Verdens pressefrihedsdag

Hvornår er Verdens pressefrihedsdag

Verdens pressefrihedsdag markeres hvert år den 3. maj. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen, så dagen vender tilbage på samme dato år efter år. Den er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en international mærkedag, der retter opmærksomheden mod pressefrihed og ytringsfrihed. På dansk omtales dagen både som Verdens pressefrihedsdag og som den internationale dag for pressefrihed. Formålet er at fejre de grundlæggende principper for en fri presse, gøre status over mediernes vilkår rundt om i verden, forsvare medierne mod angreb og ære de journalister, der har mistet livet under udførelsen af deres arbejde. Dagen er altså både en festdag for et af demokratiets bærende principper og en påmindelse om, hvor udsat pressefriheden er mange steder.

Windhoek-erklæringen fra 1991

Datoen den 3. maj er ikke valgt tilfældigt. Den er årsdagen for Windhoek-erklæringen, der blev vedtaget den 3. maj 1991 i Windhoek i Namibia. Erklæringen kom ud af et seminar om fremme af en uafhængig og pluralistisk presse, arrangeret af UNESCO og FN. Deltagerne fastslog, at en fri, uafhængig og mangfoldig presse er en forudsætning for demokrati og udvikling, og dokumentet blev hurtigt et internationalt referencepunkt for pressefrihed langt ud over den region, det oprindelig handlede om. Windhoek-erklæringen markerede et skift i den måde, verdenssamfundet talte om medier på, fordi den knyttede pressefrihed direkte sammen med menneskerettigheder og folkestyre. Da FN to år senere skulle finde en dato for en fast mærkedag, faldt valget netop på årsdagen for denne erklæring.

FN's proklamation i 1993

Verdens pressefrihedsdag blev indstiftet af FN's Generalforsamling, der ved beslutning 48/432 den 20. december 1993 udpegede den 3. maj som dagen for pressefrihed. Beslutningen byggede videre på en henstilling fra UNESCO, hvis generalkonference allerede i 1991 havde vedtaget en resolution om fremme af pressefrihed i verden. Heri anerkendte UNESCO, at en fri, pluralistisk og uafhængig presse er en væsentlig del af ethvert demokratisk samfund. UNESCO har siden haft det overordnede ansvar for at koordinere markeringen på FN-niveau og arrangerer hvert år en international hovedkonference, der skifter værtsland og samler journalister, forskere og myndigheder om et aktuelt tema. På den måde er dagen forankret i både Generalforsamlingens beslutning og UNESCO's løbende arbejde for frie og uafhængige medier.

UNESCO/Guillermo Cano-prisen

En fast del af dagen er uddelingen af UNESCO/Guillermo Cano-prisen for pressefrihed, der blev indstiftet i 1997. Prisen gives til en person, organisation eller institution, der har ydet et særligt bidrag til forsvaret eller fremme af pressefriheden, især under svære forhold. Den er opkaldt efter den colombianske journalist Guillermo Cano Isaza, der blev myrdet foran redaktionen på avisen El Espectador i Bogotá den 17. december 1986, efter at han havde skrevet kritisk om narkokartellernes magt. Prisvinderen findes af en uafhængig jury af medieprofessionelle og offentliggøres i forbindelse med dagen. Prisen sætter ansigt på de risici, mange journalister arbejder under, og minder om, at pressefrihed flere steder i verden koster fængsel, eksil eller livet.

Sådan markeres dagen i Danmark

I Danmark markeres Verdens pressefrihedsdag af flere organisationer på medie- og menneskerettighedsområdet. International Media Support (IMS), der har hovedsæde i København og arbejder for frie medier i konfliktramte lande, bruger dagen til at sætte fokus på journalisters vilkår; arbejdet beskrives som et kerneområde for dansk udviklingssamarbejde. Dansk Journalistforbund, Dansk PEN og Amnesty International i Danmark markerer ligeledes dagen med arrangementer, debat og kampagner. FN's regionale informationskontor UNRIC formidler dagen på dansk, og dansk presse dækker typisk Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks, der udkommer omkring den 3. maj. Danmark ligger år efter år helt i toppen af det indeks, men dagen bruges også til at minde om, at gode placeringer ikke er en selvfølge, og at presset på medierne også mærkes i de vestlige demokratier.

Hvorfor pressefriheden har sin egen dag

Tanken bag dagen er, at pressefrihed ikke kan tages for givet. Journalister bliver fortsat fængslet, truet og dræbt, fordi de fortæller historier, som magthavere helst vil holde skjult. FN's Sikkerhedsråd vedtog i 2006 resolution 1738, der fordømmer angreb på journalister i konfliktområder og understreger, at de skal beskyttes på linje med civile. FN's generalsekretær António Guterres har formuleret det sådan, at hele vores frihed afhænger af pressefriheden, fordi en uafhængig presse er forudsætningen for, at borgere kan holde øje med magten og træffe oplyste valg. Verdens pressefrihedsdag samler hvert år den tanke i én markering: at frie medier er en grundpille i demokratiet, og at retten til at informere og blive informeret skal forsvares aktivt, også i tider hvor desinformation og pres på medierne vokser.

Hvornår falder dagen

Fast dato: Verdens pressefrihedsdag falder altid den 3. maj og rykker sig ikke efter ugedagen. Det er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en international mærkedag indstiftet af FN.

Relaterede dage

• Menneskerettighedsdagen
• FN-dagen
• Den internationale modersmålsdag