Mikkelsdag

Hvad er mikkelsdag?

Mikkelsdag falder den 29. september og er opkaldt efter ærkeenglen Mikael. Dagen blev indført omkring år 800 som en katolsk helgendag og var i århundreder en af de vigtigste mærkedage i det danske landbosamfund. Ved helligdagsreformen i 1770 blev mikkelsdag afskaffet som officiel helligdag, og i dag er den hverken en fridag eller en flagdag.

Selvom dagen for længst har mistet sin status som helligdag, lever navnet videre. Aftenen før, den 28. september, blev kaldt mikkelsaften, på samme måde som juleaften ligger før juledag. Flere kirker markerer fortsat dagen med høstgudstjeneste, hvor kirken pyntes med korn, frugt og grønt fra den netop afsluttede høst.

Ærkeenglen Mikael

Mikael er i kristen tradition en af de fornemste ærkeengle og regnes som de frommes beskytter. Navnet kommer fra hebraisk og betyder 'Hvem er som Gud?', et spørgsmål der understreger, at englen handler på Guds vegne og ikke i egen ret.

I Johannes' Åbenbaring optræder Mikael som en himmelsk hærfører, der fører krig mod Satan og styrter ham til jorden. Derfor er han ofte fremstillet som en rustningsklædt kriger med sværd eller lanse, gerne mens han nedkæmper en drage eller en djævel. Det var denne stærke, beskyttende skikkelse, høstens afslutning blev knyttet til, da kirken lagde sin helgendag oven på den folkelige høstfest.

Høstens afslutning og overgangen til vinterhalvåret

For bønderne var mikkelsdag årets vigtigste dag, for på denne dato skulle høsten være i hus. Når kornet var bjærget, var grundlaget for det kommende års udkomme sikret, og man kunne gøre status over, hvad marken havde givet.

Mikkelsdag markerede samtidig overgangen fra sommer- til vinterhalvår. I landbosamfundet delte man ikke året op i fire årstider, men i to halvdele, og udtrykket 'fra mikkelsdag til påske' brugtes om vinterhalvåret. Til dagen knyttede sig også vejrvarsler om kornpriserne: blæste det om morgenen på mikkelsdag, ventede man de bedste priser på kornet hen over efteråret og vinteren, mens stille vejr varslede bedre priser til foråret og sommeren. Den slags varsler kendes blandt andet fra Nordvestsjælland og Fyn.

Skiftedag og betalingstermin

Mikkelsdag var en fast termin i landbosamfundets økonomi. Siden middelalderen fungerede datoen som betalingstermin, hvor blandt andet tiende og afgifter skulle gøres op, og hvor ejendom kunne skifte hænder.

Dagen var også skiftedag for tjenestefolkene. Når høsten var overstået, kunne karle og piger skifte plads fra den ene gård til den anden, og denne skik holdt sig helt op i 1800-tallet. Unge søgte tjeneste ved markeder som Folkemarkedet i Ribe, hvor man kunne fæstes 'fra midsommer til mikkelsdag', så man var sikret arbejde og høstløn i den travleste tid. Fordi lønnen blev udbetalt efter høst, var mikkelsdag samtidig det tidspunkt, hvor folk havde penge til at betale deres gæld.

Mikkelsgilde — høstfesten

Når høsten var bjærget, blev der holdt høstfest, der mange steder gik under navnet mikkelsgilde. Det var en af årets store fester, hvor man fejrede, at det hårde arbejde på marken var forbi.

Til gildet blev der serveret god mad efter datidens målestok, for eksempel sødgrød, øl og brændevin. En velegnet lade eller et andet rummeligt lokale blev pyntet op med grønt, kranse og blomster, og når maden var spist, blev der danset til den lyse morgen. Festen samlede både gårdens folk og naboer og var en synlig belønning for et veloverstået høstarbejde.

Det sidste neg

Et fast indslag ved høstfesten var 'det sidste neg'. Det var det allersidste kornneg, der blev bundet på marken, og det fik en helt særlig rolle. Neget blev pyntet eller formet som en figur, der var klædt på, og i flere egne fik det sit eget navn, for eksempel 'stodderen', 'den gamle' eller 'kællingen'.

Skikken var fyldt med både alvor og spøg. Den, der havde bundet det sidste neg, dansede gerne aftenens første dans med figuren, og neget kunne følge med ind til festen og få plads ved bordet. På den måde blev kornet, som hele festen handlede om, gjort til en del af selve fejringen.

Hvornår falder dagen

Fast dato: mikkelsdag falder altid den 29. september uanset ugedag. Aftenen før, den 28. september, kaldtes mikkelsaften. Dagen er i dag en mærkedag og hverken en officiel helligdag eller flagdag i Danmark.

Relaterede dage

• Kyndelmisse
• Helligtrekonger
• Sankthansaften
• Luciadag