Askeonsdag 2027: dato, askekorset og fastens 40 dage

Hvornår er askeonsdag? I 2027 falder den onsdag den 10. februar, tre dage efter fastelavnssøndag, og i 2028 først den 1. marts. Askeonsdag er den første dag i fasten, kirkens forberedelsestid frem mod påske. Dagen har navn efter den aske, som præsten tegner som et kors i panden på kirkegængerne. I Danmark er askeonsdag en almindelig arbejdsdag, men flere sogne i folkekirken holder i dag gudstjeneste med askekors.

Hvad er askeonsdag?

Askeonsdag åbner fastetiden, de uger hvor kirken forbereder sig på langfredag og påske. Den Store Danske kalder den »den første dag i fasten« og beskriver den som en katolsk bodsdag, der i dag også holdes i flere andre kirkesamfund. Asken er et gammelt symbol på bod og på menneskets forgængelighed.

Dagen hænger tæt sammen med fastelavn. Fastelavnssøndag, fastelavnsmandag og hvide tirsdag var oprindelig de sidste dage, hvor man spiste sig mæt, før fasten satte ind. Ordet fastelavn kommer ifølge Den Store Danske af middelnedertysk vastelavent, »fasteaften«. Hvide tirsdag kaldes også fedetirsdag, og onsdagen efter er askeonsdag. Vil du vide mere om tøndeslagning og fastelavnsboller, finder du det i artiklen om hvornår fastelavn er.

Det særlige ved askeonsdag er ritualet. Præsten tager aske og tegner et kors i panden på hver enkelt, ofte med ordene om, at mennesket er støv og skal vende tilbage til støv. Korset er et synligt tegn på, at fasten er begyndt.

Hvornår er askeonsdag 2027-2034?

Askeonsdag ligger 46 dage før påskedag, og derfor flytter den sig med påsken fra år til år. Den Store Danske formulerer reglen sådan, at askeonsdag falder på onsdagen i den syvende uge før påskedag. Den tidligst mulige dato er 4. februar, den senest mulige 10. marts. Nedenfor er datoerne regnet ud fra påskedag med den gregorianske påskeformel:

To ting springer i øjnene. I 2029 falder askeonsdag på valentinsdag den 14. februar, så fastens første dag og kærestedagen deler dato. Og den yderste grænse bliver ramt i 2038, hvor påsken ligger sent (25. april), og askeonsdag først kommer den 10. marts. Den tidligste mulige dato, 4. februar, kræver påskedag den 22. marts, og det sker ikke i dette århundrede.

Påskedatoen styrer det hele. Hvis du vil forstå, hvorfor påsken flytter sig mellem 22. marts og 25. april, så læs artiklen om påske, eller se den aktuelle dato for påskedag.

Hvorfor 40 dage, når der er 46?

Fra askeonsdag til og med påskelørdag er der 46 dage. Alligevel taler kirken om de 40 dages faste. Forklaringen er, at søndagene ikke tæller med. Den Store Danske skriver, at askeonsdag ligger 40 dage før påskedag, »søndage fraregnet«. I perioden ligger seks søndage, og 46 minus 6 giver 40.

Tallet 40 har bibelske rødder. Den danske Wikipedia forbinder fasten med Det Nye Testamentes beretning om Jesu 40 dages faste i ørkenen. Da søndagene ikke regnes som fastedage, må fasten begynde en onsdag for at nå op på 40 dage før påske.

De seks søndage har hver deres navn i kirkeåret. Sådan ligger de i 2027:

Midfaste er ifølge den danske Wikipedia den 4. søndag i fasten, hvor fastens strenge regler traditionelt blev lempet en smule. Mariæ bebudelsesdag har sin egentlige dato den 25. marts, men markeres på 5. søndag i fasten. Fasten slutter med palmesøndag og den stille uge, hvor skærtorsdag og langfredag fører frem til påskedag.

Asken og korset: hvor kommer skikken fra?

Asken er ikke tilfældig. Ifølge den danske Wikipedia brændes palmegrenene fra sidste års palmesøndag kort før askeonsdag, og asken bruges til korset. Den katolske Catholic Encyclopedia beskriver det samme: asken laves ved at brænde resterne af de palmer, der blev velsignet palmesøndag året før. Kirkeåret slutter dermed en ring, hvor festens palmer bliver til fastens aske.

