Helligtrekonger

Julens tolvte og sidste dag

Helligtrekonger falder hvert år den 6. januar og er den tolvte og sidste af de traditionelle tolv juledage, der regnes fra juledag den 25. december. Når helligtrekonger er forbi, er julen efter gammel skik officielt slut. Aftenen før, den 5. januar, kaldes helligtrekongersaften, og det er her, de fleste af de hjemlige skikke knytter sig til. Mange venter med at tage julepynten ned, til helligtrekonger er nået, og spiser de sidste julesmåkager den aften. Dagen er i dag hverken en fri- eller flagdag, men den har et fast greb i kalenderen som det punkt, hvor juletiden rundes af, og hverdagen vender tilbage efter helligdagene.

De vise mænd fra Østerland

Navnet helligtrekonger henviser til de hellige tre konger, også kaldet de vise mænd fra Østerland. Ifølge juleevangeliet fulgte de en stjerne til Betlehem, hvor de fandt Jesusbarnet og bragte gaver med: guld, røgelse og myrra. I den senere tradition fik de navnene Kasper, Melchior og Balthasar, og de blev fremstillet som mænd fra forskellige verdensdele. Folkekirken peger på, at netop det træk bærer en pointe: besøget tolkes som et tegn på, at Jesu fødsel gjaldt mennesker over hele jorden og ikke kun det folk, han blev født iblandt. Hvor julens øvrige fortællinger handler om fødslen selv, sætter helligtrekonger fokus på, at barnet bliver vist frem for fremmede, der er rejst langvejs fra for at hylde det.

Det trearmede helligtrekongerslys

Den mest kendte skik på helligtrekongersaften er at tænde et helligtrekongerslys. Det er enten et lys med tre arme eller tre lys i en tredelt stage, og de tre arme står for de tre konger. Lyset tændes om aftenen den 5. januar og får lov at brænde ned, mens familien runder julen af. For mange markerer det øjeblik, hvor lyset slukkes, at juletiden er forbi: pynten kommer ned, og resterne af julens kager og konfekt bliver spist op. Skikken hører til de få helligtrekongerstraditioner, der har overlevet ind i nutiden, og helligtrekongerslys kan stadig købes i butikkerne op til jul. Det giver aftenen en stille, hjemlig karakter, hvor selve lyset bærer hele markeringen.

Da helligdagen blev afskaffet i 1770

Helligtrekonger var oprindeligt en officiel helligdag, hvor man havde fri og gik i kirke. Det ændrede sig ved den store helligdagsreform i 1770, hvor en række helligdage blev afskaffet, og helligtrekongersdag var en af dem. Siden har dagen ikke været en fridag i Danmark, og den fejres i dag ikke i noget større omfang. Det er en del af forklaringen på, at mange kender helligtrekongerslyset uden nødvendigvis at vide, hvad dagen egentlig handler om. Selvom helligdagen forsvandt, blev datoen og navnet ved med at stå i almanakken, og kirken holdt fast i festen. På den måde har helligtrekonger overlevet som en kirkelig festdag og en folkelig markør for julens slutning, selv efter at den mistede sin status som fridag.

Lokale skikke fra Agersø til Bornholm

Rundt om i landet har helligtrekonger sat sig forskellige lokale spor. På øerne Agersø og Omø har man holdt helligtrekongersløb, hvor udklædte gik fra hus til hus. På Ærø kendes en lignende skik med udklædte, der besøger hjemmene og får serveret kirsebærvin gennem et sugerør. I Rønne på Bornholm har der været optog om aftenen med en glasstjerne, der bæres forrest af en stjernebærer. Og på Lolland-Falster knytter dagen sig til at spise tarteletter. Skikkene varierer fra egn til egn, men de har et fælles træk: de samler naboer og familier om en sidste festlig markering, inden hverdagen for alvor melder sig igen efter julen.

Helligtrekongertiden i kirkeåret

I kirkeåret er den 6. januar ikke kun en enkelt dag, men begyndelsen på en hel periode, helligtrekongertiden. Antallet af søndage efter helligtrekonger svinger fra år til år, fordi det afhænger af, hvornår påsken falder; nogle år er der kun et par stykker, andre år flere. Perioden har grøn som liturgisk farve, den samme farve som det meste af kirkeåret uden for de store højtider. For folkekirken er helligtrekonger dermed både et punktum efter julen og et nyt afsnit, der fører frem mod fasten og påsken. Selv om dagen ikke længere er en fridag, holder kirken den altså i hævd som en fast del af årets gang.

Hvornår falder dagen

Fast dato: Helligtrekonger falder altid den 6. januar, og aftenen før, den 5. januar, kaldes helligtrekongersaften. Dagen er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en gammel kirkelig festdag.

Relaterede dage

• Luciadag
• Kyndelmisse