Menneskerettighedsdagen

Hvad markerer den 10. december?

Menneskerettighedsdagen fejres hvert år den 10. december og mindes dagen i 1948, hvor FN's medlemslande vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Det var første gang i historien, at verdenssamfundet blev enigt om, at alle mennesker har universelle, grundlæggende rettigheder og friheder, uanset hvor de bor, og uanset deres baggrund.

Siden er den 10. december blevet markeret som menneskerettighedernes dag verden over. Der knyttes som regel et tema til dagen – det kan handle om frihed, ligestilling eller retfærdighed – og datoen bruges til at gøre status over rettighederne og rette opmærksomhed mod de steder, hvor de er under pres. Den bruges både til at fejre de fremskridt, der er gjort, og til at pege på de udfordringer, der stadig findes.

Vedtagelsen i Paris 1948

Verdenserklæringen blev vedtaget på FN's generalforsamling i Paris ved resolution 217 A. Afstemningen endte med 48 stemmer for; otte lande stemte blankt, og to afgav ikke deres stemme. Ingen stemte imod erklæringen, og Danmark var blandt de lande, der stemte for.

Erklæringen var et direkte svar på de overgreb, der havde fundet sted under Anden Verdenskrig, og hensigten var at fastslå et fælles grundlag, så lignende forbrydelser ikke skulle gentage sig. Teksten indledes med, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder – en formulering, der er blevet stående som erklæringens kerne og citeres den dag i dag.

Erklæringens 30 artikler

Verdenserklæringen består af 30 artikler, der tilsammen dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den slår blandt andet retten til liv og frihed fast, forbyder slaveri og tortur og sikrer lighed for loven, ytrings- og religionsfrihed samt retten til uddannelse og arbejde.

Selve erklæringen er ikke en juridisk bindende traktat, men en fælles hensigtserklæring. Netop derfor blev den mødt med skepsis af nogle, der mente, at den ikke forpligtede staterne til noget konkret. Alligevel er den blevet det normative udgangspunkt for stort set al senere menneskeretlig regulering, fra bindende FN-konventioner til national lovgivning og domstolspraksis.

Verdens mest oversatte dokument

Erklæringen er ifølge FN oversat til omkring 500 sprog, og i 2009 blev den anerkendt af Guinness Rekordbog som det dokument i verden, der er oversat til flest sprog. Den brede udbredelse afspejler ambitionen om, at rettighederne skal gælde alle mennesker og være tilgængelige på deres eget sprog.

I årtierne efter 1948 voksede der et helt system af juridisk bindende konventioner frem på erklæringens grundlag – blandt andet om afskaffelse af tortur, om kvinders rettigheder og om beskyttelse af børn. Hvor selve erklæringen er en hensigtserklæring, forpligter disse konventioner de lande, der tilslutter sig dem. Konventionerne overvåges af særlige FN-komitéer, der med jævne mellemrum vurderer, om landene lever op til deres forpligtelser.

Danmarks forpligtelser

Som et af de lande, der stemte for erklæringen i 1948, har Danmark sidenhen tilsluttet sig syv bindende FN-konventioner om menneskerettigheder, der dermed er juridisk forpligtende for landet. Verdenserklæringen fik desuden betydning for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, som Danmark har tilsluttet sig og indarbejdet i dansk ret.

I Danmark varetages arbejdet med rettighederne blandt andet af Institut for Menneskerettigheder, der er landets nationale menneskerettighedsinstitution. Omkring den 10. december bruges dagen til at vurdere, hvordan Danmark lever op til sine forpligtelser, og til at sætte aktuelle emner som ligebehandling, ytringsfrihed og asylpolitik på dagsordenen.

Sådan markeres dagen i Danmark

Menneskerettighedsdagen markeres herhjemme af blandt andre FN-forbundet, Amnesty International i Danmark og fagbevægelsen, der bruger dagen til debatarrangementer, kampagner og undervisningsmateriale. På skoler og uddannelsessteder indgår dagen ofte i undervisningen om demokrati, medborgerskab og rettigheder.

Markeringen kobler de globale spørgsmål til en dansk sammenhæng. Organisationerne udsender udtalelser, holder møder og fremhæver konkrete sager, hvor menneskerettighederne ikke overholdes, både i andre dele af verden og herhjemme. Også medier og uddannelsesinstitutioner bruger anledningen til at sætte rettigheder på dagsordenen med artikler, foredrag og temadage. Dagen fungerer dermed både som en markering af en historisk milepæl og som en årlig anledning til at holde rettighederne op mod virkeligheden.

Hvornår falder dagen

Fast dato: markeres hvert år den 10. december, datoen for FN's vedtagelse af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948.

Relaterede dage

• FN-dagen
• Den internationale lykkedag