Hvornår er det vinter, forår, sommer og efterår i Danmark?

Hvornår er det vinter, forår, sommer og efterår? Danmark har to svar, og begge er rigtige. Klimatologisk begynder årstiderne den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Astronomisk begynder de ved jævndøgn og solhverv, altså omkring den 20. marts, 21. juni, 22. september og 21. december. Herunder får du begge sæt datoer frem til 2032 og forklaringen på, hvorfor de to systemer ikke mødes.

De to datoer for hver årstid

Kalenderen og himlen er ikke enige. DMI skriver, at »i klimatologien følger årstiderne imidlertid faste definitioner«, og at »her begynder foråret altid 1. marts«. Den samme opdeling står i Den Store Danske: »Kalendermæssigt regnes årstiderne her ofte for marts-maj (forår), juni-august (sommer), september-november (efterår) og december-februar (vinter).«

Astronomisk ser det anderledes ud. Her begynder forår og efterår ved jævndøgn, hvor Solen krydser himlens ækvator, mens sommer og vinter begynder ved solhverv, hvor Solen står højest og lavest på middagshimlen.

Forskellen er cirka tre uger hele året rundt. Når DMI melder forårets første dag, mangler der 19 døgn til jævndøgn, og når efteråret klimatologisk er begyndt den 1. september, er sommeren astronomisk stadig tre uger fra at slutte.

Hvorfor bruger klimatologerne den 1. i måneden?

Fordi vejrstatistik skal kunne sammenlignes fra år til år. Et jævndøgn rykker sig nogle timer hver gang, og en årstid, der begyndte kl. 15.45 det ene år og kl. 21.24 det næste, ville give ujævne måleperioder. Faste kalenderperioder løser det problem, og de har den fordel, at hver årstid rummer et helt antal måneder.

Det giver fire perioder af næsten samme længde: foråret 92 dage (marts, april og maj), sommeren 92 dage (juni, juli og august), efteråret 91 dage (september, oktober og november) og vinteren 90 dage, eller 91 i et skudår. Tilsammen 365 dage, uden rester.

Astronomiske årstider 2026-2032

Tabellen viser det præcise øjeblik, hver astronomisk årstid begynder, i dansk tid. Tidspunkterne er beregnet ud fra de astronomiske data hos worldspaceflight.com. Marts- og decembertidspunkterne ligger på normaltid (UTC+1), mens juni og september ligger på sommertid (UTC+2).

De astronomiske årstider er ikke lige lange. Regner man 2026 igennem fra tidspunkt til tidspunkt, varer foråret 92 døgn og 19 timer, sommeren 93 døgn og 16 timer, efteråret 89 døgn og 20 timer og vinteren knap 89 døgn frem til forårsjævndøgn 2027. Sommeren er altså næsten fem døgn længere end vinteren.

Forklaringen ligger i Jordens bane, som er en ellipse. Jorden er længst fra Solen den 4. juli med 152,1 millioner km og tættest på i begyndelsen af januar med cirka 147,1 millioner km. Længst væk bevæger Jorden sig langsomst, og derfor trækker den nordlige sommer ud, mens vinteren går hurtigere.

Danmark har ingen officiel definition af efteråret

De faste månedsdatoer er en konvention, ikke en bekendtgørelse. I DR's gennemgang af efterårets start forklarer klimatolog Caroline Drost Jensen fra DMI, at »der findes ikke en officiel meteorologisk definition«, og at DMI derfor holder sig til de tre klassiske efterårsmåneder. Et forslag til en dansk temperaturdefinition har været fremme, hvor efteråret »kunne defineres som en periode, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 °C og gennemsnitstemperaturen falder fra omkring den 20. september til cirka 30. november«. Den er »aldrig blevet taget i brug«, og Drost Jensen peger på hvorfor: med et temperaturkrav kunne man »i helt særlige tilfælde risikere, at kravene til sæsonen ikke blev opfyldt«. Et efterår, der statistisk set udeblev, ville være svært at bruge til noget.

Til gengæld har dansk meteorologi et helt præcist begreb for enkeltdage. En sommerdag er »en dag, hvor maksimumtemperaturen er mindst 25 °C«, og danske målestationer noterer typisk mellem 2 og 10 af dem om året, færrest ude ved kysterne. Det er værd at holde op mod de 92 kalenderdage, sommeren officielt varer.

Naturens kalender rykker sig

En tredje målestok er naturens egen. Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space og lektor Søren Laurentius Nielsen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC peger i DR's artikel på hver sit kriterium: det astronomiske øjeblik og det tidspunkt, hvor planterne lukker ned for fotosyntesen og løvet skifter farve.

Om foråret er markøren bøgens løvspring. Den Store Danske angiver den 9. maj som gennemsnitsdato for halvt løvspring hos bøg med et normalt spænd fra 1. til 15. maj, men tallene bygger på observationer fra 1867 til 1915 og skal »kun tages vejledende«. Siden er datoen rykket. Seniorforsker Flemming Rune fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet oplyste til Videnskab.dk, at de første bøgetræer i 1960'erne sprang ud omkring den 18. april, mens de nu springer ud omkring den 10. april. Gennemsnitstemperaturen i marts og april er på 40 år steget med næsten en hel grad.

Bøgen flytter sig altså, mens den 1. marts står stille. Det er en af grundene til, at klimatologerne holder fast i kalenderen: en fast dato kan måle forandringen, en dato, der selv forandrer sig, kan ikke.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det vinter i Danmark? Klimatologisk fra 1. december til 28. eller 29. februar. Astronomisk fra vintersolhverv omkring den 21. december til forårsjævndøgn omkring den 20. marts.

Hvornår begynder foråret? DMI regner foråret fra 1. marts. Astronomisk begynder det ved forårsjævndøgn, som i 2026 falder den 20. marts kl. 15.45 dansk tid.

Hvorfor siger DMI 1. marts, når jævndøgn først er den 20. marts? Fordi vejrstatistik kræver ens måleperioder år efter år. Jævndøgnets tidspunkt flytter sig med flere timer fra år til år og deler desuden marts måned i to.

Hvilken årstid er længst? Astronomisk er sommeren længst med godt 93 døgn, fordi Jorden bevæger sig langsomst i sin bane i juli. Vinteren er kortest med knap 89 døgn.

Hvornår er det sommer? Klimatologisk fra 1. juni til 31. august. Astronomisk fra sommersolhverv omkring den 21. juni til efterårsjævndøgn omkring den 22. eller 23. september.

Hovedpointer

• Klimatologisk begynder årstiderne den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december, tre uger før de astronomiske datoer.
• Astronomisk starter årstiderne ved jævndøgn og solhverv, på et bestemt klokkeslæt frem for en hel dag.
• De faste månedsdatoer er valgt, fordi vejrstatistik skal sammenlignes på ens perioder, og fordi hver årstid så rummer hele måneder.
• Jordens elliptiske bane gør den astronomiske sommer næsten fem døgn længere end vinteren.
• Danmark har ingen officiel meteorologisk definition af efteråret, men har en præcis definition af en sommerdag: mindst 25 °C.
• Bøgens løvspring er rykket cirka en uge frem siden 1960'erne, mens kalenderdatoerne står stille.

Vil du følge årstidernes skift dag for dag? Dansk Kalender viser jævndøgn, solhverv, månefaser og alle årets mærkedage i én kalender.