2. juledag

Oprindelse og navn

26. december er i den ældste kirkelige tradition Sankt Stefans dag. Stefan var ifølge Apostlenes Gerninger 6-7 en af de syv første diakoner i den jerusalemitiske menighed og blev stenet til døde for sin forkyndelse omkring år 34. Hans martyrdag den 26. december er ældre end fastlæggelsen af juledag den 25. december (vedtaget i Rom under pave Liberius omkring år 354), og placeringen lige efter juledag har givet den teologiske pointe, at den menneskeblevne Kristus straks efter sin fødsel mindes med den første, der døde for ham.

Historie

2. juledag har været helligdag i Danmark uden afbrydelse siden den katolske middelalder, og kirkeordinansen af 1539 bekræftede status efter reformationen. Loven om helligdage, der i sin nuværende form bygger på lov nr. 214 af 6. marts 2023, fastholder 2. juledag som offentlig helligdag — i modsætning til store bededag, der blev afskaffet ved samme lov fra 2024. Folkekirken kalder dagen 'Sankt Stefans dag' i sin liturgi, men dagligdags er navnet udelukkende 2. juledag.

Traditioner og fejring

26. december er årets store julefrokostdag i mange danske familier: man rejser til familie i provinsen, samles om frokostbordet med sild, leverpostej, ribbensteg, æbleflæsk, hamburgerryg og flæskesteg, eller rester fra juleaftensmiddagen. Restauranter i de større byer holder ofte julefrokoster langt ind i januar, men 26. december er den traditionelle åbning. Kirkerne afholder gudstjeneste, men besøget er typisk lavere end på juledag. Butikker er lukkede ifølge lukkeloven, og offentlig transport kører søndagskøreplan.

Hvornår falder dagen

2. juledag er altid den 26. december — en fast helligdag i den danske kalender, der følger umiddelbart efter juledag den 25. december og indleder de tre såkaldte mellemjulsdage frem mod nytårsaften.

Relaterede dage

• Juleaften
• Juledag
• Nytårsaften
• Nytårsdag