Sankthansaften
Sankthansaften den 23. juni fejres over hele Danmark med bål på strande og søbredder, en heksefigur på toppen og fællessang til Midsommervisen.
Hvornår er sankthansaften
Sankthansaften falder altid den 23. juni og er aftenen før sankthansdag den 24. juni. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen, så aftenen vender tilbage på samme dato hvert år. Sankthansaften er hverken en fri- eller flagdag, men en af de mest udbredte folkelige mærkedage i landet. Den falder kort efter sommersolhverv, hvor nætterne er kortest og lyset står højest på himlen, og markeres landet over med bål, fællessang og samvær ved strande, søbredder og i haver. For mange er aftenen et af sommerens første store holdepunkter, hvor naboer og familier mødes.
Sankt Hans og Johannes Døberen
Navnet sankthans kommer af Sankt Hans, som er den danske form for Johannes Døberen. Efter kristen tradition blev Johannes født et halvt år før Jesus, og hans fødselsdag blev derfor lagt til den 24. juni, omtrent et halvt år før jul. Som ved flere kirkelige fester fejres aftenen før selve dagen, og derfor ligger sankthansaften den 23. juni. Johannes Døberen er ifølge Det Nye Testamente den, der døbte Jesus i Jordanfloden. Da kristendommen vandt frem, blev mange ældre skikke omkring sommersolhverv delvist optaget i den kirkelige kalender, så de gamle midsommerfester fik Johannes' navn og levede videre i kristen form.
Bålet ved strand og sø
Det store bål er omdrejningspunktet for sankthansaften. Skikken med at tænde ild ved midsommer er ældgammel og hænger sammen med markeringen af lyset og det længste daglys. Ilden havde også en mere alvorlig funktion i folketroen, hvor den skulle skræmme onde kræfter og ånder væk i en nat, hvor overnaturlige magter blev anset for særligt aktive. Familier, naboer og foreninger samles om bålet ved strande, søbredder og i parker over hele landet. Mange steder holdes en båltale af en lokal eller kendt person, før der tændes op, og aftenen er blevet en fast anledning til at mødes på tværs af generationer, når sommeren er på sit højeste.
Heksen på bålet
Det mest iøjnefaldende træk ved det danske sankthansbål er heksen af halm og klude, der sættes på toppen. Skikken er yngre, end mange tror. Heksefiguren blev først almindelig i Danmark omkring år 1900 og er først dokumenteret i Kalundborg i 1920'erne. Ifølge folketroen var hekse særligt på færde sankthansaften, hvor de fløj til møder på det sagnomspundne Bloksbjerg, og bålet skulle blandt andet forhindre dem i at lande undervejs. Når heksen brændes af, er det en symbolsk og spøgefuld gestus, hvor figuren sendes af sted mod Bloksbjerg. Det er værd at huske, at strådukken intet har at gøre med de virkelige hekseforfølgelser. I Danmark blev mennesker brændt for trolddom helt frem til 1693, men det er en langt ældre og mørkere historie end den nutidige tradition.
Midsommervisen ved bålet
Ingen sankthansaften uden fællessang. Ved bålet synger man traditionelt 'Vi elsker vort land', der bedre kendes som Midsommervisen. Teksten er skrevet af digteren Holger Drachmann og melodien af komponisten P.E. Lange-Müller, begge i 1885. Sangen blev skrevet til Drachmanns eventyrkomedie 'Der var engang', som havde premiere på Det Kongelige Teater i 1887. Med sit billede af at lyse det onde bort og dyrke fred og glæde passede visen så godt til bålaftenen, at den fra begyndelsen af 1900-tallet blev en fast del af fejringen. De fleste danskere kan i det mindste synge med på omkvædet, og for mange er det selve højdepunktet, når sangen lyder ud over vandet, mens bålet brænder.
Sankthansurter og midsommernattens magi
Sankthansaften var før i tiden omgærdet af folketro og magi. Midsommernatten blev regnet for en særlig kraftfuld nat, og helt op i 1800-tallet mente mange, at lægeurter, som blev samlet netop denne nat, havde stærkere virkning end ellers. Flere planter bærer stadig spor af den tro, og blomsten sankthansurt har sit navn fra dagen. Det var skik at samle urter og binde kranse omkring sankthans, og også duggen og naturen denne nat blev tillagt helbredende og beskyttende egenskaber. Selvom troen på heksenes flugt og urternes kraft for længst er blevet til folklore og hygge, er det fra disse gamle forestillinger, at mange af aftenens skikke stammer.
Hvornår falder dagen
Fast dato: sankthansaften markeres altid den 23. juni, aftenen før sankthansdag den 24. juni. Den følger ikke ugedagen og er hverken en fri- eller flagdag i Danmark.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår er sankthansaften?
- Sankthansaften er altid den 23. juni, aftenen før sankthansdag den 24. juni. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er en folkelig mærkedag, men hverken en fri- eller flagdag i Danmark.
- Hvorfor brænder man en heks på sankthansbålet?
- Heksen af halm henviser til den gamle folketro om, at hekse fløj til Bloksbjerg sankthansaften, og at bålet kunne holde dem væk. Selve skikken med heksefiguren er dog ung og blev først almindelig herhjemme omkring år 1900.
- Hvem var Sankt Hans?
- Sankt Hans er den danske form for Johannes Døberen, som ifølge Det Nye Testamente døbte Jesus. Hans fødselsdag fejres den 24. juni, og derfor markeres aftenen før, den 23. juni, som sankthansaften.
- Hvilken sang synger man til sankthans?
- Man synger traditionelt 'Vi elsker vort land', bedre kendt som Midsommervisen. Teksten er af Holger Drachmann og melodien af P.E. Lange-Müller fra 1885, skrevet til eventyrkomedien 'Der var engang'.
- Er sankthansaften en helligdag?
- Nej. Sankthansaften den 23. juni er en udbredt folkelig tradition, men det er ikke en helligdag, fridag eller flagdag i Danmark. De fleste går på arbejde som normalt og samles ved bålet om aftenen.
Kilder
- sankthansaften | lex.dk (Den Store Danske)
- sankthansaften | lex.dk (Den Store Danske)
- Bliv klar til sankthans | DR
- Bliv klar til sankthans | DR
- sankthansaften | lex.dk (Den Store Danske)
- Hvorfor flyver heksen til Bloksbjerg? | videnskab.dk
- Midsommervise | Højskolesangbogen
- Midsommervisen | Wikipedia
- sankthansaften | lex.dk (Den Store Danske)
- Hvorfor flyver heksen til Bloksbjerg? | videnskab.dk
- Midsommervise | Højskolesangbogen
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.