Hvor mange sekunder er der på et år? 31.536.000

Hvor mange sekunder går der på et år? Det korte svar er 31.536.000 i et normalår og 31.622.400 i et skudår. Udregningen tager ét tryk på lommeregneren, men bag tallet gemmer sig en lille hage: kalenderåret er ikke helt lige så langt som det år, Jorden faktisk bruger på en tur rundt om Solen, og nogle gange har fysikerne oveni skudt et ekstra sekund ind for at holde uret i takt med jordrotationen.

Kort fortalt

Et normalår har 31.536.000 sekunder, altså 365 døgn gange 86.400 sekunder i døgnet. Et skudår lægger et døgn til og lander på 31.622.400. Solåret, tiden Jorden bruger på ét kredsløb om Solen, er alligevel næsten 21.000 sekunder længere end kalenderåret, og netop den forskel retter skudårene op på. Tallene nedenfor er regnet ud af selve kalenderen og af solårets længde ifølge det danske nationalleksikon.

Hvad vi har regnet ud, og hvor tallene kommer fra

Sekundtallet i denne artikel er regnet ud af kalenderen. Et døgn har 24 timer, en time har 60 minutter, og et minut har 60 sekunder. Så bliver et døgn til 86.400 sekunder, og resten er en multiplikation med antallet af døgn i året. Det, der gør spørgsmålet mere værd end ét tryk på lommeregneren, er at «et år» kan betyde to forskellige ting: kalenderåret på 365 eller 366 døgn, og solåret, der styrer årstiderne.

Solårets længde har vi hentet fra opslaget om år i det danske nationalleksikon Lex, og reglen for skudår er den samme, som artiklen om skudår gennemgår. De to slags år er ikke lige lange, og forskellen er selve grunden til, at vi overhovedet har skudår.

Sekunder på et normalår og et skudår

Regnestykket tager ét skridt: 365 døgn gange 86.400 sekunder giver 31.536.000 sekunder i et normalår. Et skudår har 366 døgn, og så bliver svaret 31.622.400, præcis 86.400 sekunder mere. Går du op i større enheder, falder tallene hurtigt til noget mere håndterligt, som tabellen nedenfor viser.

Time- og minuttallene er de samme, som artiklen om arbejdstimer på et år bygger videre på. Et skudår kommer cirka hvert fjerde år og skyder den 29. februar ind, så sekundtallet skifter i praksis mellem de to søjler. I tiåret fra 2026 til 2035 er kun 2028 og 2032 skudår, mens de otte øvrige år har 31.536.000 sekunder hver.

Solåret er næsten 21.000 sekunder længere

Kalenderåret på 31.536.000 sekunder er en afrunding. Tiden, Jorden bruger på et kredsløb om Solen, det tropiske år, opgiver Lex til 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 45 sekunder. Lagt helt om til sekunder bliver det omkring 31.556.925, altså næsten 21.000 sekunder mere end de 31.536.000 i et normalt kalenderår. Forskellen svarer til 5 timer og 49 minutter.

Uden en korrektion ville de her timer hobe sig op. Efter fire år ville kalenderen ligge næsten et helt døgn efter Solen, og over århundreder ville månederne langsomt glide ud af årstiderne. Løsningen er skudåret, der lægger en ekstra dag ind cirka hvert fjerde år, nemlig den 29. februar. Reglen er finjusteret, for tre ud af fire århundredskifter springer skuddagen over. Sådan lander det gennemsnitlige gregorianske år på 365,2425 døgn, hvilket bliver 31.556.952 sekunder.

De to tal er værd at stille op mod hinanden. Det gennemsnitlige kalenderår på 31.556.952 sekunder er omkring 27 sekunder længere end det tropiske år på 31.556.925. Den lille forskel vokser sig større med tiden og giver et skæv på cirka ét døgn over 3.000 år. Det er grunden til, at selv den gregorianske kalender ikke er evigt præcis.

Sekundet, der ikke altid findes: skudsekundet

Selve sekundet er den mest præcise enhed, vi har. Siden 1967 er det defineret som varigheden af 9.192.631.770 svingninger i strålingen fra et cæsium-133-atom. Atomurene, der holder den tid, er så nøjagtige, at de skiller sig fra jordrotationen, som svinger en anelse og over tid går langsommere.

For at holde de to i takt skydes der af og til et skudsekund ind. Ifølge den danske Wikipedia-artikel om skudsekund sættes sekundet ind efter klokken 23:59:59 UTC, enten den 30. juni eller den 31. december. Siden systemet startede i 1972, er der føjet 27 skudsekunder til, senest ved udgangen af 2016, og hvert af dem har gjort forskellen mellem atomtiden og jordrotationens tid ét sekund større.

Et år med et skudsekund har altså 31.536.001 sekunder, ikke 31.536.000. Ordningen driller datasystemer, og Generalkonferencen for Mål og Vægt besluttede i november 2022 med resolution 4 at lade forskellen mellem soltid og atomtid vokse senest i 2035. I praksis sættes skudsekunderne på pause. Indtil da holder 31.536.000 sekunder i et normalår, med den sjældne undtagelse af et indskudt sekund.

Sådan er tallene regnet ud

Kalendersekunderne ligger fast og gælder hvert år: 31.536.000 i et normalår og 31.622.400 i et skudår, uanset årstal. De astronomiske tal er derimod gennemsnit. Både det tropiske år og jordrotationen varierer med nogle sekunder fra år til år, fordi Jordens bane og rotation ikke er helt jævne, så værdierne her er rundet af til nærmeste sekund. Ifølge Lex' opslag om skudsekund indsættes der for øjeblikket cirka fire skudsekunder på fem år, men de kan ikke regnes ud i forvejen, for de varsles kun et halvt år før af tjenesten, der overvåger jordrotationen.

Vil du se, præcis hvilke år der er skudår, og hvordan døgnene fordeler sig på uger og måneder, finder du hele oversigten i artiklen om hvor mange dage der er på et år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange sekunder er der i et normalår? 31.536.000 sekunder, altså 365 døgn gange 86.400 sekunder i døgnet.

Hvor mange sekunder er der i et skudår? 31.622.400 sekunder. Et skudår har 366 døgn, ét mere end et normalår, hvilket svarer til 86.400 ekstra sekunder.

Hvor mange sekunder er der i et døgn? 86.400 sekunder, det vil sige 24 timer gange 3.600 sekunder i timen.

Kan et år have 31.536.001 sekunder? Ja, de år hvor der skydes et skudsekund ind. Det skete senest i 2016, men ordningen sættes på pause senest i 2035.

Hovedpointer

• Et normalår har 31.536.000 sekunder og et skudår 31.622.400, præcis et døgn eller 86.400 sekunder mere.
• Et døgn er 86.400 sekunder, og et normalår er samtidig 525.600 minutter og 8.760 timer.
• Solåret er cirka 31.556.925 sekunder, næsten 21.000 sekunder længere end kalenderåret, og skuddagen retter forskellen op.
• Det gennemsnitlige gregorianske år på 31.556.952 sekunder er omkring 27 sekunder længere end solåret, et skæv på ét døgn over cirka 3.000 år.
• Siden 1972 er der føjet 27 skudsekunder til, senest i 2016, og de sættes på pause senest i 2035.

Vil du planlægge året dag for dag i stedet for sekund for sekund? Dansk Kalender viser alle datoer, uger, helligdage og skudår automatisk, år for år.