Helligtrekonger: dato, helligtrekongerslys og julens slutning

Hvornår er helligtrekonger? Den 6. januar, hvert år, uanset ugedag. Dagen er den tolvte og sidste af julens tolv dage, regnet fra juledag, og den mindes de vise mænd fra Østerland, der besøgte Jesusbarnet. Aftenen før, den 5. januar, kaldes helligtrekongersaften, og her tændes det trearmede helligtrekongerslys. Dagen er hverken fridag eller flagdag i Danmark.

Hvad er helligtrekonger?

Navnet peger på tre konger, men i juleevangeliet er de vise mænd fra Østerland. Den Store Danske knytter dagen til »vismændene fra Østerland (de hellige tre konger) og deres tilbedelse af Jesusbarnet i krybben«. At de blev til konger, er en senere udlægning. Folkekirken forklarer hvorfor: »I traditionen har man kaldt de tre vise mænd for konger på grund af deres rige gaver.« Gaverne var guld, røgelse og myrra.

I den udbyggede fortælling fik mændene navnene Kasper, Melchior og Balthazar, og de kom fra hver sin verdensdel. Folkekirken læser et budskab ind i netop det træk: at de rejste langvejsfra, blev »set som tegn på, at Jesus' fødsel gjaldt mennesker i hele verden«. Hvor de øvrige julefortællinger handler om selve fødslen, sætter helligtrekonger fokus på, at barnet bliver vist frem for fremmede.

Dagen samler altså to ting på én dato: en kirkelig festdag for de tre kongers besøg og en kalendermarkør for, at julen er ovre. Det er den anden halvdel, de fleste danskere kender bedst.

Hvornår er helligtrekonger?

Datoen ligger fast. Helligtrekonger falder den 6. januar, og aftenen før, den 5. januar, er helligtrekongersaften. Fordi datoen er bundet til dagen og ikke til en ugedag, vandrer den gennem ugen fra år til år. Den tabel er værd at kende, for dagen giver ikke fri: lander den 6. januar på en hverdag, er det en almindelig arbejdsdag.

Selve helligtrekonger falder kun på en weekend i 2029 (lørdag) og 2030 (søndag); de øvrige seks år i tabellen er den 6. januar en hverdag. Det er en del af grunden til, at aftenskikkene har trange kår i en travl januar. Datoen selv rokker sig derimod ikke, på samme måde som kyndelmisse altid ligger den 2. februar.

Julens tolvte og sidste dag

Helligtrekonger lukker julen. Den Store Danske kalder den »kirkens tolvte og sidste juledag«, og Wikipedia siger det samme: dagen »markerer afslutningen af de traditionelle tolv juledage«. Tælleren begynder ved juledag den 25. december, og tolv dage senere står man ved den 6. januar.

Folkekirken bruger et gammelt mundheld til at forklare det lange juleforløb: »Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til Helligtrekonger.« Derfor knytter en praktisk skik sig til datoen. Mange venter med at tage julepynten ned, til helligtrekonger er nået, og bruger helligtrekongersaften på at »spise julesmåkagerne op«, som folkekirken formulerer det. Når lyset er brændt ned og pynten er pakket væk, er hverdagen tilbage efter julen.

Helligtrekongerslys og lokale skikke

Den mest kendte skik hører aftenen til. Et helligtrekongerslys er ifølge Wikipedia »enten et tredelt lys eller tre lys i en tredelt stage«, og de tre arme står for de tre konger. Lyset tændes den 5. januar og får lov at brænde ned, mens familien runder julen af. Skikken er en af de få helligtrekongerstraditioner, der har holdt sig, og lysene kan stadig købes i butikkerne op til jul.

Rundt om i landet har dagen sat sig i lokale skikke. På Agersø og Omø fejres helligtrekongersaften med en »visittur med masker kaldet helligtrekongersløb«, hvor man går udklædt fra hus til hus. På Ærø får de udklædte serveret kirsebærvin, som ifølge Wikipedia »man må drikke igennem sugerør«. I Rønne på Bornholm er der optog med en glasstjerne forrest, båret af »stjernebæreren«, og på Lolland-Falster spiser man tarteletter. Skikkene skifter fra egn til egn, men de samler naboer og familie om en sidste markering, inden januar for alvor melder sig.

