Sommertid: hvornår vi stiller uret, og hvorfor vi stadig gør det

Sommertid begynder den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i oktober. Om foråret stilles uret en time frem fra kl. 2 til kl. 3, så aftenen får en ekstra times lys. Om efteråret stilles det en time tilbage fra kl. 3 til kl. 2, og vi er tilbage på normaltid. Nedenfor får du den præcise regel, skiftedatoerne frem til 2032, historien bag, og forklaringen på, at vi stadig stiller uret, selvom Europa-Parlamentet har stemt for at lade være.

Hvornår begynder og slutter sommertiden?

Reglen er fast og knyttet til ugedagen, ikke til en fast dato. Borger.dk oplyser, at »sommertid begynder den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i oktober«. Skiftet sker om natten, mens de fleste sover: i marts springer uret fra kl. 2 til kl. 3, i oktober falder det fra kl. 3 tilbage til kl. 2.

Retningen forveksles let, men huskereglen er enkel. Om foråret går uret samme vej som vejret, fremad mod lysere tider; om efteråret går det tilbage. Den nat, hvor vi stiller frem, bliver et døgn på 23 timer, og vi taber en times søvn. Den nat, hvor vi stiller tilbage, varer 25 timer og giver timen igen. Mellem de to skift kører Danmark på sommertid, UTC+2. Resten af året gælder dansk normaltid, UTC+1, som i daglig tale ofte kaldes vintertid.

Skiftet rammer hele EU samtidig. Borger.dk noterer, at »fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober«. Den fælles dato sikrer, at togtider, flytrafik og handel på tværs af grænserne ikke skrider en time i forhold til hinanden.

Skiftedatoerne 2026-2032

Fordi reglen følger den sidste søndag i måneden, ligger datoerne fast og kan regnes ud på forhånd. Her er de næste syv års skift:

I 2026 stiller vi altså uret frem natten til søndag den 29. marts og tilbage igen natten til søndag den 25. oktober. Vil du have skiftet og resten af årets mærkedage samlet ét sted, finder du dem i Dansk Kalender.

Fra 1916 til i dag: sommertidens historie i Danmark

Danmark har ikke haft sommertid uafbrudt. Den danske Wikipedia opregner, at landet har haft sommertid »i årene 1916, 1940 (efter tysk krav opretholdt uafbrudt til efteråret 1942), 1943-1948 og igen fra 1980«. Første gang var altså under Første Verdenskrig, hvor flere lande indførte ordningen for at spare på brændstof til belysning. Efter 1948 forsvandt den i godt tre årtier, før den vendte tilbage i 1980 i den form, vi kender.

I Danmark er sommertiden ikke fastsat ved en almindelig lov, men ved kongelig anordning. Wikipedia oplyser, at »dansk sommertid (DST) fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende«, og at »den seneste anordning er nr. 858 af 26. september 2001«. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvor hjemmestyret i hver af rigsdelene dog har valgt at følge de samme perioder som Danmark.

Rammen om datoerne er europæisk. Sommertiden i EU følger direktiv 2000/84/EF, der fra 2002 fastsætter, at perioden begynder den sidste søndag i marts og ophører den sidste søndag i oktober »i alle medlemsstater«. Den fælles dato skal sikre, at det indre marked ikke skrider en time fra land til land. Sommertid er en af flere regler, der holder kalenderen på plads, ligesom skuddagen og ugenumrene efter ISO 8601.

Sparer sommertid energi?

Argumentet bag sommertid har fra begyndelsen været energi. Den Store Danske beskriver, at ordningen blev indført »for bedre at udnytte sommerens lyse timer og for at reducere behovet for elektrisk belysning om aftenen«. Ved at flytte en times dagslys hen på aftenen skulle elforbruget til lys falde.

Den begrundelse holder dårligere i dag. Belysning fylder mindre i et moderne elforbrug, hvor opvarmning, køling og elektronik vejer tungt. Wikipedia gengiver, at »strømmålinger viste én procent indsparing ved at stille klokken en time frem«, men at »denne effekt har været aftagende i de senere år, og at man i stedet kan forvente et øget forbrug i fremtiden på grund af ændret brugsadfærd«. Energibesparelsen er derfor ikke længere det stærke argument, den var i 1916.

Hvorfor stiller vi stadig uret, når EU har stemt for at stoppe?

Mange tror, at sommertiden er afskaffet, og det er forståeligt. I september 2018 foreslog Europa-Kommissionen at droppe det halvårlige skift. Forslaget kom efter en offentlig høring, der ifølge Europa-Parlamentet gav »4.6 millioner svar, hvoraf 84% gik ind for at sætte en stopper for at stille urene to gange årligt«.

Den 26. marts 2019 stemte Europa-Parlamentet ja. Resultatet blev 410 stemmer for, 192 imod og 51 hverken for eller imod. Planen var at lade skiftet ophøre i 2021, så hvert land selv kunne vælge enten fast sommertid eller fast normaltid resten af året.

Det skete ikke. Et direktiv skal også godkendes af Rådet, hvor medlemslandenes ministre sidder, og dér er sagen gået i stå. Landene er ikke blevet enige om, hvordan man undgår et kludetæppe af forskellige tidszoner i det indre marked, og om man i givet fald skal vælge permanent sommertid eller permanent normaltid. Så længe Rådet ikke har truffet en beslutning, gælder direktiv 2000/84/EF stadig. Derfor stiller vi uret videre, selvom afstemningen i Parlamentet ligger år tilbage.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg stille uret i 2026? Frem natten til søndag den 29. marts (kl. 2 bliver til kl. 3) og tilbage natten til søndag den 25. oktober (kl. 3 bliver til kl. 2).

Hvilken vej stiller man uret om foråret? Frem. Du mister en times søvn, men aftenen får en time mere lys. Om efteråret stiller du tilbage og får timen igen.

Er vintertid det samme som normaltid? Ja. Det, vi i daglig tale kalder vintertid, er dansk normaltid (UTC+1). Sommertid er en time foran, UTC+2. Fagligt findes der kun normaltid og sommertid, ikke en selvstændig vintertid.

Har EU afskaffet sommertid? Nej, ikke i praksis. Europa-Parlamentet stemte i 2019 for at stoppe skiftet fra 2021, men forslaget mangler stadig Rådets godkendelse, og indtil da gælder direktiv 2000/84/EF.

Gælder sommertid også på Færøerne og i Grønland? Den danske anordning omfatter dem ikke, men begge områder følger frivilligt de samme skiftedatoer som Danmark.

Hovedpointer

• Sommertid begynder den sidste søndag i marts (uret frem fra kl. 2 til 3) og slutter den sidste søndag i oktober (uret tilbage fra kl. 3 til 2).
• I 2026 skiftes der den 29. marts og den 25. oktober; datoerne ligger fast år for år, fordi de følger ugedagen.
• Danmark har haft sommertid i 1916, under krigsårene og 1943-1948, og uafbrudt siden 1980, fastsat ved kongelig anordning.
• Hele EU skifter samtidig efter direktiv 2000/84/EF, så grænseoverskridende trafik og handel ikke skrider en time.
• Energibesparelsen var argumentet i 1916, men er i dag lille og omdiskuteret.
• Europa-Parlamentet stemte i 2019 for at afskaffe skiftet, men sagen er gået i stå i Rådet, så vi stiller uret videre.