Af Dansk Kalender · Udgivet

Hvor mange arbejdstimer er der på et år? 1.924 og 1.700

En 37-timers uge giver 1.924 arbejdstimer om året på papiret. Efter ferie og helligdage arbejder en dansker netto omkring 1.700 timer. Se tallene år for år.

En 37-timers arbejdsuge giver 1.924 arbejdstimer om året, hvis man ganger 37 med årets 52 uger. Det er brutto­tallet, og det er sjældent det, nogen faktisk arbejder. Trækker man ferie og helligdage fra, lander en fuldtidsansat i Danmark netto på omkring 1.700 timer. Hvor mange arbejdstimer der er på et år afhænger altså af, om du spørger til normen på papiret eller til de timer, der bliver leveret.

De fleste beregnere svarer 1.924 og stopper der. Det tal er rigtigt som udgangspunkt, men det overser to store fradrag, som en realistisk bemandingsplan skal tage med.

Tre tal, tre spørgsmål

«Hvor mange arbejdstimer er der på et år» rummer i praksis tre forskellige spørgsmål:

Kalendertimer er de rå timer på uret. Et år har 8.760 timer (365 gange 24), og et skudår som 2028 og 2032 har 8.784. Det er tiden, der overhovedet er til rådighed, søvn og fritid inkluderet.

Brutto­arbejdstimer er normen for en fuldtidsstilling. Den ugentlige arbejdstid på fuld tid har været 37 timer siden 1990 og er ikke ændret siden, oplyser Den Store Danske. 37 timer gange 52 uger giver 1.924 timer. Regner man med årets præcise længde på 52,18 uger, bliver det cirka 1.930.

Netto­arbejdstimer er de timer, der er tilbage, når ferie og helligdage er trukket fra. Det er dette tal, en arbejdsgiver kan planlægge efter, og det ligger markant lavere end brutto­normen.

Sådan er tallene regnet

Grundlaget er en 37-timers uge fordelt på fem dage, altså 7,4 timer om dagen. Det er standarden for en fuldtidsstilling på en dansk arbejdsplads med overenskomst, forklarer HK. Selve arbejdstidsloven sætter kun en øvre grænse: arbejdstiden må højst være 48 timer om ugen i gennemsnit målt over fire måneder.

Fra brutto­normen trækker jeg to ting. Først årets søgnehelligdage, altså de helligdage der falder mandag til fredag og derfor koster en arbejdsdag. Antallet skifter fra år til år, fordi datofaste helligdage som juledag vandrer rundt i ugen. Dernæst ferien: efter ferieloven optjener man 2,08 feriedage om måneden og dermed 25 dage på et helt ferieår, svarende til fem uger eller 185 timer.

Antallet af arbejdsdage om året kommer fra den samme beregning, som dagene på et år bygger på. Timerne er arbejdsdagene ganget med 7,4.

Arbejdstimer år for år 2026-2035

ÅrArbejdsdageTimer (norm minus helligdage)Efter 5 ugers ferie
20262541.8801.695
20272551.8871.702
20282531.8721.687
20292531.8721.687
20302531.8721.687
20312531.8721.687
20322561.8941.709
20332541.8801.695
20342531.8721.687
20352531.8721.687

Midtersøjlen er brutto­normen med søgnehelligdagene trukket fra, men før ferie. Højresøjlen trækker også de fem ugers ferie fra og er det tætteste på, hvad en fuldtidsansat reelt arbejder. Over de ti år ligger gennemsnittet på 1.877 timer før ferie og 1.692 efter.

Den Store Danske når frem til 1.724 netto­timer for en fuldtidsperson i 2024. Tallet ligger lidt over tabellens, blandt andet fordi store bededag blev afskaffet som helligdag fra 2024 og lagde en ekstra arbejdsdag til året. Forskellen er lille og handler mest om, hvordan de sidste dage og timer rundes af.

Timer fordelt på måneden

Vil du have et månedstal i stedet, deler man brutto­normen med tolv: 1.924 timer giver i snit 160,3 timer om måneden. Det er den norm, mange løn­systemer regner efter, uanset at februar og en måned med to helligdage indeholder vidt forskellige antal arbejdsdage.

Gennemsnittet dækker altså over stor variation. En måned med 23 arbejdsdage rummer 170 timer, mens en kort måned med to søgnehelligdage kan lande under 150. Den som planlægger en bemanding måned for måned, kan ikke nøjes med gennemsnittet. Vil du se de faktiske arbejdsdage for en bestemt måned, viser Dansk Kalender hver dato med helligdage og weekender markeret.

Hvorfor svinger årstallet?

Antallet af hverdage rykker sig kun et par dage fra år til år. Det, der flytter arbejdstimerne, er hvor helligdagene lander. To af de ti danske helligdage er søndage per definition, påskedag og pinsedag, og de koster ingen arbejdsdag. Fem er bundet til en fast ugedag og trækker en dag fra hvert år.

Tilbage står tre datofaste helligdage, der vandrer: nytårsdag, juledag og 2. juledag. Rammer de en weekend, vinder arbejdsåret en dag og dermed 7,4 timer. 2027 er et godt eksempel, hvor både juledag og 2. juledag falder i weekenden. Året mister kun seks arbejdsdage til helligdage og lander højt med 1.887 timer, kun overgået af skudåret 2032. En oversigt over årets helligdage viser fordelingen dag for dag.

Det samlede antal uger på et år ligger derimod fast på 52 med et par ekstra dage, så variationen kommer alene fra helligdagenes placering, ikke fra årets længde.

Metode og forbehold

Beregningen antager en fuldtidsstilling på 37 timer fordelt ligeligt på fem hverdage. Det passer på de fleste funktionær­ansatte, men skifteholds­arbejde, deltid og job med en anden ugentlig norm giver andre tal. Gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark, deltid og fravær medregnet, var kun 1.379 timer i 2024 ifølge Den Store Danske.

Ferien er sat til lovens fem uger. Mange overenskomster giver en sjette ferieuge eller et antal feriefridage oven i, og så falder netto­timerne yderligere. Barsel, sygdom og afspadsering er ikke trukket fra. De varierer fra person til person, så tabellens tal er et loft for en standard fuldtidsansat, ikke et facit for den enkelte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange arbejdstimer er der på et år ved 37 timer? Brutto 1.924 timer (37 gange 52 uger). Efter årets helligdage og fem ugers ferie er der netto omkring 1.700 timer tilbage.

Hvor mange arbejdstimer er der på en måned? I gennemsnit 160,3 timer, altså 1.924 delt med tolv. Den enkelte måned svinger mellem cirka 145 og 170 timer alt efter antal arbejdsdage.

Hvor mange timer er 7,4 gange en arbejdsdag? En 37-timers uge på fem dage giver 7,4 timer om dagen. Det er det tal, en enkelt feriedag eller helligdag trækker fra årsnormen.

Er 1.924 eller 1.700 det rigtige tal? Begge er rigtige, de svarer bare på hver sit spørgsmål. 1.924 er normen på papiret, 1.700 er de timer, der reelt bliver arbejdet, når fri­dagene er trukket fra.

Hovedpointer

  • En 37-timers uge giver 1.924 brutto­arbejdstimer om året, men kun cirka 1.700 netto efter ferie og helligdage.
  • Et helt år rummer 8.760 kalendertimer, 8.784 i et skudår.
  • En arbejdsdag tæller 7,4 timer, og det er den enhed, hver ferie- og helligdag trækker fra.
  • Udsvinget mellem årene, fra 1.872 til 1.894 timer før ferie, skyldes udelukkende hvor helligdagene falder i ugen.
  • Gennemsnittet for alle beskæftigede var 1.379 timer i 2024, langt under fuldtidsnormen, fordi deltid og fravær tæller med.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen