Sankthansaften: hvornår, hvorfor bål, og er det en fridag?

Sankthansaften er aftenen den 23. juni, aftenen før selve sankthansdag den 24. juni. Det er en af årets mest udbredte fester, hvor danskerne samles om bål ved strande og søer, lytter til en båltale og synger med på midsommervisen. Hvornår er sankthansaften, hvorfor tænder vi bål, og er det egentlig en fridag? Det korte svar er, at datoen ligger fast den 23. juni, at bålet stammer fra gammel midsommermagi, og at dagen hverken er helligdag eller fri.

Hvad er sankthansaften?

Sankthansaften er aftenen før sankthansdag, der ligger den 24. juni. Dagen har navn efter Johannes Døberen, som på dansk er blevet til Sankt Hans. »Hans er fordanskning af Johannes Døberen«, forklarer Folkekirken.

Hvorfor netop den 24. juni? Ifølge Bibelen var Johannes i familie med Jesus og født et halvt år før ham. Da kirken lagde Jesu fødsel ved vintersolhverv omkring jul, kom Johannes' dag til at ligge et halvt år forskudt, ved sommersolhverv. Johannes' dag falder derfor præcis, når solen vender og lyset så småt begynder at aftage igen, skriver Folkekirken. At festen holdes om aftenen før selve dagen, følger det gamle mønster, hvor døgnet begyndte ved solnedgang. Aftenen før dagen var begyndelsen på dagen, ganske som ved juleaften og mortensaften.

I dag er det religiøse trådt i baggrunden. For de fleste danskere er sankthansaften først og fremmest en sommerfest med bål, sang og samvær i den lyse nat. Mange kirker har dog i de senere år genoptaget at holde gudstjeneste på sankthansaften, knyttet til de folkelige midsommerfester.

Hvornår er sankthansaften?

Datoen er fast: sankthansaften er den 23. juni, og sankthansdag den 24. juni. Fordi datoen er bundet til kalenderen og ikke til en bestemt ugedag, vandrer den gennem ugen fra år til år. Bålene tændes typisk om aftenen, når det begynder at mørkne, hvilket på disse breddegrader først sker sent på en af årets lyseste aftener.

Her er ugedagen for sankthansaften i de kommende år, beregnet efter den gregorianske kalender:

Falder den 23. juni på en hverdag, holder de fleste alligevel bål om aftenen efter arbejde. Ligger den i en weekend, som i 2029 og 2030, trækker det ofte flere til de store fællesbål.

Bålet og heksen: en overraskende ung tradition

Selve bålet er den gamle del af festen. Allerede i 1555 beskrev forfatteren Olaus Magnus, hvordan folk samledes for at »brænde bål, danse og synge skæmteviser« ved midsommer, oplyser Nationalmuseet. Bålet hørte til den korte, magiske nat, hvor man mente, at onde kræfter var på spil. Rundtom i landet »lyste« man heksene hjem ved at tænde bål, gerne på højtliggende steder, skriver lex.dk.

Heksen på toppen af bålet er derimod ny. At sætte en heksefigur på bålet er en tradition, der først blev almindelig i Danmark i 1900-tallet, og den er første gang dokumenteret i Kalundborg i 1920'erne, fremgår det af lex.dk. Skikken kom efter alt at dømme fra Tyskland. Det er altså en skik på godt hundrede år, ikke en levn fra middelalderens hekseprocesser, bekræfter da.wikipedia.org. Netop koblingen til de virkelige hekseafbrændinger har i de senere år gjort dukken på bålet omdiskuteret, og nogle byer fejrer nu sankthans uden heks.

Midsommervisen og båltalen

Til bålet hører to faste indslag: båltalen og sangen. Talen holdes ofte af en lokal kendt person og handler typisk om fællesskab, sommer og det danske. Bagefter synger forsamlingen midsommervisen.

Sangen er »Vi elsker vort land«. Holger Drachmann skrev den i 1885 til eventyrkomedien Der var engang, og Peter Erasmus Lange-Müller satte melodien, oplyser da.wikipedia.org. Omkvædet handler om at jage det onde væk med ild: »hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde«, gengiver lex.dk. Den linje har bundet visen så tæt til netop sankthansbålet. Vanen med at holde båltale og synge Drachmanns vise bredte sig i løbet af 1900-tallet og er i dag selve kernen i aftenen, skriver lex.dk. Mange steder samles familier desuden til grill og medbragt mad, før bålet tændes, så aftenen bliver en hel lille sommerfest.

Er sankthansaften en helligdag eller fridag?

Sankthansaften er hverken helligdag, flagdag eller fridag. »Sankthansaften fejres i hele landet, men er ikke en helligdag«, slår lex.dk fast. Butikkerne har åbent som på en almindelig dag, ingen lov giver fri, og den 24. juni står ikke på listen over officielle flagdage.

Sådan har det ikke altid været. Sankthansdag var oprindelig en kirkelig helligdag, men den blev afskaffet ved helligdagsreformen i 1770, bemærker Nationalmuseet. Reformen skar i antallet af fridage med den begrundelse, at de var »mere blevne anvendte til Lediggang og Laster«, citerer da.wikipedia.org. Festen overlevede afskaffelsen, fordi danskerne selv holdt fast i bålet og sangen. Den lever altså videre uden hjælp fra hverken kirkens kalender eller arbejdsmarkedets regler.

Vil du have alle årets mærkedage, helligdage og flagdage samlet på din telefon, kan du hente kalenderappen Dansk Kalender og finde datoen for sankthansaften sammen med en oversigt over de danske helligdage i 2027.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er sankthansaften? Sankthansaften er den 23. juni, aftenen før sankthansdag den 24. juni. Datoen er fast og ændrer sig ikke fra år til år.

Hvad fejrer vi til sankthans? Sankthansdag er Johannes Døberens fødselsdag, sat til den 24. juni, fordi han ifølge Bibelen blev født et halvt år før Jesus. I dag er aftenen først og fremmest en folkelig sommerfest med bål, sang og båltale.

Hvorfor tænder vi bål sankthansaften? Bålet stammer fra gammel midsommertro, hvor ild skulle holde onde kræfter væk i den korte, magiske nat. Man »lyste« symbolsk heksene hjem til Bloksbjerg.

Hvornår kom heksen på bålet? Heksefiguren på bålet blev først almindelig i Danmark i 1900-tallet og er første gang dokumenteret i Kalundborg i 1920'erne. Skikken kom sandsynligvis fra Tyskland.

Er sankthansaften en helligdag eller fridag? Nej. Sankthansaften er hverken helligdag, flagdag eller fridag. Sankthansdag var en kirkelig helligdag indtil helligdagsreformen i 1770.

Hovedpointer

• Sankthansaften er den 23. juni, aftenen før sankthansdag den 24. juni, der er Johannes Døberens fødselsdag ved sommersolhverv.
• Datoen er fast, men vandrer gennem ugen; i 2029 og 2030 falder aftenen i en weekend.
• Bålet er gammelt og dokumenteret tilbage til 1555, men heksefiguren på toppen er først blevet almindelig i 1900-tallet.
• Midsommervisen »Vi elsker vort land« er skrevet af Holger Drachmann i 1885 med melodi af Lange-Müller og synges efter båltalen.
• Sankthansaften er hverken helligdag, flagdag eller fridag; sankthansdag var helligdag indtil reformen i 1770.