Luciadag: dato, luciaoptog og Sankta Lucias historie

Hvornår er luciadag? Den 13. december, hvert år, uanset ugedag. Dagen bærer navn efter Sankta Lucia, en tidlig kristen martyr, og markeres i dag med luciaoptog, hvor hvidklædte børn går i procession med lys. Navnet kommer af det latinske lux, lys, og det passer til en dag, der i middelalderen blev regnet for årets mørkeste. Luciadag er hverken helligdag, flagdag eller fridag i Danmark.

Hvad er luciadag?

Bag dagen står en historisk person. Den Store Danske fortæller, at Lucia »blev henrettet i Syrakus (Siracusa) på Sicilien, formodentlig under kejser Diokletians forfølgelse af de kristne«. Det peger på tiden omkring år 304. Folkekirken sætter datoen fast: »Hun døde den 13. december år 304, som i dag som bekendt er datoen for fejringen af hende.« Det ældste spor af dyrkelsen er ældre endnu, nemlig en indskrift fra 400-500-tallet i selve Syrakus.

Til billedet af Lucia hører en legende om hendes øjne. Hun fremstilles ofte, skriver lex.dk, med »et lille fad eller en skål, hvori hendes øjne ligger, en hentydning til en fortælling om, at hun efter at have frataget sig selv synet fik det tilbage på mirakuløs vis«. Navnet gør hende samtidig til lysets helgen: Wikipedia noterer, at Lucia kommer af det latinske ord lux, der betyder lys.

Lyset er også dagens kirkelige pointe. Folkekirken beskriver det sådan, at »Lucia er med lyset og den hvide dragt et billede på enhver døbt, der bærer kristendommens lys igennem verdens mørke«. Det er den tanke, et luciaoptog sætter i scene, når rækken af lys bevæger sig ind gennem et mørkt rum.

Hvornår er luciadag?

Datoen ligger fast på den 13. december. Fordi den er bundet til datoen og ikke til en bestemt ugedag, vandrer luciadag gennem ugen fra år til år. Det er værd at holde styr på, for langt de fleste optog holdes om morgenen på en almindelig skole- eller arbejdsdag.

I 2026 falder den 13. december på en søndag og i 2031 på en lørdag, mens de øvrige år i tabellen lander på en hverdag. Springet fra mandag i 2027 til onsdag i 2028 skyldes skudåret 2028, der skubber ugedagen to pladser frem i stedet for én. Datoen selv rokker sig ikke, på samme måde som helligtrekonger altid ligger den 6. januar.

Fra middelalderens korteste dag til nu

Luciadag har en kalenderhistorie, der forklarer, hvorfor lyset står i centrum. Ifølge den julianske kalender, som var i brug i 1300-tallet, blev den 13. december regnet for årets korteste dag, oplyser Wikipedia. Dagen faldt dengang sammen med vintersolhverv, årets vendepunkt mellem mørke og lys, og et optog med levende lys gav god mening midt i den mørkeste tid.

Siden er de to ting gledet fra hinanden. Den julianske kalender regnede året en anelse for langt, så datoerne skred langsomt i forhold til solen. Efter overgangen til den gregorianske kalender ligger vintersolhverv nu omkring den 21. december, mens luciadag blev stående på den 13. Lyset i optoget peger altså tilbage på en tid, hvor dagen og det astronomiske solhverv stadig var det samme, en drift der hænger sammen med skudårsreglerne.

Luciaoptoget i Danmark

Det luciaoptog, danskerne kender, er en forholdsvis ny tradition. Efter reformationen holdt man op med at dyrke helgener: »Efter reformationen i 1536 holdt danskerne op med at fejre Lucia som helgendag,« skriver folkekirken. Optoget i sin nuværende form kom først til i 1900-tallet. Wikipedia daterer det første danske luciaoptog til Th. Langs-skolerne i Silkeborg i 1943, og lex.dk noterer, at det første arrangerede optog fandt sted i National-Scala i København i 1944, midt under besættelsen.

Selve optoget følger et fast mønster. Forrest går en luciabrud med en krans af lys, efterfulgt af en række hvidklædte deltagere, der hver bærer et lys. Folkekirken beskriver, hvordan »hvert år går børn Luciaoptog i skoler, børnehaver, kirker, på plejehjem og mange andre steder«. På plejehjem og hospitaler er det tidlige morgenoptog blevet en fast december-hilsen.

Til optoget hører en sang. Melodien er italiensk og stammer fra Santa Lucia-kvarteret ved Napoli, hvor den blev trykt første gang i 1849. Den danske tekst, der begynder »Nu bæres lyset frem«, er ifølge lex.dk skrevet af Alex Garff. Sammen med adventstiden og julen er luciadag med til at fylde december med lys, længe før dagene igen bliver længere.

Er luciadag en fri- eller flagdag?

Nej. Luciadag er hverken helligdag, flagdag eller fridag i Danmark. Falder den 13. december på en hverdag, er det en almindelig arbejds- og skoledag, og optoget passes ind før eller efter dagens øvrige program. Der er heller ingen søgnehelligdagsbetaling knyttet til dagen, sådan som der er til de egentlige helligdage.

Dagen står heller ikke på Justitsministeriets flagdagsliste; listens eneste december-flagdag er juledag den 25. december. Til gengæld holder kirken fast i Lucia. Mange kirker holder luciagudstjenester eller luciakoncerter i dagene op til den 13. december, hvor optoget flytter ind under hvælvingerne. Luciadag er altså en levende tradition uden at være en dag med fri.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er luciadag? Den 13. december, hvert år, uanset ugedag. I 2026 falder dagen på en søndag, i 2027 på en mandag.

Hvem var Sankta Lucia? En tidlig kristen martyr, der ifølge overleveringen blev henrettet i Syrakus på Sicilien omkring år 304 under kejser Diokletians kristenforfølgelse. Hendes navn kommer af det latinske lux, lys.

Hvorfor går man luciaoptog med lys? Lyset knytter an til Lucias navn og til dagen som årets mørkeste i den gamle kalender. Kirkeligt er den hvidklædte skikkelse med lys et billede på den døbte, der bærer lyset gennem mørket.

Er luciadag en helligdag i Danmark? Nej. Luciadag er hverken helligdag, flagdag eller fridag. Falder den på en hverdag, er det en almindelig arbejds- og skoledag.

Hvornår kom luciaoptoget til Danmark? Det første danske optog holdtes på Th. Langs-skolerne i Silkeborg i 1943, og i 1944 blev der arrangeret et optog i National-Scala i København. Siden er skikken blevet fast på de fleste danske skoler.

Hovedpointer

• Luciadag falder den 13. december, hvert år, uanset ugedag; i 2026 er det en søndag, i 2031 en lørdag.
• Dagen bærer navn efter Sankta Lucia, en martyr fra Syrakus på Sicilien omkring år 304, og navnet kommer af det latinske lux, lys.
• I den julianske kalender var den 13. december årets korteste dag; efter kalenderreformen ligger vintersolhverv nu omkring den 21. december.
• Det danske luciaoptog er ungt: det første holdtes i Silkeborg i 1943, og i dag går hvidklædte børn optog i skoler, kirker og på plejehjem.
• Luciadag er hverken helligdag, flagdag eller fridag, men kirken holder luciagudstjenester og -koncerter omkring den 13. december.

Vil du følge luciadag og resten af årets mærkedage i én kalender, så prøv Dansk Kalender.