1. søndag i advent

Oprindelse og navn

Ordet advent kommer af latin adventus Domini, 'Herrens komme'. Adventstiden som forberedelse til jul går tilbage til 500-tallets romerske kirke under pave Gregor den Store, og fire-søndagsforløbet vandt indpas i Vesteuropa i den tidlige middelalder. I den danske folkekirkes alterbog hedder dagen evangelisk set 'Indtoget i Jerusalem': teksten er Matthæus 21,1-9 om Jesu indtog på et æsel, hvor folket råber 'Hosianna'. Liturgisk skifter dagen alterdugens og messehagelens farve til violet — bodens og forventningens farve.

Historie

Adventstiden har været en del af den danske folkekirkes kirkeår siden reformationen i 1536, hvor Christian III's kirkeordinans bevarede det vestkirkelige skema med fire søndage. Adventskransen, den synligste danske adventstradition, kom fra Tyskland via Sønderjylland i årene omkring Første Verdenskrig 1914-18 og fik national udbredelse efter Genforeningen i 1920, hvor dansksindede familier i grænselandet bandt røde og hvide bånd om kransen som markering af tilhørsforhold. Under besættelsen 1940-45 fik adventskransen et ekstra lag som symbol på lys og håb i mørketiden.

Traditioner og fejring

Familier tænder det første af fire lys i adventskransen om aftenen, ofte ved kaffebordet. Kirkerne afholder gudstjeneste med adventssalmen 'Vær velkommen, Herrens år' (Grundtvig 1849, baseret på en middelaldertekst) som indgangssalme — et fast indslag i folkekirken siden anden halvdel af 1800-tallet. Mange handelsstrøg tænder julebelysningen denne weekend, og julemærket sælges til fordel for Julemærkehjemmene, en tradition stiftet af postekspedient Einar Holbøll i 1904. Kalenderlys og pakkekalendere åbnes første gang den følgende mandag, 1. december.

Hvornår falder dagen

1. søndag i advent er den fjerde søndag før juledag og falder mellem 27. november og 3. december. I praksis er det søndagen, der ligger nærmest Skt. Andreas dag (30. november).

Relaterede dage

• 2. søndag i advent
• 3. søndag i advent
• 4. søndag i advent
• Juleaften
• Juledag