Da helligdagen blev afskaffet i 1770

Helligtrekonger var oprindeligt en dag med fri og kirkegang. Det holdt op i 1770. Den Store Danske fastslår, at dagen »blev afskaffet som dansk helligdag under den gennemgribende helligdagsreform i 1770«, den samme reform, der fjernede en række helligdage fra kalenderen. Wikipedia daterer skiftet på samme måde: indtil reformen i 1770 var dagen offentlig helligdag.

Siden har helligtrekonger ikke givet fri, og lex.dk noterer nøgternt, at dagen ikke fejres i nævneværdigt omfang i Danmark. Det forklarer, hvorfor mange kender helligtrekongerslyset uden helt at vide, hvad datoen handler om. Reformen ramte flere gamle mærkedage på én gang; store bededag er den nyere parallel, en helligdag der forsvandt, denne gang i 2024.

Er helligtrekonger en fri- eller flagdag?

Nej, på ingen af delene. Dagen er ikke en helligdag efter 1770-reformen, og en almindelig 6. januar giver hverken fri på arbejdet eller ret til søgnehelligdagsbetaling. Falder den på en hverdag, er det en arbejdsdag som alle andre, hvilket tabellen ovenfor gør konkret.

Helligtrekonger står heller ikke på Justitsministeriets flagdagsliste; årets første officielle flagdag er nytårsdag den 1. januar, og derefter følger ingen flagdag før februar. Til gengæld holder kirken fast i dagen. Folkekirken regner helligtrekongertiden som en egen periode i kirkeåret, der »strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering«, med grøn som liturgisk farve. Antallet af søndage efter helligtrekonger svinger altså med, hvornår påsken falder. Vil man se, hvilke dage der rent faktisk giver fri, hører helligtrekonger til optakten, mens de egentlige helligdage ligger andre steder i året.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er helligtrekonger? Den 6. januar, hvert år, uanset ugedag. Aftenen før, den 5. januar, kaldes helligtrekongersaften, og det er her, de fleste skikke knytter sig til.

Hvad fejrer man på helligtrekonger? Dagen mindes de hellige tre kongers besøg hos Jesusbarnet i Betlehem og markerer samtidig, at de tolv juledage er forbi. Helligtrekonger regnes som julens sidste dag.

Hvad er et helligtrekongerslys? Et lys med tre arme eller tre lys i en tredelt stage, hvor armene står for de tre konger. Det tændes på helligtrekongersaften den 5. januar, mens julen rundes af.

Er helligtrekonger en helligdag i Danmark? Nej. Helligtrekonger var tidligere en officiel helligdag, men den blev afskaffet ved helligdagsreformen i 1770. I dag er den hverken fri- eller flagdag, men stadig en kirkelig festdag.

Hvorfor markerer helligtrekonger, at julen er slut? Fordi dagen er den tolvte og sidste af julens tolv dage, regnet fra juledag den 25. december. Derfor er det almindeligt at tage julepynten ned og spise de sidste julesmåkager omkring den 6. januar.

Hovedpointer

• Helligtrekonger falder den 6. januar, hvert år, uanset ugedag; aftenen før, den 5. januar, er helligtrekongersaften.
• Dagen mindes de vise mænd fra Østerland og er samtidig julens tolvte og sidste dag, regnet fra juledag.
• Det trearmede helligtrekongerslys tændes den 5. januar, og lokale skikke rækker fra helligtrekongersløb på Agersø til tarteletter på Lolland-Falster.
• Helligtrekonger var en officiel helligdag indtil helligdagsreformen i 1770 og fejres i dag ikke i større omfang.
• Dagen er hverken fridag eller flagdag, men kirken holder helligtrekongertiden som en egen periode i kirkeåret.

Vil du følge helligtrekonger og resten af årets mærkedage i én kalender, så prøv Dansk Kalender.