Af Dansk Kalender · Udgivet

Skudår: hvorfor vi har 29. februar, og hvornår det næste kommer

Et skudår har 366 dage, fordi solåret er 365,2422 dage langt. Se reglen bag 29. februar, hvorfor år 1900 ikke var skudår, og hvornår næste skudår er.

Et skudår er et år med 366 dage i stedet for de sædvanlige 365, hvor den 29. februar lægges ind som en ekstra dag. Grunden er, at Jorden bruger cirka 365,2422 dage på én tur rundt om Solen, ikke præcis 365. Reglen lyder, at et år er skudår, når årstallet kan deles med 4, men ikke med 100, medmindre det også kan deles med 400. Næste skudår er 2028. Nedenfor får du reglen bag dagen og forklaringen på, hvorfor den nogle gange udebliver.

Hvad er et skudår?

Et normalår har 365 dage, et skudår har 366. Den ekstra dag er den 29. februar. Forklaringen er astronomisk: et solår, altså den tid Jorden bruger på at fuldføre én bane om Solen, er ikke et helt antal døgn. Den gregorianske kalender regner med et tropisk år på 365,24219878 dage, knap et kvart døgn længere end de 365 dage en almindelig kalender giver.

Hvis hvert år havde nøjagtig 365 dage, ville kalenderen sakke næsten et kvart døgn om året i forhold til årstiderne. Efter fire år er de fire kvarte døgn vokset til næsten et helt døgn. Løsningen er at samle dem op og lægge én ekstra dag ind hvert fjerde år. Uden skuddagen ville forårsjævndøgnet, og dermed både påsken og årstiderne, langsomt vandre gennem kalenderen, indtil februar en dag lå om sommeren.

Hundredårsreglen: derfor var år 1900 ikke skudår

»Hvert fjerde år« er ikke hele sandheden. Et gennemsnitsår på 365,25 dage er nemlig en anelse for langt, for solåret er kun 365,2422 dage. Den simple firårsregel lægger altså en lille smule for mange dage ind, og over et par hundrede år bliver afvigelsen til hele døgn. Derfor findes der en finjustering for hundredårene.

Reglen lyder, som den danske Wikipedia formulerer det, at et år er skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. I den gregorianske kalender gælder det dog ikke for årstal, der er delelige med 100, »bortset fra dem, der er delelige med 400«. Hundredår, der ikke går op i 400, springer skuddagen over. Derfor var hverken 1700, 1800 eller 1900 skudår, mens år 2000 var det. Næste hundredår, der mister dagen, er 2100.

HundredårDeleligt med 400?Skudår?
1700nejnej
1800nejnej
1900nejnej
2000jaja
2100nejnej
2400jaja

Finjusteringen giver en sjælden kuriositet. Fordi 2100 springer dagen over, går der otte år mellem skudårene 2096 og 2104, ikke de sædvanlige fire. En sådan luge åbner sig kun ved tre ud af hvert fjerde hundredårsskifte, så de færreste når at opleve den.

Fra Julius Cæsar til pave Gregor, og Danmark i 1700

Skuddagen er ældre end den kalender, vi bruger i dag. Den Store Danske oplyser, at den julianske kalender »blev indført år 45 f.v.t. efter dekret af Julius Cæsar«, og at den »havde året 365 dage samt en ekstra skuddag hvert fjerde år«. Gennemsnitsåret blev dermed 365,25 dage, og princippet med en ekstra dag i februar har vi haft lige siden.

Problemet var de godt elleve minutter for meget hvert år. De hobede sig op, og i 1582 var forårsjævndøgnet gledet flere dage væk fra sin tiltænkte plads. Pave Gregor XIII indførte da en revideret kalender. For at rette efterslæbet blev ti dage sprunget over, så »den 4. oktober blev efterfulgt af den 15. oktober«. Samtidig kom hundredårsreglen, der krympede gennemsnitsåret til 365,2425 dage og bragte det meget tæt på solåret.

Danmark fulgte med næsten 120 år senere. Wikipedia beskriver, at »i Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700«. Man stoppede med at bruge den julianske kalender den 18. februar det år, og datoen sprang dermed 11 dage frem. Forskellen var vokset fra ti til elleve dage, fordi år 1700 i den gamle ordning stadig talte som skudår, mens den nye regel sprang det over.

