Juleaften: derfor fejrer danskerne julen den 24. december

Juleaften falder altid den 24. december, og for de fleste danskere er aftenen årets højdepunkt. Hvorfor fejrer vi julen om aftenen den 24., dagen før selve juledag? Svaret ligger i kirkens døgn: den kristne helligdag begyndte ved solnedgang aftenen før, og med tiden voksede aftenen til at blive vigtigere end dagen efter. Juleaften er dog ikke en helligdag i juridisk forstand. Det er som udgangspunkt en almindelig arbejdsdag, hvor fri kommer fra overenskomsten, mens butikkerne alligevel skal holde lukket.

Hvad er juleaften?

Den Danske Ordbog definerer juleaften som »aftenen (og evt. en del af dagen) den 24. december, julens højdepunkt i Danmark, der traditionelt fejres med god mad, dans om juletræet og udveksling af gaver«, skriver ordnet.dk. Selve ordet jul er ældre end kristendommen. Det er fællesnordisk og går tilbage til oldnordisk jól. Festen kom før troen: man fejrede sandsynligvis en midvinter- eller nytårsfest, længe før kirken lagde Jesu fødsel oven på den.

De kristne i Rom begyndte fra begyndelsen af 300-tallet at fejre Jesu fødsel den 25. december. Datoen faldt sammen med en romersk solfest for solguden Sol Invictus, som kejser Aurelian havde indført i år 273, oplyser lex.dk. Før reformationen var juleaften en vågeaften før selve helligdagen. Efter reformationen blev aftenen »julens ubestridte højdepunkt«, og dagen før blev efterhånden vigtigere end juledag selv.

Hvornår er juleaften?

Til forskel fra påske og pinse flytter juleaften sig ikke. Den ligger fast den 24. december hvert år, og kun ugedagen skifter. Juledag den 25. december og 2. juledag den 26. december er de egentlige helligdage, mens juleaften er aftenen før. Tabellen viser, hvilken ugedag den 24. december falder på frem til 2032.

Du kan altid slå datoen og ugedagen op på siden om juleaften, hvor den beregnes for hvert år.

Juleaften er ikke en helligdag, men butikkerne lukker

Mange tror, at juleaften er en officiel fridag på linje med juledag. Det er den ikke. Den 24. december er som udgangspunkt en helt almindelig arbejdsdag, og retten til fri følger ikke af en helligdagslov, men af overenskomster og kutyme, oplyser Frie Funktionærer. Har du ingen aftale med din arbejdsgiver om betalt fri, skal du møde på arbejde som en hvilken som helst anden hverdag. I praksis giver de fleste overenskomster fri hele dagen eller fra middag.

Alligevel skal butikkerne holde lukket. Lukkeloven § 2 forbyder detailsalg »på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag«. Juleaftensdag er dermed en af kun to dage uden for helligdagene, hvor loven tvinger butikkerne til at lukke, og den anden er grundlovsdag. En dag kan altså godt være lukkedag i butikkerne uden at være en fridag på arbejdsmarkedet. Vil du se, hvordan julens dage placerer sig i et helt år, har vi samlet alle helligdage i 2027.

Sådan fejres juleaften i dag

Juleaften er den dag, hvor flest danskere går i kirke, skriver folkekirken.dk. Mange familier samles til en gudstjeneste sidst på eftermiddagen og går derfra hjem til julemiddagen, så aftenen rummer både kirke og bord. På bordet står typisk and, gås eller flæskesteg med brunede kartofler, brun sovs og rødkål, efterfulgt af risalamande til dessert.

Risalamande har et fransk navn, men er en dansk opfindelse. Ordet er dannet af fransk riz à l'amande, »ris med mandel«, og »trods det franske navn er risalamande et dansk fænomen«, forklarer lex.dk. I grøden gemmer sig en hel mandel, og den, der finder den, vinder mandelgaven, ofte en marcipangris. Efter middagen tændes juletræet, og familien går rundt om det med hinanden i hænderne og synger julesalmer, før gaverne deles ud. Danske børn pakker deres gaver op om aftenen, ikke juledag morgen.

Juletræets og juleaftens historie

Juletræet er yngre i Danmark, end mange tror. »Det første danske juletræ blev angiveligt tændt i 1808 på Holsteinborg gods på Sydsjælland«, skriver lex.dk. Skikken kom fra Tyskland, hvor godsejerfamilien havde set den, og bredte sig først langsomt. I København tændte holsteneren Martin Lehmann et træ i 1811, og synet vakte så stor opsigt, at folk stillede stiger op ad huset for at kigge ind. N.F.S. Grundtvig var i 1817 skeptisk over for skikken, men skiftede mening og udgav digtet »Jule-Træet« i 1823. At gå syngende rundt om træet har »siden anden halvdel af 1800-tallet« været almindeligt.

Også selve juleaften har skiftet status gennem århundrederne. I middelalderen var dagen en vågeaften før helligdagen, en stille optakt snarere end en fest. Efter reformationen vendte tyngden: aftenen blev julens højdepunkt, mens kirken først fulgte efter langt senere. »Først i 1992 blev den 24. december officiel gudstjenestedag«, skriver folkekirken.dk. Tidligere holdt danskerne julegudstjeneste natten til juledag, og denne natgudstjeneste blev efterhånden afløst af en eftermiddags- eller midnatsgudstjeneste, så aftenen kunne rumme både kirke og julemiddag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er juleaften? Juleaften falder altid den 24. december. I 2026 er det en torsdag, i 2027 en fredag og i 2028 en søndag.

Er juleaften en helligdag? Nej. Den 24. december er juridisk en almindelig arbejdsdag. Fri på dagen følger af overenskomst eller aftale med arbejdsgiveren, ikke af en helligdagslov.

Er butikkerne åbne juleaften? Nej. Lukkeloven § 2 forbyder detailsalg på juleaftensdag, så de fleste butikker holder lukket hele dagen.

Hvad er forskellen på juleaften og juledag? Juleaften er aftenen den 24. december, hvor danskerne holder julemiddag og deler gaver. Juledag den 25. december er den egentlige helligdag, hvor kirken fejrer Jesu fødsel, og 2. juledag den 26. runder højtiden af.

Hvorfor fejrer danskerne julen om aftenen den 24.? Fordi den kristne helligdag begyndte ved solnedgang aftenen før. Med tiden voksede juleaften til at blive vigtigere end juledag.

Hovedpointer

• Juleaften ligger fast den 24. december; kun ugedagen skifter fra år til år.
• Dagen er ikke en helligdag, men en almindelig arbejdsdag, hvor fri kommer fra overenskomster og ikke fra loven.
• Lukkeloven lukker alligevel butikkerne, så juleaftensdag og grundlovsdag er de eneste lukkedage uden for helligdagene.
• Juledag den 25. og 2. juledag den 26. december er julens egentlige helligdage.
• Risalamande, dans om juletræet og gaver om aftenen er traditioner, der voksede frem i løbet af 1800- og 1900-tallet.

Vil du have alle julens dage, helligdage og navnedage samlet ét sted? Dansk Kalender beregner juleaften, juledag og resten af årets mærkedage for hvert år.