Advent i Danmark: datoer, adventskrans og kirkeårets start

Hvornår begynder advent? Med 1. søndag i advent, søndagen der falder mellem 27. november og 3. december; i 2026 er det den 29. november og i 2027 den 28. november. Advent er de fire søndage før juledag og markerer begyndelsen på kirkeåret. Ordet betyder »Herrens komme«, og adventskransen med de fire lys er en yngre dansk tradition, end de fleste tror.

Hvad er advent?

Navnet er latin. Den Store Danske fører det tilbage til adventus, »ankomst«, dannet af ad-venire, »ankomme«. Folkekirken bruger den fulde form: »Advent kommer af det latinske 'Adventus Domini', som betyder 'Herrens komme'.« Det, der ankommer, er altså julen og barnet i krybben, og adventstiden er ventetiden op til den.

Selve stemningen er indbygget i ordet. Folkekirken beskriver advent som »forventning og forberedelse til julen, hvor det er Gud selv, 'Herren', der kommer til verden gennem Jesus' fødsel«. Derfor er tiden også en optakt og ikke en fest i sig selv. Adventstidens liturgiske farve er lilla, og folkekirken forklarer hvorfor: »Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse.«

Advent består af fire søndage. Den første af dem har en særlig rolle, som de tre næste ikke har: den åbner et nyt kirkeår. Fra den søndag begynder folkekirken forfra på fortællingen om Jesus, og året igennem følger gudstjenesterne den fortælling, indtil man et år senere står ved advent igen.

Hvornår begynder advent?

Datoen for 1. søndag i advent er ikke fast, men den holder sig inden for en uge. Reglen er enkel: det er den fjerde søndag før juledag. Den danske Wikipedia formulerer det efter kalenderen: »Første søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december.« Ligger søndagen den 27. november, begynder advent så tidligt som muligt; ligger den den 3. december, så sent som muligt.

Fordi juledag rykker én ugedag frem om året og to efter et skudår, vandrer 1. søndag i advent tilsvarende. Tabellen viser de kommende år, beregnet efter kalenderreglen:

Yderpunkterne dukker op i rækken: i 2028 falder advent så sent som den 3. december, mens 2033 rammer den tidligst mulige dato, den 27. november. De øvrige tre adventssøndage tælles derfra, og 4. søndag i advent lander altid mellem den 18. og den 24. december, søndagen umiddelbart før juledag.

Adventskransen: en ung dansk tradition

Adventskransen føles gammel, men som landsdækkende dansk skik er den yngre end de fleste går og tror. Den Store Danske daterer selve idéen: »Skikken menes at være opstået omkring 1800 i de herrnhutiske brødremenigheder i Nordtyskland.« Den oprindelige krans var praktisk snarere end pyntet, en »grankrans, der oprindelig var ophængt i røde bånd og med fire lys, hvoraf først et, så to, så tre og til sidst fire tændes på søndagene i advent«.

Vejen til Danmark gik gennem Sønderjylland. Ifølge lex.dk blev adventskransen indført dér omkring 1900, og folkekirken knytter udbredelsen til besættelsestiden: »Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed.« De røde og hvide bånd, som i dag læses som julepynt, begyndte altså som en stille markering af national tilknytning i en grænselandsdel under tysk besættelse.

Derfra blev kransen en handelsvare. Blomsterhandlerne lancerede den på landsplan i 1939-1940, og gennem 1950'erne blev den almindelig i resten af landet. Da adventskransen kom på julemærket i 1946, var den for alvor slået igennem. En tradition, som mange danskere i dag opfatter som umindelig, er altså først blevet landsdækkende inden for de seneste godt 80 år.

Kalenderlys og nedtælling til jul

Adventskransen er et af flere redskaber til at tælle ned. Folkekirken sætter dem i familie: »Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen med at tælle ned til jul.« De tre ting tæller bare i hver sin takt. Adventskransen følger søndagene, kalenderlyset følger datoerne i december fra den 1. til den 24., og pakke- eller julekalenderen følger de samme 24 dage med en låge om dagen.

Reglen for kransen er, at lyset skal spredes langsomt. Folkekirken formulerer den som en pointe: »Traditionen siger, at vi må tænde ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag.« Det danske Wikipedia-opslag siger det samme om symbolikken: de fire lys står for de fire adventssøndage, og man tænder et nyt hver søndag, indtil alle fire brænder på den sidste inden jul. Nedtællingen er hele idéen, og den slutter ved juleaften.

Er advent en helligdag?

Nej, ikke i lovens forstand. De fire adventssøndage er søndage, og en søndag er i forvejen en fridag for de fleste, men ingen af dem er en selvstændig helligdag oven i det. Der er heller ingen fridag på hverdagene i adventstiden.

Advent giver heller ikke anledning til at flage. Ingen af adventssøndagene står på Justitsministeriets flagdagsliste; den eneste officielle flagdag i december er juledag den 25. december. Vil man se, hvilke dage der rent faktisk giver fri, hører advent til optakten, mens de egentlige helligdage først kommer med jul og nytår. Adventssøndagene fungerer som pejlemærker frem mod dem, ligesom flagdagene markerer årets øvrige mærkedage.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er 1. søndag i advent 2026? Søndag den 29. november 2026. I 2027 er det den 28. november og i 2028 den 3. december.

Hvorfor er der fire søndage i advent? Advent omfatter de fire søndage før juledag. Ifølge Den Store Danske har antallet ligget fast siden omkring år 1000, hvor advent blev afgrænset til fire søndage.

Hvad betyder ordet advent? Det kommer af latin adventus, »ankomst«, i den fulde form Adventus Domini, »Herrens komme«. Det henviser til, at julen og Jesu fødsel nærmer sig.

Hvornår kom adventskransen til Danmark? Den blev indført i Sønderjylland omkring 1900 og udbredt dér under besættelsen 1940-1945. Blomsterhandlerne lancerede den på landsplan i 1939-1940, og den blev almindelig i resten af landet gennem 1950'erne.

Hvilken farve har advent? Lilla. Farven symboliserer bod og forberedelse frem mod julen.

Er butikkerne åbne i advent? Ja, adventssøndagene er almindelige søndage uden særlige lukkeregler. Advent udløser hverken helligdag eller fridag på en hverdag.

Hovedpointer

• Advent begynder med 1. søndag i advent, søndagen mellem 27. november og 3. december; i 2026 den 29. november.
• Den første adventssøndag er kirkeårets nytårsdag og åbner folkekirkens år.
• Ordet advent kommer af latin adventus, »Herrens komme«, og adventstidens farve er lilla.
• Adventskransen opstod omkring 1800 i Nordtyskland og blev en landsdækkende dansk tradition først fra omkring 1940.
• I Sønderjylland fik kransen røde og hvide bånd som symbol på danskhed under besættelsen.
• Advent er optakt til jul, ikke en helligdag: adventssøndagene er søndage, og der er ingen adventsflagdag.

Vil du følge advent, adventskransen og resten af årets mærkedage i én kalender, så prøv Dansk Kalender.