Efterårsjævndøgn
Efterårsjævndøgn er det øjeblik, hvor Solen krydser himlens ækvator på vej sydpå. I 2026 sker det 23. september kl. 02.05, og natten begynder at vinde.
Oprindelse og navn
Efterårsjævndøgn er årets andet jævndøgn, det øjeblik hvor Solen krydser himlens ækvator fra nord mod syd. Fra da af ligger Solen syd for ækvator, og den nordlige halvkugle får mindre lys end den sydlige. Det er startskuddet for det astronomiske efterår, og modsat vintersolhvervet er det ikke et punkt, hvor lyset står stille, men hvor det forsvinder hurtigst: Solens bane står stejlest i forhold til horisonten, og døgnlængden ændrer sig mest fra dag til dag netop her. Selve klokkeslættet har været regnet ud og trykt for danskere i næsten fire hundrede år.
Historie
Københavns Universitet fik i 1636 eneret på at udgive almanakken, men retten blev omgået under Frederik 3. En egentlig reform kom med kongeligt reskript af 1. marts 1684, sandsynligvis under indflydelse af Ole Rømer, og universitetets eneret blev skærpet. Ordningen holdt i næsten tre hundrede år: enhver almanak, der blev solgt i landet, skulle stemples, og der skulle betales afgift til universitetet. Eneretten blev ophævet med virkning fra 1976, og dermed forsvandt både stemplet og afgiften. Københavns Universitets Almanak udkommer stadig, og jævndøgnets klokkeslæt er en af de størrelser, den regner ud og trykker hvert eneste år.
Traditioner og fejring
Efterårsjævndøgn er hverken helligdag eller flagdag og fejres ikke. Almanakken er stadig det sted, hvor danskere møder det. Københavns Universitets Almanak har udgivelse tilbage til 1400-tallet og regnes for landets ældste stadigt udkommende publikation; den lister jævndøgnets klokkeslæt sammen med navnedage samt sol- og månetider. Da eneretten faldt i 1976, forsvandt afgiften, men ikke udgivelsen: beregningerne laves fortsat på universitetet. For de fleste passerer selve jævndøgnet som en oplysning, ikke som en begivenhed: det er de mørkere aftener i ugerne efter, man mærker, ikke datoen.
Hvornår falder dagen
Efterårsjævndøgn falder 22. eller 23. september. I 2026 krydser Solen himlens ækvator 23. september kl. 02.05 dansk sommertid, i 2027 23. september kl. 08.01 og i 2028 22. september kl. 13.45. At både 2026 og 2027 lander på den 23., er ingen fejl: tidspunktet rykker knap seks timer frem hvert år og trækkes tilbage af skuddagen. Klokkeslættene er sommertid.
Relaterede dage
Datoer pr. år
| Dato | Ugedag |
|---|---|
| 22. september 2025 | mandag |
| 23. september 2026 | onsdag |
| 23. september 2027 | torsdag |
| 22. september 2028 | fredag |
| 22. september 2029 | lørdag |
Fra bloggen
- Hvornår er det vinter, forår, sommer og efterår i Danmark?Klimatologisk begynder årstiderne 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Astronomisk ved jævndøgn og solhverv. Se begge svar og datoerne til 2032.
- Jævndøgn: hvornår er det, og hvorfor flytter datoen sig?Jævndøgn falder 20. marts og 22.-23. september. Se hvorfor datoen veksler, hvornår dag og nat faktisk er lige lange, og alle jævndøgn frem til 2032.
Kilder
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.