Solhverv: hvornår er årets længste og korteste dag?

Solhverv er de to tidspunkter om året, hvor Solen når sit højeste og sit laveste punkt over horisonten midt på dagen. Sommersolhverv omkring 21. juni giver årets længste dag, og vintersolhverv omkring 21. december giver årets korteste. Datoen veksler en smule fra år til år, fordi kalenderåret ikke er et helt antal dage langt. Herunder får du den astronomiske forklaring, grunden til at datoen flytter sig, og en tabel over hvert solhverv frem til 2032.

Hvad er solhverv?

Ordet stammer ifølge den danske Wikipedia fra oldnordisk hverfa, der betyder at vende. Ved solhverv vender Solen om: efter at have stået stadig højere eller lavere på himlen dag for dag når den et yderpunkt og begynder at bevæge sig den modsatte vej. Den Store Danske definerer solhverv som »de to dage i løbet af året, hvor Solen midt på dagen når sin henholdsvis højeste og laveste højde over horisonten«.

Årsagen er hældningen på jordens akse. Aksen står ikke lodret på jordens bane, men skævt med en hældning på cirka 23,4 grader. Derfor vender den nordlige halvkugle skiftevis mod og bort fra Solen. Ved sommersolhverv hælder nordaksen mest mod Solen, og Solen står lodret over den nordlige vendekreds. Et halvt år senere, ved vintersolhverv, står den lodret over den sydlige vendekreds, og den nordlige halvkugle vender mest muligt væk.

De to solhverv markerer den astronomiske begyndelse på sommer og vinter. Mellem dem ligger de to jævndøgn, hvor Solen krydser himlens ækvator og dag og nat er næsten lige lange. Solhverv og jævndøgn deler året op i fire astronomiske årstider, som ikke helt følger de meteorologiske, der af hensyn til vejrstatistikken altid begynder den 1. i en måned.

Hvorfor flytter solhvervets dato sig?

Jorden bruger ikke et rundt antal dage på en tur om Solen. Det tropiske år varer cirka 365 dage og knap seks timer, og den brøkdel er hele forklaringen på, at datoen vandrer. Solhvervet indtræffer derfor omkring seks timer senere år for år. Hvert fjerde år retter skudåret op med en ekstra dag den 29. februar, og tidspunktet hopper knap et døgn tilbage.

Resultatet er et fast lille udsving. Sommersolhverv falder på den 20. eller 21. juni, vintersolhverv på den 21. eller 22. december. Wikipedias tabel over solhvervstidspunkter viser netop dette mønster år for år. Hundredårsreglen, hvor årene 1700, 1800 og 1900 ikke var skudår, mens 2000 var det, skubber langsomt hele mønsteret, men over de kommende årtier bliver datoerne inden for det samme spænd på et par dage.

Årets længste og korteste dag i Danmark

Danmark ligger mellem 54 og 58 grader nordlig bredde, og så langt mod nord er forskellen på de to solhverv stor. Ved sommersolhverv beskriver illvid.dk, at dagen i København er »hele 17 timer 32 minut og 17 sekunder lang«. Ved vintersolhverv skrumper den ind til det halve. DMI opgør årets korteste dag i København til »solopgang kl. 8.37 og solnedgang kl. 15.39, og en dagslængde på 7 timer og 1 minut«.

Springet fra godt 17 timers lys i juni til kun syv timer i december er blandt de kraftigste i Europa. Netop derfor har begge solhverv sat sig dybe spor i den danske kalender. Midsommerfesten sankthans ligger tæt på sommersolhverv, og julen udspringer af en gammel midvinterfest omkring den mørkeste tid. Bålene i juni og lysene i december markerer på hver sin måde vendepunkterne i årets lys.

DMI fremhæver, at vintersolhverv trods mørket er et vendepunkt: »nu vender mørke til lys«. Fra den korteste dag bliver eftermiddagene mærkbart længere uge for uge, mens morgenerne følger lidt langsommere efter.

