod bag reformen; den blev udstedt i Christian 7.s navn.
• Allehelgen giver ikke lovfæstet fri og står ikke på flagdagslisten, men fejres i kirken med oplæsning af de dødes navne og tændte lys på gravene.

Vil du holde styr på alle årets mærkedage, helligdage og flagdage? Dansk Kalender samler dem ét sted med datoer og ugedage.