Hvornår er den internationale modersmålsdag?

Den internationale modersmålsdag er altid den 21. februar. Datoen ligger fast og flyttes ikke efter ugedag. Det er en temadag indstiftet af UNESCO og hverken en fri- eller flagdag i Danmark.

Hvorfor fejres modersmålsdagen netop den 21. februar?

Datoen mindes den 21. februar 1952, hvor studerende i Dhaka demonstrerede for at få bengali anerkendt som officielt sprog. Politiet skød mod demonstranterne, og flere blev dræbt. Hændelsen blev et symbol på kampen for retten til sit modersmål.

Hvem har indstiftet den internationale modersmålsdag?

Dagen blev vedtaget af UNESCO på generalkonferencen i november 1999 og markeret første gang i 2000. I 2002 bakkede FN's Generalforsamling op om dagen og opfordrede landene til at beskytte alle sprog.

Hvordan markeres modersmålsdagen i Danmark?

I Danmark tages dagen op af blandt andre Modersmål-Selskabet og Danske Døves Landsforbund, der har sat fokus på dansk tegnsprog. Mange biblioteker holder desuden arrangementer om sprog og flersprogethed.

Hvor mange sprog er truede i verden?

Der findes omkring 7.000 sprog i verden, og UNESCO vurderer, at mindst 43 procent af dem er i fare for at forsvinde. Samtidig mangler cirka 2,3 milliarder mennesker adgang til undervisning på deres modersmål.

Den internationale modersmålsdag

Den internationale modersmålsdag falder den 21. februar og sætter fokus på sproglig mangfoldighed og retten til at lære på sit eget modersmål.

21. februar 2026 →

Hvornår og hvad markerer dagen

Den internationale modersmålsdag falder den 21. februar og er en af UNESCO's faste mærkedage. Datoen ligger fast og flyttes ikke efter ugedag, så dagen vender tilbage på samme dato hvert år. Den er hverken en fri- eller flagdag, men en temadag, der sætter fokus på verdens sproglige og kulturelle mangfoldighed. Formålet er at fremhæve betydningen af modersmålet og retten til at lære og udtrykke sig på sit eget sprog. Dagen markeres over hele verden af UNESCO's medlemslande, og i Danmark tages den op af blandt andre biblioteker, sprogforeninger og uddannelsesinstitutioner, som bruger anledningen til at sætte sprog og flersprogethed på dagsordenen.

Sprogkampen i Dhaka 1952

Datoen den 21. februar er ikke tilfældig. Den mindes en blodig episode i Dhaka i det daværende Østpakistan, nutidens Bangladesh. Myndighederne havde erklæret urdu for det eneste officielle sprog, selvom flertallet af befolkningen talte bengali (bangla). Den 21. februar 1952 demonstrerede studerende og aktivister for at få bengali anerkendt som officielt sprog, og under demonstrationen åbnede politiet ild. Flere studerende blev dræbt og over hundrede såret. Hændelsen blev et symbol på kampen for retten til sit eget sprog, og det er netop denne begivenhed, FN og UNESCO senere valgte at hædre ved at lægge modersmålsdagen på denne dato.

Fra UNESCO-beslutning til FN-mærkedag

Den internationale modersmålsdag blev vedtaget på UNESCO's generalkonference i november 1999 og blev markeret for første gang den 21. februar 2000. I 2002 bakkede FN's Generalforsamling op om dagen med resolution 56/262, der opfordrede medlemslandene til at fremme bevarelsen og beskyttelsen af alle sprog. Beslutningen knyttede modersmålsdagen sammen med FN's bredere arbejde for sproglig mangfoldighed og flersproget uddannelse. Siden er dagen blevet markeret hvert år med skiftende temaer, der retter opmærksomheden mod blandt andet flersproget undervisning, digitale teknologier og truede sprog. UNESCO bruger dagen til at minde om, at sprog er bærere af kultur, viden og identitet.