Brugen af aske som bodstegn er gammel. Den Store Danske nævner, at ritualet er omtalt af den angelsaksiske prædikant Ælfric (ca. 955–ca. 1010). Wikipedia peger på en liturgisk bog fra Mainz omkring år 960 som det ældste kendte belæg. Ved synoden i Benevento i 1091 omtales skikken som noget, både præster og menigmand overholdt, skriver Catholic Encyclopedia.

Ordene ved korset henter deres billede fra 1. Mosebog 3,19, hvor Gud siger til Adam, at han er støv og skal vende tilbage til støv. Den engelske gengivelse i Catholic Encyclopedia lyder: »Remember man that thou art dust and unto dust thou shalt return.« Nogle steder strør præsten i stedet asken ud over hovedet.

Askeonsdag i Danmark efter reformationen

Danmark blev luthersk i 1536, og det ændrede fasten. Ifølge Den Store Danske ophørte den formelle fastepligt med reformationen, men fastetiden beholdt sit præg af bod og andagt helt op i 1800-tallet. Fastelavn levede videre som folkefest med tønde og boller, mens askeonsdag gled i baggrunden.

I de senere år er askeonsdag vendt tilbage. Den Store Danske skriver, at askeonsdag »er begyndt at vinde indpas i folkekirken«. Folkekirken har ikke en fast regel for dagen, så det er det enkelte sogn, der beslutter, om der holdes gudstjeneste med askekors. Vil du finde en gudstjeneste nær dig, kan du slå dit sogn op på sogn.dk, der samler oplysninger om folkekirkens sogne, eller bruge Folkekirkens app.

Fastetidens farve i kirken er violet. Den Store Danske nævner i artiklen om liturgiske farver violet »til advent og faste« og tilføjer, at intet er foreskrevet i folkekirken, men at skikken med at lade alterklæde og messehagel følge kirkeåret har bredt sig siden 1900-tallet.

For katolikker i Danmark er reglerne mere konkrete. Katolikker over 14 år skal holde abstinens (afstå fra kød) både askeonsdag og langfredag, skriver Den Store Danske, som samtidig noterer, at folkekirken ikke stiller krav om abstinens. I folkekirken er fasten i dag et personligt valg, og hvordan man eventuelt faster, bestemmer man selv.

Er askeonsdag en fridag?

Nej. Askeonsdag er en almindelig arbejdsdag i Danmark. Den er ikke blandt de officielle helligdage, som du kan se i 3F's overblik over helligdage, og arbejdspladser, butikker og offentlige kontorer holder normalt åbent som på enhver anden onsdag. Kirkeårets egentlige helligdage, hvor dagene er arbejdsfri, kommer først i påsken med skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Den fulde liste finder du i artiklen om danske helligdage.

Fastelavn falder på en søndag og er heller ikke en helligdag. Derfor bliver fasten en stille periode i kalenderen uden fridage, indtil påskeugen begynder. I Dansk Kalender kan du se fastelavn, palmesøndag og påskens helligdage for hvert år, så det er let at regne ud, hvor fasten ligger. Hent appen her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er askeonsdag 2027? Askeonsdag 2027 er onsdag den 10. februar, i uge 6. Fastelavnssøndag er søndagen før, den 7. februar, og påskedag er den 28. marts.

Hvornår er askeonsdag 2028? Onsdag den 1. marts 2028, fordi påsken det år først ligger den 16. april.

Hvor længe varer fasten? Fasten varer fra askeonsdag til og med påskelørdag. Det er 46 dage, men da de seks søndage ikke regnes med, giver det 40 fastedage.

Skal man faste i folkekirken? Nej. Den formelle fastepligt ophørte ved reformationen i 1536, og folkekirken stiller ingen krav om faste eller abstinens. Katolikker over 14 år skal afstå fra kød askeonsdag og langfredag.

Hvad betyder askekorset? Korset af aske er et tegn på bod og på, at mennesket er forgængeligt. Asken laves traditionelt af sidste års palmegrene fra palmesøndag.

Hovedpointer

• Askeonsdag er onsdag den 10. februar 2027 og onsdag den 1. marts 2028, altid tre dage efter fastelavnssøndag og 46 dage før påskedag.
• De 46 dage til påske bliver til 40 fastedage, fordi fastens seks søndage ikke tæller med.
• Asken laves af sidste års palmegrene, og skikken er belagt fra omkring år 960 og ved synoden i Benevento i 1091.
• Reformationen i 1536 afskaffede fastepligten i Danmark, men askeonsdag er i de senere år begyndt at vinde indpas i folkekirken igen.
• Askeonsdag er en almindelig arbejdsdag; påskens helligdage er de første fridage efter fastens start.