Jupiter på himlen: sådan ser du planeten vinteren 2026–2027

Hvornår kan man se Jupiter fra Danmark i vinter? Planeten står op i øst sent på aftenen i november, tidligt på aftenen i januar og er oppe hele natten omkring oppositionen natten til torsdag 11. februar 2027. Da lyser den klarere end nogen stjerne og står knap 50 grader over horisonten i syd ved midnat i København. Herunder finder du tiderne for København, forskellen mellem Skagen og Gedser og grunden til, at de kommende Jupiter-vintre bliver dårligere herhjemme.

Hvornår ser du Jupiter vinteren 2026–2027?

Jupiter står i stjernebilledet Løven hele vinteren. I midten af november kommer den over horisonten lidt før klokken 23. Hver uge står den op omkring en halv time tidligere, og fra omkring 9. februar er den på himlen, allerede før Solen går ned i København.

Vi har regnet tiderne ud for København med beregningsbiblioteket astronomy-engine. Højden gælder det øjeblik, hvor planeten står højest, stik syd, og fra 28. marts er tiderne angivet i sommertid.

Frem til jul ser du Jupiter bedst om morgenen, før det lysner. Fra januar er den en aftenplanet, og omkring 1. april står den højest i syd lidt før klokken 22. I maj og juni synker den mod vest i tusmørket, men fordi de danske sommernætter stadig bliver mørke nok, kan du følge den ind i juli i København.

Månen passerer tæt forbi Jupiter én gang om måneden. Efter vores beregning er de tættest på hinanden mandag 30. november, søndag 27. december, natten til søndag 24. januar, lørdag 20. februar om morgenen og torsdag 15. april. Månefaserne for de samme datoer står i månekalenderen.

Oppositionen 11. februar 2027

Opposition betyder, at Jorden står lige mellem Solen og Jupiter. Planeten står da op omtrent ved solnedgang og går ned omtrent ved solopgang. Ifølge Japans nationale observatorium indtræffer oppositionen 11. februar 2027 klokken 09.29 japansk tid, hvilket svarer til klokken 01.29 dansk tid. Datoen falder på en torsdag, og det er en passende dag: torsdag er et germansk oversættelseslån af latin dies Iovis, »Jupiters dag«, fordi germanerne sidestillede Jupiter med Thor. Resten af historien står i artiklen om ugedagene.

Ved oppositionen er Jupiter 4,361 astronomiske enheder væk og har lysstyrken −2,6. Det svarer til omkring 652 millioner kilometer, og lyset er 36 minutter om turen. Til sammenligning har Sirius, nattehimlens klareste stjerne, lysstyrken −1,46, og et lavere tal betyder et klarere lys. Set fra Jorden er Jupiter den lysstærkeste planet efter Venus. Venus er morgenstjerne i vinter og forsvinder i slutningen af februar, så om aftenen og natten er Jupiter det klareste punkt, når Månen er nede.

Der går 398,88 døgn mellem to oppositioner, altså et år og 34 dage. Derfor kommer oppositionen godt en måned senere for hvert år.

Omkring oppositionen ser Jupiter ud til at bevæge sig baglæns mellem stjernerne. Jorden overhaler planeten på den indre bane, og set herfra glider den mod vest en tid. Den begynder 13. december 2026 og slutter 13. april 2027, hvor planeten er gledet fra Løven tilbage ind i Krebsen. Samme vinter står Mars også i opposition, fredag 19. februar 2027 klokken 16.51 dansk tid. Begge planeter står da i Løven. Omkring 31. marts er der godt fire grader mellem dem, og Jupiter er langt den klareste af de to.

Derfor er det den bedste Jupiter-vinter i mange år

Jupiter bruger 11,86 år på én tur rundt om Solen og flytter sig derfor omtrent ét stjernebillede langs dyrekredsen om året. Det bestemmer, hvor højt den kommer over Danmark. Ved oppositionen står Jupiter dér, hvor Solen står et halvt år senere. Kommer oppositionen om vinteren, står planeten altså på sommersolens plads, højt i syd. Kommer den om sommeren, står den på vintersolens plads, lavt over horisonten og i lyse nætter.

Tabellen viser oppositionerne frem til 2034. Datoerne er tjekket mod en hollandsk oversigt over oppositionerne 2001–2050, og højderne er vores egne beregninger for planetens højeste punkt den nat, uden lysbrydning.

Højden falder fra 49 grader i 2027 til 11 grader i 2031. I 2037 er der ingen opposition, fordi den springer fra december 2036 til januar 2038. Først ved oppositionen 8. november 2035 står Jupiter igen lige så højt over København som i denne vinter.

Skagen, Gedser og Ole Rømers Jupiter

Danmark strækker sig over godt tre breddegrader, og det kan ses på Jupiter. Ved oppositionen står den 47 grader over horisonten i Skagen og 51 grader i Gedser. I december er planeten til gengæld oppe længst i nord: 1. december er den over horisonten i 15 timer og 3 minutter i Skagen, mod 14 timer og 42 minutter i Gedser.

Om sommeren vender det. Vi har regnet en aften som »god«, så længe Solen står mindst seks grader under horisonten, mens Jupiter står mindst fem grader over den. Med det krav er sidste gode aften omtrent:

• Skagen: 26. juni 2027
• København: 3. juli 2027
• Gedser: 9. juli 2027

Jupiter passerer bag Solen 31. august 2027. Omkring 18. september dukker den op igen på morgenhimlen over hele landet, stadig i Løven og med næste opposition i marts 2028.

Jupiter har også en dansk plads i historien. Ole Rømer, født i Aarhus i 1644, tog i 1672 til Paris. Dér tog han i årene 1675–1676 tid på, hvornår Jupiters inderste måne, Io, dukkede frem af planetens skygge. Han forventede 42 timer og 30 minutter mellem to gange, men månen kom for sent, når afstanden mellem Jorden og Jupiter voksede. Rømer forklarede forsinkelsen med, at lyset skulle tilbagelægge en længere vej. Ifølge hans observationer tog det lyset 22 minutter at krydse Jordens banediameter, og dermed havde han vist, at lyset har en endelig hastighed. Hjemme i København blev han professor i astronomi i 1681, og han sørgede for, at Danmark i 1700 gik over til den gregorianske kalender. Hvordan skiftet påvirkede skudårene, står i artiklen om skudår.

Sådan finder du Jupiter og dens måner

Se efter et kraftigt, roligt lys i øst om aftenen i januar og i syd omkring midnat i februar. Er du i tvivl, så vent til en af de aftener, hvor Månen står ved siden af. Stjernebillederne omkring finder du i artiklen om stjernebilleder.

En almindelig håndkikkert viser det samme, som Galileo Galilei så. Han rettede et hjemmebygget teleskop med 20 ganges forstørrelse mod Jupiter 7. januar 1610 og så tre lysende punkter ved planeten. Senest 15. januar havde han regnet ud, at der var fire måner, som kredsede om Jupiter. I dag kaldes Io, Europa, Ganymedes og Callisto de galileiske måner.

Det britiske magasin Sky at Night anbefaler en 7x50-kikkert som minimum for at se de fire måner, helst støttet mod en mur eller et hegn. Io kredser om Jupiter på omkring 1,75 døgn, så billedet skifter fra aften til aften, og du kan ikke regne med at se alle fire på én gang.

Selve planeten er den største i solsystemet, med 317,83 gange Jordens masse og 95 kendte måner ifølge NASA.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den klare »stjerne« i øst om aftenen i vinter? I vinteren 2026–2027 er det næsten sikkert Jupiter. Fra midten af december står den op før klokken 21.30 i København, og fra februar er den oppe, når det bliver mørkt.

Kan man se Jupiter om sommeren i Danmark? I 2027 kan du følge den lavt i vest frem til slutningen af juni eller begyndelsen af juli, afhængigt af hvor i landet du bor. I årene 2029–2033 falder oppositionerne om foråret og sommeren, så Jupiter står lavt og er sværere at se herhjemme.

Hvorfor står Jupiter så meget højere i 2027 end i 2031? Fordi oppositionen flytter sig omkring en måned om året. I 2027 kommer den i februar, og så står Jupiter dér, hvor sommersolen står. I 2031 kommer den i juni, og så står planeten dér, hvor vintersolen står, lavt i syd.

Vil du have oppositionen, månepassagerne og resten af årets datoer med i din kalender, kan du lægge dem ind i Dansk Kalender.

Hovedpointer

• Jupiter står i opposition natten til torsdag 11. februar 2027 og er oppe fra solnedgang til solopgang.
• Over København når den 49 grader i syd og kommer ikke så højt igen før oppositionen i november 2035.
• Fra 13. december 2026 til 13. april 2027 bevæger planeten sig baglæns, fra Løven tilbage ind i Krebsen.
• Skagen har Jupiter oppe længst i december, mens Gedser beholder den længst ind i sommeren 2027.
• Ole Rømer fra Aarhus brugte Jupiters måne Io til at vise, at lyset har en endelig hastighed.