Kyndelmisse

Hvornår er kyndelmisse

Kyndelmisse falder altid den 2. februar, præcis 40 dage efter jul. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen, så dagen vender tilbage på samme dato hvert år. Kyndelmisse er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en gammel kirkelig og folkelig mærkedag, der ligger midt om vinteren. I den gamle bondekalender markerede dagen netop vinterens midtpunkt, hvor der var lige langt til efteråret bag os og foråret forude. Selv om de færreste holder fri, fejres dagen stadig i folkekirken og flere steder med lysarrangementer. Kombinationen af mørke og voksende lys er den røde tråd i den måde, kyndelmisse markeres på herhjemme.

Mariæ renselsesdag og Jesu fremstilling i templet

Kyndelmisse er en kristen mærkedag, der mindes, at Jesusbarnet efter overleveringen blev båret frem i templet i Jerusalem 40 dage efter sin fødsel. Samtidig markerer dagen Marias renselse, og den kaldes derfor også Mariæ renselsesdag. Efter den mosaiske lov måtte en kvinde først komme i templet igen 40 dage efter en fødsel, og netop derfor ligger dagen 40 dage efter jul. Dagen har været holdt i den kristne tradition siden 500-tallet og hører i kirkeåret til tiden efter helligtrekonger. I evangeliernes fortælling bliver Jesus i templet hyldet som et lys, der skal oplyse folkene, og det er den tekst, dagens lyssymbolik knytter sig til.

Navnet kommer af lysmessen

Ordet kyndelmisse stammer fra det latinske missa candelarum, der betyder lysmesse eller kertemesse. Forleddet kyndel er et gammelt dansk ord for lys eller flamme, og efterleddet misse svarer til messe. Navnet hænger sammen med en udbredt skik i middelalderens kirker: på denne dag velsignede man de lys, der skulle bruges i kirken i det kommende år, og man gik i procession med de tændte, velsignede lys. Lyset var ikke tilfældigt valgt. Når dagen netop fejrer Jesus som verdens lys, blev de mange brændende kerter i kirken et konkret billede på, at lyset vinder over mørket. Det er den samme tanke, der i dag ligger bag de lysgudstjenester, som mange sogne holder ved kyndelmisse.

Vinterens midtpunkt og kjørmes-gilder

I det gamle bondesamfund var kyndelmisse en praktisk skæringsdag. Her gjorde man status over forrådet og regnede ud, om der var korn, flæsk og foder nok til at klare resten af vinteren. Var der overskud, blev der holdt fest. På landet og i byernes lav samledes man til kjørmes-gilder, hvor der blev serveret suppe, flæsk, pølser og pandekager. Disse gilder holdt sig helt op i 1800-tallet. I folkemunde fik dagen kælenavnet Kjørmes Knud, fordi vinteren ofte strammede sit hårdeste tag netop omkring begyndelsen af februar. Selv om gilderne i deres gamle form er forsvundet, lever forestillingen om kyndelmisse som vinterens hårde vendepunkt videre i sproget og i traditionen for at samles om mad og lys i den mørke tid.

Kyndelmisse slår sin knude

Kyndelmisse har sat sig dybe spor i dansk digtning. Det kendteste eksempel er Steen Steensen Blichers digt Det er hvidt herude, der indleder digtsamlingen Trækfuglene fra 1838. Digtet åbner med ordene "Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård", og netop udtrykket at slå sin knude beskriver, hvordan vinteren knytter sig sammen i sin strengeste kulde omkring den 2. februar. Thomas Laub satte melodi til digtet i 1914, og sangen er siden blevet en fast del af Højskolesangbogen og regnes blandt de centrale danske højskolesange. Også Jeppe Aakjær skrev om dagen. Til kyndelmisse knytter sig desuden gamle vejrvarsler: hørte man lærken, var mildt vejr på vej, mens en klar himmel blev tydet som tegn på frost og sne.

Fra afskaffet helligdag til lysfest

Kyndelmisse var oprindelig en officiel helligdag i Danmark, hvor man holdt fri og gik i kirke. Det ophørte med den store helligdagsreform i 1770, hvor en række mindre helligdage blev fjernet for at give flere arbejdsdage. Derefter levede dagen videre som en almindelig hverdag med folkelige skikke, men uden fridagens status. I de seneste årtier har kyndelmisse fået ny opmærksomhed. Flere byer holder lysfester, og mange sogne inviterer til lysgudstjenester, hvor kirken fyldes med levende lys som modvægt til februars mørke. På den måde er dagens kerne den samme som for hundreder af år siden: at fejre, at lyset er på vej tilbage, netop når vinteren føles længst.

Hvornår falder dagen

Fast dato: kyndelmisse markeres altid den 2. februar, 40 dage efter jul. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en gammel kirkelig og folkelig mærkedag.

Relaterede dage

• Luciadag
• Sankthansaften