Månederne: rækkefølge, navne og hvor mange dage de har

Året har tolv måneder i fast rækkefølge: januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december. Elleve af dem har 30 eller 31 dage, mens februar har 28, i skudår 29. Navnene stammer fra den romerske kalender, og de fire sidste betyder syv til ti, fordi det romerske år oprindelig begyndte i marts. Herunder får du rækkefølgen, dagetallet for hver måned, hvor navnene kommer fra, og de gamle danske navne for månederne.

De tolv måneder og deres længde

Rækkefølgen ligger fast, og det samme gør antallet af dage i hver måned. Kun februar skifter, fordi skudåret lægger en ekstra dag til hvert fjerde år.

Syv måneder har 31 dage, fire har 30, og februar står alene med 28 eller 29. Lagt sammen giver det 365 dage i et normalår og 366 i et skudår. Vil du regne videre på summen, kan du se, hvor mange dage et helt år har, og hvordan skudåret rykker tallet.

En gammel huskeregel bruger knoerne på hånden. Peg på den første kno og tæl hen over hånden: hver kno er en måned med 31 dage, og hver fordybning mellem knoerne er en måned med 30 (bortset fra februar). Når du når den sidste kno ved lillefingeren, som er juli, starter du forfra på pegefingerens kno til august. Derfor ligger juli og august, de to lange sommermåneder, ved siden af hinanden med 31 dage hver.

Hvorfor hedder september "den syvende"?

Navnene på årets fire sidste måneder passer ikke med deres plads. September, oktober, november og december kommer af de latinske talord for syv, otte, ni og ti, men de ligger som nummer 9, 10, 11 og 12. Forklaringen ligger i den ældste romerske kalender.

Den tidligste romerske kalender inddelte året i 304 dage og 10 måneder og begyndte med marts. Den var dermed omkring 61 dage kortere end solåret. Senere blev der tilføjet to ekstra måneder, så året kom op på 355 dage, og de to nye måneder, januar og februar, blev efterhånden lagt forrest i året. Dermed rykkede alle de gamle måneder to pladser, men navnene fulgte ikke med.

Den Store Danske noterer, at talordene i navnene dokumenterer, at året oprindelig begyndte 1. marts. Den samme pointe står i opslaget om kalenderen: månedsnavnene i årets anden halvdel er talord, "som viser, at marts engang må have været den første måned". Selve dagetallet er til gengæld gammelt og stabilt. De enkelte måneders længde har ligget fast siden Cæsars reform i 45 f.Kr.

Hvor månedsnavnene kommer fra

De fleste månedsnavne stammer fra romerske guder og fester. Den Store Danske gennemgår oprindelsen: januar er opkaldt efter den tohovedede gud Janus, februar efter en renselsesfest, marts efter krigsguden Mars, maj efter gudinden Maia og juni efter gudinden Juno.

To måneder bærer navne efter magthavere. Juli og august hed oprindelig Quintilis og Sextilis, altså "den femte" og "den sjette" fra dengang marts var første måned, men de blev omdøbt til ære for Julius Cæsar og kejser Augustus. April skiller sig ud som den ene måned, hvis oprindelse forskerne stadig er uenige om.

De gamle danske månedsnavne

Før de latinske navne slog igennem, havde dansk sine egne betegnelser for månederne. Navneforskningen ved Københavns Universitet forklarer, at de tolv latinske månedsbetegnelser har været brugt i dansk skriftsprog siden 1300-tallet, men ved siden af dem levede folkelige navne, der knyttede måneden til vejret eller til årets arbejde.

Januar hed glugmåned. Den Store Danske forklarer, at glug sigter til en våge i isen, altså det hul, man huggede for at fiske eller hente vand om vinteren. De øvrige navne fulgte samme logik: de beskrev, hvad man lavede, eller hvordan naturen så ud.

Slagtemåned faldt sammen med, at dyrene blev slagtet inden vinteren, og høstmåned med kornhøsten. Navnene er i dag stort set forsvundet fra hverdagssproget, men enkelte lever videre i faste udtryk og i almanakker.

Almindelige misforståelser

Den første fælde er at tro, at september er årets syvende måned, fordi navnet siger syv. Navnet er et levn fra den gamle romerske kalender, hvor marts var nummer et. I dag er september måned nummer 9.

En anden misforståelse er, at februar altid har 28 dage. Hvert fjerde år får februar en ekstra dag og bliver til 29, så kalenderen følger jordens omløb om solen. Reglen for, hvornår det sker, kan du læse i gennemgangen af skudåret.

Den tredje er at sætte lighedstegn mellem en kalendermåned og månens omløb. Ordet måned hænger sprogligt sammen med Månen, og Den Store Danske definerer en måned som den tid, Månen bruger til at fuldføre et omløb om Jorden. Kalendermånederne er dog gjort faste på 30 og 31 dage, så de går rent op i et år, og de følger derfor ikke længere månefaserne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange dage har hver måned? Januar, marts, maj, juli, august, oktober og december har 31 dage. April, juni, september og november har 30. Februar har 28 dage, og 29 i skudår.

Hvilken måned er nummer et? Januar er årets første måned og december den sidste. Sådan har det været i den danske kalender siden middelalderen.

Hvorfor hedder september til december 7 til 10? Navnene kommer af de latinske talord for syv til ti. De stammer fra en ældre romersk kalender, der begyndte i marts, og hvor de fire måneder lå som nummer 7 til 10.

Hvorfor har februar kun 28 dage? Februar var den sidste måned i den ældste romerske kalender og fik derfor de dage til overs, når året skulle gå op. Den ekstra skuddag hvert fjerde år lægges stadig til netop februar.

Hvad er de gamle danske navne for månederne? Januar hed glugmåned, februar blidemåned, marts tordmåned, august høstmåned, september fiskemåned, november slagtemåned og december julemåned. Navnene beskrev vejret eller årets arbejde.

Hovedpointer

• Året har tolv måneder i fast rækkefølge fra januar til december, og kun februar skifter længde mellem 28 og 29 dage.
• Syv måneder har 31 dage, fire har 30, og summen bliver 365 dage i et normalår og 366 i et skudår.
• September til december betyder syv til ti på latin, fordi det romerske år oprindelig begyndte i marts og kun havde ti måneder.
• Månedsnavnene kommer fra romerske guder og kejsere, mens april er den eneste, hvis oprindelse er omdiskuteret.
• Dansk havde tidligere sine egne navne som glugmåned og slagtemåned, men de latinske navne har været brugt i skrift siden 1300-tallet.

Vil du se, hvilken ugedag en bestemt dato falder på i en hvilken som helst måned, kan du slå det op i den danske kalender.