Solhverv 2026-2032

Tabellen viser begge solhverv de næste syv år. Tidspunkterne er i dansk tid, beregnet ud fra de astronomiske data hos worldspaceflight.com. Sommersolhverv i juni falder på sommertid (UTC+2), mens vintersolhverv i december ligger på normaltid (UTC+1).

Bemærk, at solhverv er et bestemt øjeblik, ikke en hel dag. Kalenderen markerer den dato, øjeblikket falder på i dansk tid. I 2028 og 2032 sker sommersolhverv sent den 20. juni dansk tid, mens det i de øvrige år lander på den 21. Vintersolhverv veksler på samme måde mellem den 21. og 22. december.

Almindelige misforståelser

En udbredt tro er, at det er sommer, fordi Jorden er tættest på Solen. Det modsatte er tilfældet. Videnskab.dk beskriver, at Jorden er »længst fra Solen den 4. juli«, hvor afstanden er 152,1 millioner km, mens den i begyndelsen af januar er tættest på med cirka 147,1 millioner km. Årstiderne skyldes ikke afstanden: »årstiderne hovedsageligt bestemmes af jordaksens hældning på 23,5 grader i forhold til Jordens bane omkring Solen«. Om sommeren hælder nordaksen mod Solen, så strålerne rammer mere stejlt og varmer bedre.

Den anden misforståelse er, at årets tidligste solnedgang og seneste solopgang begge falder på vintersolhverv. Det gør de ikke. DMI opgør den tidligste solnedgang til den 14. december, selve solhvervet til den 21. eller 22. december og den seneste solopgang til den 28. eller 29. december. Forklaringen er, at »længden af det såkaldt soldøgn, perioden fra Solen står i stik syd til den står i stik syd igen, varierer over året«, fordi jordens bane er en ellipse. Den korteste dag ligger altså mellem det tidligste mørke om aftenen og det seneste lys om morgenen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er sommersolhverv 2026? Søndag den 21. juni 2026 klokken 10.24 dansk tid. Det er årets længste dag og den astronomiske begyndelse på sommeren på den nordlige halvkugle.

Hvornår er vintersolhverv 2026? Mandag den 21. december 2026 klokken 21.49 dansk tid. Herefter vender Solen, og dagene bliver gradvist længere igen.

Hvorfor falder solhverv ikke på samme dato hvert år? Fordi året er cirka 365 dage og seks timer langt. Tidspunktet rykker omkring seks timer senere hvert år og hopper tilbage, når skudåret indskyder den 29. februar. Derfor svinger datoen med en dag eller to.

Hvorfor er det koldt om vinteren, når Jorden er tættest på Solen? Fordi årstiderne skyldes jordaksens hældning, ikke afstanden til Solen. Om vinteren hælder den nordlige halvkugle væk fra Solen, så strålerne rammer fladt og varmer svagt, selv om Jorden er tættere på.

Bliver morgenerne lysere lige efter vintersolhverv? Ikke med det samme. Den seneste solopgang kommer først sidst i december, mens den tidligste solnedgang allerede var midt i måneden. Eftermiddagene bliver derfor lysere før morgenerne.

Hovedpointer

• Solhverv er de to øjeblikke om året, hvor Solen står højest og lavest på himlen: sommersolhverv omkring 21. juni og vintersolhverv omkring 21. december.
• Fænomenet skyldes jordaksens hældning på cirka 23,4 grader, ikke afstanden til Solen, som faktisk er størst i juli.
• I København varer den længste dag omkring 17,5 timer og den korteste kun godt 7 timer.
• Datoen vandrer mellem den 20. og 22., fordi det tropiske år er knap seks timer længere end 365 dage, og skudårene retter forskellen op.
• Den tidligste solnedgang (14. december) og den seneste solopgang (28. december) falder ikke på selve vintersolhverv, fordi soldøgnets længde varierer hen over året.

Vil du følge solhverv, jævndøgn, fuldmåner og helligdage samlet ét sted? Dansk Kalender viser årets astronomiske og kalenderbestemte mærkedage for din placering hele året rundt.