Sirius: find nattehimlens klareste stjerne over Danmark

Hvornår og hvor ser du Sirius? Nattehimlens klareste stjerne står lavt mod syd på vinteraftener fra Danmark og er lettest at finde fra december til marts. Du finder den ved at forlænge linjen gennem Orions Bælte nedad mod venstre. Sirius ligger kun 8,6 lysår væk, lyser med størrelsesklasse −1,46 og gav navn til hundedagene. Herunder er synligheden måned for måned, og hvorfor stjernen blinker i farver.

Hvornår og hvor ser du Sirius fra Danmark?

Sirius hører vinteren til. Hen over sommeren ligger stjernen bag Solen og kan ikke ses fra Danmark. Den dukker op igen i den tidlige morgen i sensommeren, og fra december er den blevet et aftensyn, der følger lavt efter Orion op ad sydøsthimlen.

Fordi stjernehimlen forskydes knap to timer for hver måned, rykker tidspunktet, hvor Sirius står højest i syd, gradvist frem på aftenen, jo længere vinteren skrider frem. Omkring nytår kulminerer den i syd ved midnatstid. Uanset måneden topper Sirius kun cirka 17 grader over den sydlige horisont set fra København, endnu lavere end Orion, fordi stjernen ligger et godt stykke syd for himlens ækvator.

Januar og februar giver som regel det bedste kig. Når luften er kold og tør, blinker stjernerne mindst, og Sirius står tydeligt over tagryggen mod syd. Vil du samme aften også finde Karlsvognen og Nordstjernen, skal du vende dig mod nord, mens Sirius og Orion lyser i syd.

Hvad er Sirius? Dobbeltstjernen i Store Hund

Sirius er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund og kaldes derfor også Hundestjernen. Den Store Danske angiver dens tilsyneladende størrelsesklasse til −1,46, hvilket gør den til den klareste stjerne på hele nattehimlen. En del af glansen skyldes nærheden: stjernen ligger »på en afstand på blot 8,6 lysår fra vores solsystem«, og er dermed en af Solens nærmeste naboer blandt de stjerner, vi kan se med det blotte øje.

Det, vi ser som ét punkt, er i virkeligheden to stjerner. Sirius A er en blåhvid hovedseriestjerne af spektraltype A med en overfladetemperatur omkring 10.000 grader, cirka dobbelt så tung og 25 gange så lysstærk som Solen. Rundt om den kredser Sirius B, en hvid dværgstjerne med en omløbstid på 51 år og en overflade på 25.000 grader. Dværgen er resterne af en udbrændt stjerne, presset sammen til omtrent Solens masse i en klode på størrelse med Jorden.

Astronomerne regner med, at Sirius bliver ved med at være himlens klareste stjerne de næste 200.000 år. Sammen med den røde Betelgeuse i Orion og Procyon i Lille Hund danner den desuden Vintertrekanten, en af vinterhimlens letteste figurer at genkende.

Sådan finder du Sirius, og hvorfor den blinker i farver

Den nemmeste vej til Sirius går gennem Orions Bælte. Forlænger du linjen gennem de tre bæltestjerner nedad mod venstre, rammer du Sirius nede i sydøst. Du kan ikke tage fejl: ingen anden stjerne i det hjørne af himlen lyser bare tilnærmelsesvis så kraftigt.

Netop fordi Sirius står lavt, ser du den tit flimre og skifte farve. Forklaringen er ikke stjernen selv, men luften foran den. Når stjernen er tæt på horisonten, passerer lyset et tykt lag atmosfære, og de skiftende temperaturer og tætheder i luften får den til at flimre i farver, som EarthSky forklarer. Effekten er stærkest i blæst og over varme tage, og mange forveksler blinket med et fly eller en drone, før de opdager, at punktet står helt stille.

Hundestjernen og de danske hundedage

Sirius knytter sig til en fast periode i den danske kalender. Navnet hundedage er ifølge Den Store Danske oversat fra latin dies caniculares, og perioden »begynder den 22. eller 23. juli og varer i 30 dage«. I den gamle almanak løber hundedagene altså fra 23. juli til 23. august, midt i sommervarmen.

Forbindelsen til stjernen er direkte. Hundedagene indledes historisk den dag, hvor Sirius for første gang står op lige før Solen, det astronomerne kalder en heliakisk opgang. I oldtidens Egypten faldt den opgang omkring sommersolhverv og varslede Nilens oversvømmelse og årets hedeste dage. Siden da har jordaksens langsomme vandring, præcessionen, forskudt tidspunktet, så Sirius i dag først dukker op i morgengryet sidst i august. Almanakkens datoer passer derfor ikke længere med stjernen.

Sirius har ingen reel indflydelse på vejret. Troen på det modsatte lever videre i et gammelt varsel om, at hvis det regner den første hundedag, regner det de næste fjorten. Stjernen, der lyser over vinteraftenerne, har altså lånt sit navn til nogle af årets varmeste sommerdage.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan man bedst se Sirius i Danmark? Fra december til marts på aftenhimlen. Omkring nytår står den i syd ved midnatstid, og i januar og februar ses den tidligere på aftenen. Kold, tør luft giver det skarpeste syn.

Hvorfor blinker Sirius så kraftigt i farver? Fordi den står lavt over horisonten. Lyset passerer et tykt lag atmosfære, og luftens skiftende tæthed får stjernen til at flimre i røde, grønne og blå glimt. Jo mere uroligt vejret er, jo mere blinker den.

Hvorfor hedder Sirius Hundestjernen? Den er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, på latin Canis Major. Fra samme hund har den også givet navn til hundedagene.

Hvor langt væk er Sirius? Omkring 8,6 lysår. Det gør den til en af Solens nærmeste naboer blandt de stjerner, vi kan se med det blotte øje.

Er Sirius en enkelt stjerne? Nej. Sirius er en dobbeltstjerne, hvor den blåhvide Sirius A ledsages af den lille hvide dværgstjerne Sirius B med en omløbstid på 51 år.

Hovedpointer

• Sirius er nattehimlens klareste stjerne med størrelsesklasse −1,46 og ses lavt mod syd på danske vinteraftener fra december til marts.
• Fra København topper den kun cirka 17 grader over horisonten, og den lave position får den til at blinke kraftigt i farver.
• Du finder den ved at forlænge Orions Bælte nedad mod venstre, cirka otte gange bæltets bredde.
• Stjernen ligger blot 8,6 lysår væk og er en dobbeltstjerne: den blåhvide Sirius A og den hvide dværg Sirius B.
• Hundedagene fra 23. juli til 23. august har navn efter Hundestjernen, men præcessionen har for længst skubbet stjernens opgang ud af takt med datoerne.
• Sammen med Betelgeuse og Procyon danner Sirius Vintertrekanten på vinterhimlen.

Vil du vide, hvornår det bliver mørkt nok til at se stjernerne, og følge solopgang, måne og årets mærkedage ét sted? Dansk Kalender samler det hele. Se også, hvordan du finder Orion og bruger bæltet som vejviser, Karlsvognen og Nordstjernen, og de øvrige stjernebilleder over Danmark.