Ugedagene: hvorfor hedder de mandag, tirsdag og onsdag?

Ugedagenes navne kommer fra den romerske syvdagesuge. Mandag er månens dag og søndag solens dag, mens tirsdag, onsdag, torsdag og fredag er opkaldt efter de nordiske guder Tyr, Odin, Thor og Frigg. Lørdag skiller sig ud, for navnet betyder badedag og peger ikke på nogen gud. Herunder får du oprindelsen bag hvert af de syv navne, hvorfor de romerske guder blev skiftet ud med nordiske, og hvornår ugen egentlig nåede Norden.

De syv ugedage og deres oprindelse

Rækkefølgen ligger fast: mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Fem af navnene peger på en gud eller et himmellegeme, mens lørdag beskriver en handling. Tabellen viser, hvad hvert navn kommer af, og hvilken romersk dag det oversætter.

De to yderdage er de enkleste. Mandag er månens dag og søndag solens dag, præcis som de latinske dies Lunae og dies Solis, de himmellegemer, der åbnede og lukkede den romerske uge.

Den romerske uge kom nordpå

Selve inddelingen i syv dage er ældre end både romere og nordboere. Den Store Danske skriver, at ugens oprindelse "givetvis" er babylonisk, og at den fra jøderne blev optaget i romersk og kristen tidsregning. Tallet syv følger de syv himmellegemer, som man kunne se bevæge sig over himlen med det blotte øje: Solen, Månen og de fem planeter Mars, Merkur, Jupiter, Venus og Saturn.

Romerne opkaldte hver dag efter et af disse himmellegemer og den gud, det bar navn efter. Da systemet nåede de germanske folk, oversatte de ikke navnene bogstaveligt, men byttede de romerske guder ud med deres egne. Den Store Danske noterer, at germanerne overtog betegnelserne allerede før kristendommen og omtolkede gudenavnene. Derfor blev Mars til Tyr, Merkur til Odin, Jupiter til Thor og Venus til Frigg i de danske navne.

Den samme fremgangsmåde kaldes interpretatio germanica. Videnskab.dk forklarer, at de romerske guder blev oversat til nordiske guder med lignende egenskaber: en gud parredes med den romerske, der lignede den mest.

Guderne bag tirsdag til fredag

Parringen fulgte gudernes roller. Tirsdag er Tyrs dag: ordet er ifølge Den Store Danske et germansk oversættelseslån af latin dies Martis "Mars' dag", fordi Mars blev sidestillet med den nordiske gud Tyr. Både Mars og Tyr var forbundet med krig, så valget var oplagt.

Onsdag betyder Odins dag. Den Store Danske beskriver navnet som et oversættelseslån fra latin dies Mercurii "Merkurs dag" og sammenligner med engelsk Wednesday og hollandsk woensdach, der bygger på samme mønster. Odin overtog pladsen efter Merkur, budbringernes og de rejsendes gud.

Torsdag er Thors dag. Her mødtes tordenguderne: Jupiter slyngede lyn, og det gjorde Thor med sin hammer, så navnet er et germansk oversættelseslån af latin dies Iovis "Jupiters dag". Fredag er den eneste dag opkaldt efter en gudinde. Navnet er et oversættelseslån af dies Veneris efter planeten Venus, kærlighedens gudinde, som germanerne satte lig med Frigg, Odins hustru.

Lørdag: dagen uden en gud

Lørdag falder uden for rækken. Navnet peger hverken på et himmellegeme eller en gud, men på en fast gøremål. Den Store Danske fører lørdag tilbage til olddansk løgherdagh, dannet af løgh, der betød 'vaskevand, badevand'. Dagen var altså badedagen, hvor man vaskede sig inden hviledagen.

Det gør lørdag til det ene af de syv navne, der ikke er en oversættelse af en romersk gudedag. Hvor de øvrige lande holdt fast i Saturn (engelsk Saturday) eller opkaldte dagen efter den jødiske sabbat (tysk Samstag, fransk samedi), beholdt de nordiske sprog deres eget ord for ugens rengøring. Den ældre danske form løverdag levede videre helt op i nyere tid.

Almindelige misforståelser

Den første fælde er at tro, at alle ugedage er opkaldt efter nordiske guder. Kun fire er det: tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Mandag og søndag er månen og solen, og lørdag er badedagen.

En anden misforståelse er, at kirken uden videre accepterede de hedenske gudenavne. Den kristne kirke foretrak at nummerere dagene efter jødisk skik og var imod at bruge gudenavne, men forsøget slog ikke igennem i Danmark. Sporet ses stadig på islandsk, hvor tirsdag hedder þriðjudagur (tredje dag) og torsdag fimmtudagur (femte dag).

Den tredje antagelse er, at nordboerne fandt på ugen selv, eller at den kom med vikingerne. Systemet er lånt sydfra, og forskerne er faktisk uenige om, hvornår det skete. Videnskab.dk gengiver to lejre: nogle mener, at de germanske dagnavne kom omkring år 300, altså før kristendommen, mens andre holder på, at ugen først kom med den kristne mission. På grund af de få skriftlige kilder står tidspunktet åbent.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor hedder det onsdag? Onsdag betyder Odins dag. Navnet er et germansk oversættelseslån af latin dies Mercurii, Merkurs dag, hvor germanerne satte Odin i stedet for Merkur.

Hvilken ugedag er opkaldt efter en gudinde? Fredag. Den oversætter romernes dies Veneris efter Venus, kærlighedens gudinde, som germanerne satte lig med Frigg, Odins hustru.

Hvorfor hedder lørdag lørdag? Lørdag kommer af olddansk løgherdagh og betyder badedag, af ordet løgh for vaskevand. Det er den eneste af de syv dage, der ikke er opkaldt efter en gud eller et himmellegeme.

Er ugedagene danske eller romerske? Både og. Selve syvdagesugen og rækkefølgen er romersk, men de danske navne er germanske oversættelser, hvor de romerske guder blev byttet ud med nordiske.

Hvilken dag begynder ugen på? I den danske og internationale standard begynder ugen mandag. Vil du se, hvilket ugenummer en dato ligger i, kan du slå det op i vejledningen om hvilken uge det er.

Hovedpointer

• Ugedagenes navne bygger på den romerske syvdagesuge, hvor hver dag var opkaldt efter et af de syv synlige himmellegemer og deres guder.
• Mandag er månens dag og søndag solens dag, mens tirsdag, onsdag, torsdag og fredag oversætter Mars, Merkur, Jupiter og Venus til Tyr, Odin, Thor og Frigg.
• Lørdag er undtagelsen: navnet betyder badedag og er det eneste, der ikke er en oversættelse af en romersk gudedag.
• Kirken forsøgte at nummerere dagene i stedet for at bruge gudenavne, men det slog ikke igennem på dansk, kun på islandsk.
• Forskerne er uenige om, hvornår Norden overtog ugen: enten omkring år 300 eller først med kristendommen.

Vil du vide, hvor månedernes navne kommer fra, kan du læse om årets måneder, eller se, hvordan 12-timersuret med AM og PM hænger sammen med resten af tidsregningen. Og skal du bruge en dato i praksis, kan du slå den op i den danske kalender.