Sankt Hans aften

Oprindelse og navn

Sankt Hans aften er aftenen før Sankt Hans dag den 24. juni — Johannes Døberens fødselsdag, der ifølge Lukasevangeliet 1 ligger seks måneder før Jesu fødsel. Datoen blev fastlagt i 300-tallet i Rom og kom til Danmark via den katolske kirke i 900-1100-tallet. Bålet og festen omkring sommersolhverv har dog ældre, førkristne rødder i nordisk solhvervsfest, og kirken kanaliserede de eksisterende sankthansbål ind i Johannes Døberen-festen.

Historie

Sankt Hans bålet er kendt i danske kilder fra middelalderen og var udbredt i landsbyerne fra 1500-tallet. Heksedukken på toppen af bålet — symbol på den onde, der sendes til Bloksbjerg — er en yngre tradition, der vandt udbredelse fra begyndelsen af 1900-tallet; den første dokumenterede afbrænding af en bålheks stammer fra Kalundborg i 1920'erne. Holger Drachmanns 'Vi elsker vort land' fra 1885, kendt som 'Midsommervisen', blev hurtigt sankthansaftens nationalsang og er fast indslag i bålceremonierne.

Traditioner og fejring

Familier samles ved bål langs kysten, ved søer og i skove fra omkring kl. 20. Spektakulære sankthansbål er ved Fælledparken i København, Vestre Strand i Aarhus, Søndermarken i Frederiksberg og Møns Klint på Møn. Båltaler holdes typisk af en lokal kendt eller politiker, og 'Midsommervisen' synges i fællesskab. Pølser grilles, der serveres øl og snaps, og børnene løber omkring med bobleblæsere. Heksedukken antændes med fakler og brænder mod bålets top — det tager typisk 20-30 minutter. Klokken 24 lukkes mange bål ned, men festen i private haver fortsætter ofte til langt ud på natten.

Hvornår falder dagen

Sankt Hans aften er altid den 23. juni — aftenen før Sankt Hans dag den 24. juni, der i den katolske og folkekirkelige liturgi er Johannes Døberens fødselsdag. Bålet antændes typisk mellem kl. 21 og 22 — efter at det er blevet mørkt nok.

Relaterede dage

• Valdemarsdag
• Grundlovsdag
• Fars dag