4. søndag i advent

Oprindelse og navn

Fjerde søndag i advent kaldes i den latinske tradition 'Rorate'-søndag efter introitusens åbningsord 'Rorate caeli desuper' — 'Drypper, I himle, ovenfra' (Esajas 45,8). Den danske folkekirkes alterbog giver dagen evangeliet om Johannes Døberens vidnesbyrd ved Jordan (Johannes 1,19-28): forberedelsen kulminerer, og Jesu komme er på tærsklen. Liturgisk farve er fortsat violet og skifter først til hvid juleaftensdag.

Historie

Når juleaftensdag falder på en søndag, sker det sjældne, at 4. søndag i advent fejres om formiddagen og juleaftensgudstjenesten om eftermiddagen — to kirkeårsdage på samme døgn. Det skete senest i 2017 og 2023 og næste gang i 2028. Folkekirkens råd for liturgi har gennem årene drøftet, hvordan begge dage skal markeres på en sådan dag; de fleste sogne flytter da 4. advents-tekstrækken til en hverdagsgudstjeneste eller koncentrerer sig om juleaften.

Traditioner og fejring

Fjerde lys tændes, og hele kransen står i fuld glød. I de fleste hjem hentes juletræet ind senest denne weekend — den danske skik med at pynte træet juleaftensdag står stadig stærkt, men flere familier rykker pyntningen frem til 23. december, lillejuleaften. Æbleskiver med syltetøj og flormelis, gløgg og risengrød med smørklat indtages flittigt, og kirkernes adventsgudstjenester samles ofte ved levende lys. Indkøb af gaver topper i ugen op til, og DR's traditionelle 'Den Store Bagedyst'-julespecial og julekalenderne 'Pyrus' eller årets nye produktion samler familierne om skærmen.

Hvornår falder dagen

4. søndag i advent er den sidste søndag før juledag og falder mellem 18. og 24. december. Datoen beregnes altid baglæns fra juledag (25. december) — er juledag en søndag, er 4. søndag i advent ugen før, den 18. december.

Relaterede dage

• 1. søndag i advent
• 2. søndag i advent
• 3. søndag i advent
• Juleaften
• Juledag