29. februar: skud, skudårsbørn og en gammel friertradition

Selve ordet røber, hvad dagen er. Den Danske Ordbog fører skudår tilbage til latin annus intercalarius, et »år med indskudt dag«. Et skud er her noget, der er skudt ind, altså føjet til. Den ekstra dag skydes ind i februar. I Den Store Danske forklares den romerske baggrund: skuddagen lå oprindelig den 24. februar, som blev regnet for et dobbeltdøgn, ante diem bis sextum Kalendas Martias, forkortet bissextum, »dobbeltsekseren«, hvoraf et skudår kaldtes annus bissextilis. At dagen netop endte i februar, hænger sammen med, at februar i romersk tid var årets sidste måned, så den ekstra dag blev lagt ind kort før den nye begyndelse.

Den, der er født den 29. februar, kaldes skudårsbarn og har kun en »rigtig« fødselsdag hvert fjerde år. Kristeligt Dagblad fortæller, at kun omkring 3.673 danskere har fødselsdag den dag, og at de i de tre mellemliggende år fejrer den enten den 28. februar eller den 1. marts. Til datoen hører også en sejlivet friertradition: efter overleveringen er det den ene dag, hvor kvinden må fri til manden i stedet for omvendt. Skikken er mere folklore end dokumenteret ret, men den viser, hvor megen opmærksomhed en så sjælden dato har fået.

Hvilken ugedag skuddagen falder på, vandrer fra gang til gang. Her er dagen frem til 2048:

Skudår29. februar
2024torsdag
2028tirsdag
2032søndag
2036fredag
2040onsdag
2044mandag
2048lørdag

Skuddagen hænger sammen med de andre bevægelige datoer i kalenderen, som påsken, hvor dagen regnes ud efter månens faser og ikke efter en fast dato.

Skudår er ikke skudsekund

Skudår forveksles ofte med skudsekund, men de to retter hver sin ting. Skuddagen justerer kalenderen efter Jordens bane om Solen. Skudsekundet justerer uret efter Jordens rotation om sin egen akse, som svinger en anelse fra år til år. DR oplyser, at man siden 1972 har indført 27 ekstra sekunder, og at Det Internationale Bureau for Mål og Vægt holder øje med tiden og melder ud, når et sekund skal lægges til.

Skudsekundet er på vej ud. DR skriver, at »i 2022 blev det dog besluttet, at man ville stoppe med at tilføje skudsekunder fra 2035«. Skuddagen står derimod fast: den følger en simpel matematisk regel og forsvinder ikke. Vil du vide, hvilken ugedag en dato lander på, eller hvornår næste røde dag kommer, samler Dansk Kalender hele året i én kalender.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er næste skudår? Næste skudår er 2028. Derefter følger 2032, 2036 og 2040, altså hvert fjerde år, så længe hundredårsreglen ikke griber ind.

Hvorfor var år 1900 ikke et skudår? Fordi 1900 er deleligt med 100, men ikke med 400. Sådanne hundredår springer skuddagen over, så kalenderen ikke sakker for meget over tid. År 2000 er deleligt med 400 og var derfor et skudår.

Hvorfor er skuddagen den 29. februar? I romersk tid var februar årets sidste måned, så den ekstra dag blev lagt ind dér. Oprindelig lå den den 24. februar som et dobbeltdøgn, men i den moderne kalender er skuddagen den 29. februar.

Hvornår fejrer skudårsbørn fødselsdag? De, der er født den 29. februar, markerer som regel fødselsdagen den 28. februar eller den 1. marts i de tre år mellem hvert skudår.

Hvad er forskellen på skudår og skudsekund? Et skudår lægger en hel dag til for at holde kalenderen i takt med Jordens bane om Solen. Et skudsekund lægger ét sekund til for at holde uret i takt med Jordens rotation.

Hovedpointer

  • Et skudår har 366 dage, fordi solåret er cirka 365,2422 dage langt, og den 29. februar samler de opsparede kvartdøgn op.
  • Reglen er deleligt med 4, ikke med 100, men alligevel skudår hvis året er deleligt med 400, så hverken 1700, 1800 eller 1900 var skudår, mens 2000 var.
  • Den gregorianske kalender fra 1582 finjusterede den julianske firårsregel, og Danmark gik med den 1. marts 1700 ved at springe 11 dage frem.
  • Ordet skud betyder skudt ind: den ekstra dag skydes ind i februar, hvor den har ligget siden romersk tid som det gamle bissextum.
  • Skudår og skudsekund er to forskellige justeringer, og skudsekundet kan blive afskaffet fra 2035, mens skuddagen følger en fast regel.
  • Næste skudår er 2028, og den 29. februar falder da på en tirsdag.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen