Hvor mange dage er der på et år? 365, 261 eller 254

Et almindeligt år har 365 kalenderdage og et skudår 366. Spørger du i stedet, hvor mange dage der bliver arbejdet på, ser regnestykket anderledes ud: 2026 rummer 261 hverdage fra mandag til fredag, og når årets syv helligdage på hverdage er trukket fra, står der 254 arbejdsdage tilbage. Hvor mange dage der er på et år afhænger altså af, hvilket af de tre tal du er ude efter.

De fleste sider svarer 365 og stopper der. Det er rigtigt, men sjældent det tal, nogen skal bruge, når de planlægger et budget, en bemanding eller et ferieår.

Tre tal, tre definitioner

De tre svar bygger på tre forskellige afgrænsninger, og forskellen mellem dem er på over hundrede dage.

Kalenderdage er den rå optælling fra 1. januar til 31. december. 365 i et normalår, 366 når februar får sin 29. dag. Vores artikel om skudår forklarer, hvorfor den ekstra dag findes, og hvorfor år 1900 ikke fik den.

Hverdage er dagene fra mandag til fredag. Tallet svinger mellem 260 og 262, fordi et år begynder og slutter på forskellige ugedage, og fordi et skudår smider en ekstra dag ind.

Arbejdsdage er hverdagene minus de helligdage, der lander mandag til fredag. Her lurer en faldgrube, som de fleste sider springer over. Det danske fagord er søgnehelligdag, og det betyder «en helligdag, der ikke falder på en søndag, fx skærtorsdag eller langfredag». En helligdag på en lørdag er altså også en søgnehelligdag, men den koster ingen arbejdsdag i en femdages arbejdsuge. Tabellen nedenfor tæller derfor kun de helligdage, der rammer mandag til fredag.

Kalenderdage, hverdage og arbejdsdage 2026-2035

Tabellen er beregnet ud fra de ti danske helligdage, som de gælder efter 2024: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag.

Over de ti år ligger gennemsnittet på 253,7 arbejdsdage. Yderpunkterne er 253 og 256, så udsvinget fra det dårligste til det bedste år er tre arbejdsdage. Det lyder småt, men for en virksomhed med 200 ansatte på en 37-timers uge svarer forskellen til knap 4.500 arbejdstimer.

Vil du have tallet for en bestemt periode i stedet for et helt år, regner hverdagsberegneren det ud mellem to datoer.

Helligdagenes placering skaber hele udsvinget

Antallet af hverdage rykker sig kun et par dage fra år til år. Det, der for alvor flytter arbejdsdagene, er hvor helligdagene lander.

To af de ti helligdage er søndage per definition: påskedag og pinsedag. De trækker derfor ikke en arbejdsdag fra. Fem af dem er bundet til en fast ugedag, fordi de beregnes ud fra påskedagen. Skærtorsdag og kristi himmelfartsdag falder på torsdage, langfredag på en fredag, 2. påskedag og 2. pinsedag på mandage. De fem koster en arbejdsdag hvert år.

Tilbage står tre datofaste helligdage, der vandrer rundt i ugen: nytårsdag, juledag og 2. juledag. Når de rammer en weekend, vinder arbejdsåret en dag. 2027 er et godt eksempel, hvor juledag falder på en lørdag og 2. juledag på en søndag. Året mister derfor kun seks arbejdsdage til helligdage og lander på 255, mens 2029 med otte helligdage på hverdage må nøjes med 253. Oversigten over helligdage i 2027 viser hele årets fordeling dag for dag.

Store bededag lagde en arbejdsdag til året

Frem til 2023 var listen elleve helligdage lang. Store bededag lå fast på fredagen 26 dage efter påskedag og var dermed en søgnehelligdag hvert år, den kunne ikke gemme sig i en weekend. Med LOV nr. 214 af 6. marts 2023 blev dagen en almindelig arbejdsdag fra 1. januar 2024.

Effekten er præcis én dag om året. 2023 havde 252 arbejdsdage med store bededag. Havde dagen overlevet, ville 2026 have 253 arbejdsdage i stedet for 254. Artiklen om store bededag gennemgår selve loven og løntillægget på cirka 0,45 procent, som lønmodtagerne fik til gengæld.

Ferieloven regner i femdages-uger

Når du trækker ferie fra arbejdsåret, opstår et nyt spørgsmål: bruger fem ugers ferie 25 eller 35 dage? Svaret står i ferieloven (LBK nr. 152 af 20. februar 2024). Efter § 6, stk. 2, holdes «ferie med 5 dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt». Fem ugers ferie koster derfor 25 feriedage, ikke 35.

Loven fastslår i § 4, at en lønmodtager optjener ret til fem ugers betalt ferie i ferieåret fra 1. september til 31. august, og efter § 5 sker optjeningen med 2,08 dage for hver måneds ansættelse. Endnu vigtigere for regnestykket er § 6, stk. 3: ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn eller på søgnehelligdage. En uges ferie hen over påsken bruger altså færre feriedage, fordi skærtorsdag og langfredag ikke tæller med.

Sætter man tallene sammen for 2026, står en fuldtidsansat med 254 arbejdsdage minus 25 feriedage, altså 229 dage på jobbet.

Metode og forbehold

Alle tal er beregnet deterministisk ud fra den gregorianske kalender og påskeformlen, ikke slået op i en tabel. Weekend er defineret som lørdag og søndag, og en helligdag tæller kun som fradrag, hvis den falder mandag til fredag. Tallet for 2026 er krydstjekket mod ugenr.dk's opgørelse over arbejdsdage, der lander på de samme 254.

Tre forbehold er værd at kende. For det første er 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ikke helligdage i lovens forstand, selv om mange overenskomster giver hel eller halv fri. De tæller med som arbejdsdage i tabellen. For det andet gælder tallene den almindelige femdages arbejdsuge, så skiftehold, weekendvagter og deltid har deres egne regnestykker. Helligdagsloven regulerer i øvrigt kun helligdagenes fred, ikke hvem der har fri.

For det tredje er ikke alle årets døgn på 24 timer. Sommertiden begynder den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i oktober, så den 29. marts 2026 kun bliver 23 timer lang og den 25. oktober 2026 hele 25 timer. De to forskydninger udligner hinanden, og året rummer stadig 8.760 timer. Vores artikel om sommertid forklarer, hvorfor skiftet stadig findes.

Vil du have årets dage, uger og helligdage samlet ét sted i stedet for i et regneark, viser Dansk Kalender dem for hver dato i året. Og leder du efter ugetallet frem for dagtallet, hører artiklen om uger på et år til det samme regnestykke.

Hovedpointer

• Et normalår har 365 kalenderdage, et skudår 366, men kun 253 til 256 af dem er arbejdsdage.
• 2026 giver 261 hverdage og 254 arbejdsdage, 2027 giver 255 arbejdsdage, fordi jul og anden juledag falder i weekenden.
• Fem af de ti helligdage er bundet til en fast ugedag og koster en arbejdsdag hvert år, mens nytårsdag, juledag og 2. juledag vandrer og skaber udsvinget.
• Afskaffelsen af store bededag fra 2024 lagde præcis én arbejdsdag til hvert år.
• Fem ugers ferie koster 25 feriedage, fordi ferieloven regner i femdages-uger, og ferie ikke kan lægges på en søgnehelligdag.