Stjernebilleder set fra Danmark: sådan finder du dem

Hvilke stjernebilleder ser du fra Danmark? Fra vores breddegrad når 52 af himlens 88 officielle stjernebilleder op over horisonten, mens resten bliver mod syd. Fem af dem står oppe hele året, og de øvrige skifter med årstiden: Orion om vinteren, Løven om foråret, Sommertrekanten om sommeren og Pegasus om efteråret. Herunder får du en oversigt årstid for årstid, forklaringen på hvorfor himlen skifter, og en enkel måde at finde vej på.

Hvor mange stjernebilleder ser du fra Danmark?

Himlen er delt op i 88 stjernebilleder. Den Internationale Astronomiske Union fastlagde grænserne i 1928, og tilsammen dækker de hele himmelkuglen. 47 af dem stammer fra oldtiden. Astronomer bruger de latinske navne internationalt, men der findes danske navne ved siden af, som Store Bjørn, Tyren og Svanen.

Fra Danmark ser du 52 af de 88. De sidste ligger så langt mod syd, at de aldrig kommer over horisonten herfra. Sydkorset, der pryder flere flag på den sydlige halvkugle, får du for eksempel ikke øje på fra en strand i Nordjylland. Til gengæld står nordhimlens stjernebilleder lavt nok til, at de følger dig hele året.

Stjernebilleder årstid for årstid

Nattehimlen roterer med årstiderne, så hver sæson har sine egne hovedpersoner. Fem cirkumpolære stjernebilleder bliver dog oppe konstant. Tabellen samler, hvad du kigger efter hvornår:

Vinterhimlen er den klareste og mest stjernefyldte. Orion står højt mod syd med sine tre karakteristiske bæltestjerner på række og med Oriontågen lige under, hvor nye stjerner bliver født. Bæltet peger ned mod Sirius i Store Hund, den klareste stjerne på hele nattehimlen. Ovenover lyser den røde kæmpestjerne Betelgeuse og den blåhvide Rigel.

Foråret skifter tonen. Løven med den klare Regulus rykker op på sydhimlen, og den orangerøde Arcturus i Bjørnevogteren bliver en af de første stjerner, du ser efter solnedgang. Om sommeren overtager Sommertrekanten med Vega, Deneb og Altair, der spænder højt over hovedet, mens Mælkevejen stråler op fra syd. Efteråret bringer den store firkant i Pegasus frem, og lige ved siden af ligger Andromeda med Andromedagalaksen M31, det fjerneste objekt du kan ane med det blotte øje.

Hvorfor skifter stjernehimlen med årstiden?

Jorden kredser om Solen på et år. Om natten vender vi bort fra Solen og ud mod rummet, og den retning drejer rundt, efterhånden som vi flytter os i banen. Derfor kigger vi mod Orions del af himlen på en vinteraften og mod Mælkevejens centrum en sommernat. Hvert stjernebillede står også knap fire minutter tidligere frem aften for aften, så billedet forskyder sig gennem året.

De cirkumpolære stjernebilleder slipper for den udskiftning. De ligger så tæt på himlens nordpol ved Nordstjernen, at de fra dansk breddegrad kredser rundt om polen uden at gå ned. Store Bjørn, Lille Bjørn, Cassiopeia, Cepheus og Dragen hører til den gruppe, og de står derfor på himlen både i januar og i juli.

Sådan finder du stjernebillederne

Begynd med Karlsvognen, de syv klare stjerner i Store Bjørn, som de fleste kan genkende. De to forreste stjerner i vognen peger lige mod Nordstjernen, og når du først har fundet nord, falder resten af himlen på plads omkring dig. Om vinteren leder du efter Orions bælte mod syd og følger linjen ned til Sirius og op til den røde Aldebaran i Tyren.

Nogle praktiske råd gør udbyttet større. Find et sted væk fra gadelys og byernes lysforurening, gerne en mørk kyst eller en mark, hvor du også har bedre chancer for at se nordlys. Giv øjnene tyve minutter til at vænne sig til mørket, og planlæg turen omkring nymåne, hvor månelyset ikke udvasker de svage stjerner.

Danske navne på stjernerne

Karlsvognen er det gamle danske navn for de syv stjerner, bønderne så som en vogn med en karl foran. Plejaderne i Tyren har også et folkeligt navn: Syvstjernen. Hoben ligner en lille tåget klump, og med det blotte øje tæller de fleste seks stjerner, under gode forhold op til ti. Når du først kender de to, har du to gode pejlemærker på hver sin side af vinterhimlen.

Mange af de danske navne er direkte oversættelser af de latinske, mens andre som Karlsvognen og Syvstjernen er ældre folkenavne, der har overlevet ved siden af astronomiens fagsprog.

Stjernebilleder er ikke stjernetegn

Et stjernebillede og et stjernetegn med samme navn dækker ikke det samme. Stjernetegnene er en inddeling af ekliptika i 12 lige store felter på 30 grader, opkaldt efter de stjernebilleder, Solen passerede igennem i oldtiden. Siden da har jordaksens præcession drejet dyrekredsen i forhold til stjernerne, så tegnene og de faktiske stjernebilleder ikke længere falder sammen.

Solen bevæger sig i dag også gennem et trettende stjernebillede, Slangebæreren, som astrologien aldrig har regnet med som et tegn. Astronomien beskriver stjernebillederne som områder på himlen og siger ikke noget om menneskers liv. Horoskoper hører til en anden, ikke-videnskabelig tradition.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange stjernebilleder kan man se fra Danmark? 52 af himlens 88 officielle stjernebilleder. De øvrige 36 ligger for langt mod syd til at komme over horisonten fra dansk breddegrad.

Hvilke stjernebilleder ses hele året? De fem cirkumpolære: Store Bjørn med Karlsvognen, Lille Bjørn, Cassiopeia, Cepheus og Dragen. De kredser om Nordstjernen uden at gå ned.

Hvornår ser man Orion i Danmark? I vinterhalvåret, hvor Orion står højt mod syd. Bæltets tre stjerner på række er lette at genkende, og tågen under bæltet ses som en svag plet.

Hvad er Syvstjernen? Det danske folkenavn for Plejaderne, en åben stjernehob i Tyren. De fleste ser seks stjerner med det blotte øje, under mørk himmel op til ti.

Er stjernetegn og stjernebilleder det samme? Nej. Stjernetegnene er en astrologisk inddeling af ekliptika, mens stjernebillederne er astronomiske områder på himlen. Præcessionen har gennem årtusinder skubbet de to fra hinanden.

Hovedpointer

• Fra Danmark ser du 52 af de 88 stjernebilleder, som IAU fastlagde grænserne for i 1928.
• Fem cirkumpolære stjernebilleder står oppe hele året og kredser om Nordstjernen.
• Vinteren byder på Orion og Sirius, sommeren på Sommertrekanten, efteråret på Pegasus og Andromeda.
• Himlen skifter, fordi Jorden i løbet af året vender natsiden mod forskellige dele af rummet.
• Find vej fra Karlsvognen til Nordstjernen, og hold dig væk fra bylys for at se flest stjerner.
• Stjernetegn er astrologi og ikke det samme som de astronomiske stjernebilleder.

Vil du følge både måne, stjerner og mærkedage hele året, kan du samle det hele i Dansk Kalender.