Tusindvis af truede sprog

Behovet for en modersmålsdag hænger sammen med, at mange af verdens sprog er under pres. Der findes omkring 7.000 sprog i verden, og UNESCO vurderer, at mindst 43 procent af dem er i fare for at forsvinde, hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at bevare dem. Samtidig har omkring 40 procent af verdens befolkning ikke adgang til undervisning på et sprog, de taler eller forstår. Det svarer til, at cirka 2,3 milliarder mennesker ikke kan lære på deres eget modersmål. Forskning peger på, at børn lærer bedst, når de undervises på det sprog, de kender hjemmefra, og derfor er modersmålet også et spørgsmål om lige adgang til uddannelse.

Sådan markeres dagen i Danmark

I Danmark bliver modersmålsdagen mærket af flere foreninger og institutioner. Modersmål-Selskabet, der arbejder for det danske sprog, har sammen med Danske Døves Landsforbund holdt arrangementer på dagen, hvor blandt andet dansk tegnsprog er kommet i fokus med foredrag og film. Markeringen har blandt andet fundet sted hos Døveforeningen af 1866 i København. Mange folkebiblioteker bruger også dagen til oplæsninger, udstillinger og arrangementer om sprog og flersprogethed, og foreninger som Den Danske Sprogkreds afholder møder i anledning af dagen. På den måde er modersmålsdagen i Danmark både en anledning til at fejre det danske sprog og til at sætte fokus på de mange andre sprog, der tales i landet.

Modersmål og flersprogethed i Danmark

Selvom dansk er hovedsproget, er Danmark et flersproget samfund. Foruden dansk tales der mange andre sprog i landet, blandt andet i hjem med rødder uden for landet, og dansk tegnsprog er anerkendt som et selvstændigt sprog. Til rigsfællesskabet hører desuden færøsk og grønlandsk, og i grænseregionen mod syd findes et nationalt mindretal med sit eget sprog. Modersmålsdagen er en anledning til at minde om, at modersmålet er tæt knyttet til identitet og tilhørsforhold. For mange børn, der vokser op med mere end ét sprog, handler dagen om, at det ikke behøver at være et enten-eller: man kan både have et stærkt dansk og et stærkt modersmål.

Hvornår falder dagen

Fast dato: den internationale modersmålsdag markeres altid den 21. februar, uanset ugedag. Den er hverken en fri- eller flagdag, men en temadag indstiftet af UNESCO.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er den internationale modersmålsdag?: Den internationale modersmålsdag er altid den 21. februar. Datoen ligger fast og flyttes ikke efter ugedag. Det er en temadag indstiftet af UNESCO og hverken en fri- eller flagdag i Danmark.
Hvorfor fejres modersmålsdagen netop den 21. februar?: Datoen mindes den 21. februar 1952, hvor studerende i Dhaka demonstrerede for at få bengali anerkendt som officielt sprog. Politiet skød mod demonstranterne, og flere blev dræbt. Hændelsen blev et symbol på kampen for retten til sit modersmål.
Hvem har indstiftet den internationale modersmålsdag?: Dagen blev vedtaget af UNESCO på generalkonferencen i november 1999 og markeret første gang i 2000. I 2002 bakkede FN's Generalforsamling op om dagen og opfordrede landene til at beskytte alle sprog.
Hvordan markeres modersmålsdagen i Danmark?: I Danmark tages dagen op af blandt andre Modersmål-Selskabet og Danske Døves Landsforbund, der har sat fokus på dansk tegnsprog. Mange biblioteker holder desuden arrangementer om sprog og flersprogethed.
Hvor mange sprog er truede i verden?: Der findes omkring 7.000 sprog i verden, og UNESCO vurderer, at mindst 43 procent af dem er i fare for at forsvinde. Samtidig mangler cirka 2,3 milliarder mennesker adgang til undervisning på deres modersmål.

Kilder

Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.