FN-dagen

Hvornår er FN-dagen

FN-dagen markeres altid den 24. oktober og har været holdt hvert år siden 1948. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen, så dagen vender tilbage på samme dato år efter år. Den fejrer grundlæggelsen af De Forenede Nationer, for det var den 24. oktober 1945, at FN-pagten trådte i kraft, efter at et flertal af de underskrivende lande havde ratificeret den. Generalforsamlingen besluttede i 1947 at gøre datoen til en officiel mærkedag, og siden er den blevet brugt til at gøre opmærksom på FN's formål og resultater. Det er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en international mærkedag, og hvert år offentliggør FN et tema for dagen, som regel et par uger før den 24. oktober.

Danmark var med fra grundlæggelsen

Danmark er et af FN's stiftende medlemmer. Da 50 lande mødtes på konferencen i San Francisco, der indledtes den 25. april 1945, mens de sidste kampe i Europa stadig stod på, var grundlaget for verdensorganisationen ved at blive lagt. FN-pagten blev underskrevet den 26. juni 1945, og ved årets udgang var Danmark blandt de 51 lande, der udgjorde organisationens oprindelige medlemskreds. For et lille land har FN siden været en central ramme om dansk udenrigspolitik, hvor folkeret, fælles sikkerhed og udviklingssamarbejde kan fremmes sammen med andre. Medlemskabet har gennem årene knyttet Danmark tæt til organisationens arbejde, både politisk og praktisk, og FN-dagen bruges herhjemme til at minde om den forbindelse.

FN-byen i København

Et af de mest håndgribelige tegn på FN i Danmark er FN-byen på Marmormolen i København. Det første byggeri, Campus 1, blev taget i brug i sommeren 2013 og er tegnet af den danske arkitektvirksomhed 3XN i form af en ottetakket stjerne. Bygningen huser omkring ti FN-organisationer, blandt andre Verdenssundhedsorganisationen WHO's regionalkontor for Europa, børneorganisationen UNICEF og Verdensfødevareprogrammet, og der arbejder op mod 2.000 ansatte fra omkring 100 lande. Ved containerhavnen ligger Campus 2, der rummer UNICEF's store lager, et af verdens største humanitære varelagre, hvorfra nødhjælp sendes ud i hele verden. FN-byen gør København til et af de steder uden for organisationens hovedsæder, hvor flest FN-medarbejdere er samlet, og den nævnes ofte, når FN-dagen markeres herhjemme.

Danmark i Sikkerhedsrådet og under FN-flaget

I 2025 og 2026 sidder Danmark som valgt medlem af FN's Sikkerhedsråd. Det er femte gang, landet har en af de skiftende pladser i rådet, der har hovedansvaret for international fred og sikkerhed; sidste gang var i 2005-2006. De valgte medlemmer sidder i to år ad gangen og er med til at behandle konflikter, sanktioner og fredsbevarende mandater. Danmark har også en lang historie som bidragyder til FN's fredsbevarende operationer. Siden 1950'erne har danske soldater, kendt som De Blå Baretter efter den lyseblå FN-baret, deltaget i en række missioner verden over. Den indsats er en af grundene til, at FN-dagen i Danmark ofte er forbundet med mindet om udsendte soldater.

Sådan markeres FN-dagen i Danmark

FN-dagen markeres ikke med fri eller faste folkelige traditioner, men har især fodfæste i skoler og blandt organisationer. Mange skoler og børnehaver bruger dagen til at undervise i FN's arbejde, verdensmålene og børns rettigheder, og FN-forbundet, den danske forening for FN-sagen, stiller undervisningsmateriale og forslag til arrangementer til rådighed. Også biblioteker og uddannelsessteder sætter dagen på programmet. En tilbagevendende begivenhed er en højtidelighed i Kastellet i København, hvor Danmarks Veteraner og De Blå Baretter lægger kranse ved mindesmærket for faldne og udsendte. På den måde er FN-dagen herhjemme både en undervisningsdag for de yngste og en mindedag for dem, der har tjent under FN-flaget.

Verdensmålene og FN's arbejde

FN's arbejde spænder vidt: fred og sikkerhed, menneskerettigheder, nødhjælp og udvikling. I 2015 vedtog alle FN's medlemslande de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der skal være nået i 2030, og som sætter fælles kurs mod blandt andet at afskaffe fattigdom og sult, sikre uddannelse til alle og bremse klimaforandringerne. Verdensmålene fylder meget, når FN-dagen markeres i danske skoler, hvor eleverne arbejder med, hvad de enkelte mål betyder i praksis. Også FN's verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 er et tilbagevendende emne på dagen. På den måde bruges FN-dagen ikke kun til at se tilbage på grundlæggelsen i 1945, men i lige så høj grad til at tale om de opgaver, organisationen arbejder med nu.

Hvornår falder dagen

Fast dato: FN-dagen falder altid den 24. oktober og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en international mærkedag, der markeres i skoler, af organisationer og ved enkelte ceremonier.

Relaterede dage

• Den internationale modersmålsdag
• Verdens AIDS-dag