Hvornår er fastelavn? Datoer 2026-2033 og historien bag

Fastelavn falder på en søndag i februar eller først i marts, og datoen skifter fra år til år. Hvornår er fastelavn så? Fastelavnssøndag ligger altid 49 dage før påskedag, så den vandrer med påsken mellem 1. februar og 7. marts. I 2026 er det søndag den 15. februar, i 2027 søndag den 7. februar. Bagefter følger fastelavnsmandag og hvide tirsdag, inden den lange faste begynder askeonsdag.

Hvornår er fastelavn i år og de kommende år?

Fastelavnssøndag er den store dag, og resten hænger fast på den: mandagen efter er fastelavnsmandag, tirsdagen hvide tirsdag, og onsdagen askeonsdag, hvor fasten før i tiden begyndte. Den danske Wikipedia fastslår reglen kort: »Fastelavnssøndag falder 49 dage før påskedag.« Kirken kalder søndagen Quinquagesima, af det latinske ord for halvtreds, fordi der tælles halvtreds dage frem til påske.

I 2028 rammer hvide tirsdag den 29. februar, fordi året er et skudår med en ekstra dag i februar. Ellers gentager mønstret sig: fire dage i træk, hvor fastelavnssøndag altid er en søndag.

Hvorfor flytter fastelavn sig hvert år?

Fastelavn er bundet til påsken, og påsken er en bevægelig højtid. Påskedag regnes som den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og derfor kan den falde et sted mellem 22. marts og 25. april. Når man tæller 49 dage baglæns fra påskedag, arver fastelavnssøndag den samme uro og lander mellem 1. februar og 7. marts. Folkekirken forklarer, at fastelavnssøndag »altid falder syv uger før påskesøndag«, og syv uger er netop 49 dage.

Askeonsdag er selve knagen, kirken hænger fasten op på. Ifølge lex.dk begyndte den 40 dage lange katolske faste askeonsdag, »som altid falder på onsdagen i den syvende uge før påskedag«. De 40 fastedage tælles frem til påske uden søndagene, for søndag er kirkens festdag og faster man ikke. Vil du se, hvordan påskedagen selv beregnes fra år til år, er datoen forklaret i indlægget om påske.

Hvad betyder ordet fastelavn?

Navnet er ældre end den måde, vi fejrer dagen på i dag. Ordet fastelavn kommer af middelnedertysk vastelavent, der betyder aftenen før fasten, oplyser lex.dk. Det var altså oprindelig den sidste aften, hvor man spiste sig mæt, før de magre uger satte ind. Nationalmuseet beskriver den samme rod: fastelavn stammer fra tysk »fastelabend«, faste-aften, og en gammel dansk betegnelse var faste-lag.

Længere sydpå kaldes den tilsvarende fest karneval, af det latinske carne vale, »kød, farvel«. Da reformationen kom til Danmark i 1536, mistede fasten sin kirkelige pligt, men festen før den overlevede. Fastelavn gik fra at være en religiøs optakt til at blive en folkelig udklædnings- og børnefest, og det er den rolle, dagen har i dag.

At slå katten af tønden

Den mest kendte fastelavnsleg har en barsk baggrund. Herhjemme sad der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallet, fortæller Nationalmuseet. I folketroen var katten »et lidt mistænkeligt dyr, der var forbundet med det onde«, og ved at slå tønden i stykker jog man symbolsk ondskaben ud af landsbyen. Den karl, der slog katten ud af tønden, blev kattekonge og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne.

Med tiden forsvandt den levende kat. Først kom en kattefigur af gamle klude i stedet, og i dag hænger der slik og frugt i tønden og et billede af en kat på siden. Folkekirken opsummerer skiftet tørt: katten »er for længst skiftet ud med slik og frugt«. Den, der slår bunden ud, er stadig kattekonge, og den, der fælder den sidste stav, kattedronning.

Fastelavnsboller, fastelavnsris og udklædning

Fastelavnsbollen hørte oprindelig til hvide tirsdag, den sidste dag før fasten, hvor man spiste sig mæt en sidste gang. I dag spises bollerne gennem hele fastelavnstiden, og de fyldes med creme, syltetøj eller flødeskum. Fastelavnsriset er den anden søde tradition: lex.dk beskriver de »slikpyntede fastelavnsris, der gives i morgengave til børn«. Riset var før i tiden grønne grene, man pyntede, og som børnene brugte til at »rise« de voksne op af sengen fastelavnsmorgen.

Udklædningen binder det hele sammen. Børn klæder sig ud og slår katten af tønden efter en sang, og mange steder går de fra dør til dør og rasler, altså synger for en skilling eller en godbid. Voksne holder fastelavnsfest med tøndeslagning på arbejdspladser og i foreninger. Det religiøse indhold er væk, og tilbage står en fest om forår, fællesskab og fastelavnsboller.

Er fastelavn en helligdag?

Nej. Fastelavn er hverken helligdag, flagdag eller fridag. Fastelavnssøndag er en almindelig søndag, og da den altid ligger på en søndag, rører den alligevel ikke ved arbejdsugen. Fastelavn optræder ikke blandt de ti danske helligdage, som du kan se samlet i indlægget om helligdagene, og dagen giver hverken flagning på offentlige bygninger eller lukkede butikker. Fastelavnsmandag er nogle steder en mærkedag i skoler og institutioner med tøndeslagning, men den er ikke fri efter loven.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er fastelavn i 2026 og 2027? Fastelavnssøndag er søndag den 15. februar 2026 og søndag den 7. februar 2027. Fastelavnsmandag følger dagen efter, og fastelavnstiden slutter med hvide tirsdag, inden askeonsdag begynder.

Hvorfor er fastelavn ikke på samme dato hvert år? Fordi fastelavnssøndag ligger 49 dage før påskedag, og påsken er bevægelig. Påskedag kan falde mellem 22. marts og 25. april, så fastelavnssøndag vandrer tilsvarende mellem 1. februar og 7. marts.

Hvad er hvide tirsdag? Hvide tirsdag er tirsdagen efter fastelavnssøndag og den sidste dag før fasten. Det var oprindelig dagen for fastelavnsboller, hvor man spiste sig mæt, før askeonsdag indledte de 40 magre dage.

Hvornår er askeonsdag? Askeonsdag falder onsdagen i den syvende uge før påskedag, to dage efter fastelavnssøndag. I 2026 er det den 18. februar, i 2027 den 10. februar. Dagen markerer begyndelsen på den 40 dage lange faste frem til påske.

Er fastelavn en fridag? Nej. Fastelavn er ikke en helligdag, og der er ingen lovbestemt fri. Fastelavnssøndag er en søndag, så den ligger uden for arbejdsugen alligevel.

Hovedpointer

• Fastelavnssøndag ligger altid 49 dage (syv uger) før påskedag og hedder i kirken Quinquagesima.
• I 2026 er fastelavn søndag den 15. februar, i 2027 søndag den 7. februar; datoen vandrer mellem 1. februar og 7. marts, fordi påsken er bevægelig.
• Efter fastelavnssøndag følger fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der indleder den 40 dage lange faste.
• Ordet fastelavn kommer af middelnedertysk vastelavent, aftenen før fasten, og festen overlevede, selv om fastepligten forsvandt ved reformationen i 1536.
• I tønden sad der en levende kat frem til 1800-tallet; i dag er den skiftet ud med slik, frugt og et billede af en kat.

Vil du have alle årets røde dage, mærkedage og bevægelige højtider beregnet korrekt for hvert år? Dansk Kalender samler fastelavn, påske og de ti helligdage ét sted.