Juledag

Oprindelse og navn

Juledag den 25. december blev fastlagt som dato for Jesu fødsel under pave Liberius i Rom omkring år 354. Datoen var ikke baseret på en historisk overlevering, men på en teologisk beregning: tidlig kristen tradition placerede bebudelsen — Marias modtagelse af engelens budskab — på 25. marts (forårsjævndøgn, dagen for Jesu korsfæstelse), og fødslen kom dermed ni måneder senere. Datoen sammenfaldt med romernes vintersolhverv-fest 'Sol Invictus' og den nordiske midvinterblot, hvilket lettede missionsarbejdet i Nordeuropa, hvor Norden blev kristnet i 900-1100-tallet.

Historie

Juledag har været helligdag i Danmark uden afbrydelse siden den katolske middelalder. Kirkeordinansen af 1539 efter reformationen fastholdt dagen som folkekirkens største årlige fest sammen med påskedag og pinsedag. Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (lov nr. 214 af 6. marts 2023) afskaffede store bededag som helligdag fra 2024, mens juledag fortsat er offentlig helligdag. På juledag holdes højmesse over hele landet, og folkekirkens centrale juleliturgi med engelens budskab fra Lukas 2 læses op.

Traditioner og fejring

Familien sover længe efter juleaftens senåbning af gaver, og juledag er den klassiske 'familie- og frokostdag'. Mange husstande holder julefrokost med sild, leverpostej, ribbensteg og hamburgerryg — typisk fra omkring kl. 12. Kirkebesøg er traditionelt mere udbredt på juledag end på andre helligdage; folkekirken angiver, at omkring 8-10 % af danskerne deltager i højmesse denne dag, mod 30+ % på juleaften. Butikker holder lukket efter lukkeloven, og offentlig transport kører søndagskøreplan. Mange yngre familier samles på tværs af generationer — bedsteforældre besøger eller besøges.

Hvornår falder dagen

Juledag er altid den 25. december — en fast helligdag, der ifølge folkekirkens kirkeår er en af årets tre store højtidsdage sammen med påskedag og pinsedag.

Relaterede dage

• Juleaften
• 2. juledag
• Nytårsaften
• Nytårsdag
• 1. søndag i advent