Hvor mange minutter er der i et døgn? 1.440

Hvor mange minutter er der i et døgn? Svaret er 1.440, altså 24 timer gange 60 minutter. Det tager ét tryk på lommeregneren, men tallet gælder ikke helt hvert døgn: to gange om året, når uret skifter mellem sommertid og normaltid, får døgnet enten 1.380 eller 1.500 minutter.

Kort fortalt

Et almindeligt døgn har 1.440 minutter. Udregningen er 24 timer gange 60 minutter, for et døgn er defineret som 24 timer. De to søndage om året, hvor uret stilles, bryder mønstret: om foråret springer en time væk, så døgnet kun bliver 1.380 minutter, og om efteråret lægges en time til, så det bliver 1.500. Tallene i denne artikel er regnet direkte ud af kalenderen, og sommertidsreglen er hentet fra den danske beskrivelse af tidsomstillingen.

Hvad vi har regnet ud, og hvor tallet kommer fra

Minuttallet stammer fra definitionen af et døgn. Et døgn er en periode på 24 timer, og en time er 60 minutter, så 24 gange 60 giver 1.440. Samme kæde fører videre ned til sekunderne: 1.440 minutter gange 60 bliver 86.400 sekunder, som artiklen om sekunder på et år regner videre på.

Et døgn er i øvrigt ikke det samme som en dag. Det danske nationalleksikon beskriver et døgn som den tid, et himmellegeme bruger på at rotere én gang om sin akse, mens ordet «dag» i daglig tale ofte dækker den lyse del fra solopgang til solnedgang. Det, vi tæller minutter i her, er døgnet: de fulde 24 timer fra midnat til midnat.

Minutter i et døgn, en uge, en måned og et år

Regnestykket vokser trinvist. Et minut er 60 sekunder, en time er 60 minutter, og derfra bygger de større enheder sig op af døgnets 1.440 minutter. En uge på 7 døgn giver 10.080 minutter, og et normalår på 365 døgn bliver til 525.600 minutter. Tabellen nedenfor samler de tal, folk oftest leder efter.

Minuttallet for et år er det samme, som artiklen om sekunder på et år bruger i sin oversigt, og skudåret lægger præcis ét døgn oveni, altså 1.440 minutter. Månedens tal afhænger af længden: en måned med 31 døgn har 44.640 minutter, februar med 28 døgn har 40.320, og et skudårs februar med 29 døgn rammer 41.760. De 43.200 i tabellen gælder en måned på runde 30 døgn.

En «gennemsnitlig måned» findes derfor ikke som ét rundt tal. Deler man det gennemsnitlige gregorianske år på 365,2425 døgn med tolv, bliver hver måned 30,44 døgn, hvilket svarer til cirka 43.829 minutter. Det er tættere på en 30-dages-måned end på en 31-dages, men ingen kalendermåned har præcis den længde. Vil du regne på en bestemt måned, ganger du blot månedens antal døgn med 1.440.

De to døgn om året, der ikke har 1.440 minutter

Sommertiden flytter grænsen to gange årligt. Ifølge beskrivelsen af sommertid begynder sommertiden den sidste søndag i marts, hvor uret stilles en time frem klokken 02.00, og ophører den sidste søndag i oktober, hvor uret stilles en time tilbage klokken 03.00. I 2026 falder skiftene den 29. marts og den 25. oktober.

Det ændrer døgnets længde. Forårssøndagen springer fra klokken 02.00 direkte til 03.00, så én time forsvinder fra kalenderen, og det døgn har kun 23 timer, altså 1.380 minutter. Efterårssøndagen gentager klokkeslættet mellem 02.00 og 03.00, så den dag får 25 timer, altså 1.500 minutter. Det er de eneste to døgn om året, hvor det gængse svar 1.440 ikke passer i Danmark.

Forskellen mærkes mest af dem, der er på arbejde natten over. En nattevagt om foråret bliver reelt en time kortere, mens den samme vagt om efteråret trækkes en time længere. For alle andre flytter de 60 minutter sig blot ind eller ud af søvnen. Hvorfor uret overhovedet skifter, og hvornår det muligvis holder op, gennemgår artiklen om sommertid.

Minuttet, skudsekundet rører ikke

Et skudsekund ændrer ikke minuttallet. For at holde atomurene i takt med jordrotationen indsættes der ind imellem et ekstra sekund, et skudsekund, efter klokken 23:59:59 UTC den 30. juni eller den 31. december. Siden ordningen startede i 1972, er der føjet 27 skudsekunder til, senest ved udgangen af 2016.

Et døgn med et skudsekund har derfor 86.401 sekunder i stedet for 86.400. Minuttallet rører det ikke: det ekstra sekund lægges inde i det sidste minut, som så varer 61 sekunder, og døgnet har stadig sine 1.440 minutter. Generalkonferencen for Mål og Vægt besluttede i november 2022 med resolution 4 at sætte skudsekunderne på pause senest i 2035, så selv den sjældne undtagelse er på vej ud. Reglerne for skudår, der derimod lægger et helt døgn til, står i artiklen om skudår.

Sådan er tallene regnet ud

Minutterne i tabellen ligger fast og gælder hvert år, bortset fra de to sommertidsdøgn. De bygger alle på kæden 60 sekunder i minuttet, 60 minutter i timen og 24 timer i døgnet, ganget op med antallet af døgn i enheden. Årstallet på 525.600 minutter gælder et normalår på 365 døgn, mens et skudår på 366 døgn giver 527.040. Månedstallet varierer med månedens længde, så der er ikke ét fast svar for «en måned». Vil du se, hvordan døgnene fordeler sig på uger og måneder hen over året, finder du hele oversigten i artiklen om hvor mange dage der er på et år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange minutter er der i et døgn? 1.440 minutter, altså 24 timer gange 60 minutter i timen.

Hvor mange minutter er der i en time? 60 minutter, og et minut er 60 sekunder.

Hvor mange minutter er der på et år? 525.600 i et normalår på 365 døgn og 527.040 i et skudår på 366 døgn.

Kan et døgn have andet end 1.440 minutter? Ja, på de to sommertidsskift. Forårssøndagen i marts har 1.380 minutter, fordi en time springes over, og efterårssøndagen i oktober har 1.500 minutter, fordi en time gentages.

Hovedpointer

• Et almindeligt døgn har 1.440 minutter, udregnet som 24 timer gange 60.
• Et minut er 60 sekunder, en time 60 minutter, og et helt døgn derfor også 86.400 sekunder.
• Forårets sommertidsdøgn har kun 1.380 minutter, mens efterårets har 1.500, fordi uret stilles en time.
• Et normalår er 525.600 minutter og et skudår 527.040, præcis ét døgn mere.
• Et skudsekund gør døgnet ét sekund længere, men minuttallet bliver ved med at være 1.440.

Vil du planlægge året dag for dag i stedet for minut for minut? Dansk Kalender viser alle datoer, uger, helligdage og skudår automatisk, år for år.