Hvor mange skoledage er der på et år? 200, talt dag for dag

Hvor mange skoledage er der på et år? I den danske folkeskole er svaret normalt 200. Vi har talt efter i Københavns Kommunes vejledende ferieplan for de to næste skoleår, og regnestykket går op begge gange: 229 hverdage minus 29 fridage giver 200 i 2026/27, og 230 minus 30 giver 200 i 2027/28. Overraskelsen er, at loven ikke har krævet de 200 dage siden 2003. Kommunerne holder fast i tallet af egen vilje.

Hvad vi talte, og hvordan

Kilden er Københavns Kommunes vejledende ferieplan for skoleåret. Kommunen skriver selv, at »Planen skal indeholde 200 skoledage«, men den oplyser ikke det færdige tal for hvert år. Det har vi regnet ud.

Metoden er enkel. Vi har taget hver hverdag fra mandag til fredag mellem første og sidste skoledag og trukket de hverdage fra, som planen gør til ferie- eller fridage. Weekender tæller ikke med. En fridag, der falder på en lørdag, koster derfor ingen skoledag.

Første skoledag i 2026/27 er tirsdag den 11. august 2026, fordi sommerferien i planen løber til og med mandag den 10. august. Den 10. august er markeret som en flytbar feriedag, så den enkelte skole kan lægge den et andet sted. Sidste skoledag er fredag den 25. juni 2027, dagen før sommerferien begynder lørdag den 26. juni. I 2027/28 begynder skolen mandag den 9. august 2027 og slutter fredag den 23. juni 2028.

Tallet: 200 skoledage i begge skoleår

De 29 fridage i 2026/27 fordeler sig sådan: 5 i efterårsferien, 10 i juleferien, 5 i vinterferien, 6 i påskeferien, 2 omkring Kristi himmelfart og 1 for 2. pinsedag. Både 1. maj og grundlovsdag falder på en lørdag i 2027, så de trækker ingenting fra.

Året efter ser anderledes ud. Mandag den 1. maj 2028 og mandag den 5. juni 2028, hvor 2. pinsedag og grundlovsdag falder sammen, koster hver én skoledag. Til gengæld rummer perioden en hverdag mere, 230 mod 229, og summen ender igen på 200.

Store bededag står ikke som fridag i nogen af planerne. Fredag den 23. april 2027 er en almindelig skoledag, fordi dagen ikke længere er helligdag. Baggrunden står i vores gennemgang af store bededag efter 2024.

Skoledage måned for måned

Fordelingen over året er ujævn. Den svinger med ferierne og med, hvor påsken lander.

December har færrest skoledage i begge år, fordi juleferien æder den sidste uge og lidt til. Marts og april bytter plads: påsken falder i marts i 2027 og i april i 2028. Derfor har marts 2028 hele 23 skoledage, mens april 2028 kun har 14.

Halvåret deler sig ikke på midten. Fra første skoledag til juleferien i 2026 er der 89 skoledage, og efter nytår venter de resterende 111.

Hvor bliver årets 365 dage af?

Skoleåret begynder den 1. august og varer et år. Sådan fordeler dagene sig fra 1. august 2026 til 31. juli 2027 i Københavns plan:

Skoleåret 2027/28 har 366 dage, fordi februar 2028 har 29 dage i et skudår. Den ekstra dag går til en hverdag mere og en fridag mere, så skoledagene bliver ved 200.

Omregnet til uger svarer 200 skoledage til 40 hele skoleuger. Voksne på arbejdsmarkedet har flere: et kalenderår rummer mellem 253 og 256 arbejdsdage før ferie, som vi har talt op i arbejdsdage på et år.

Hvorfor netop 200, når loven ikke kræver det?

Indtil 2003 stod tallet i loven. Den daværende § 15 i folkeskoleloven lød: »Skoleåret begynder den 1. august og omfatter 200 skoledage.« Det fremgår af lovforslag L 130, som undervisningsminister Ulla Tørnæs fremsatte den 22. januar 2003. Forslaget erstattede teksten med »Skoleåret begynder den 1. august«, og loven skulle træde i kraft den 1. august 2003. Bemærkningerne tilføjer, at undervisningen »normalt er placeret på ugens 5 første hverdage«.

Måneden efter tog Københavns Kommune konsekvensen. I et dagsordenspunkt fra februar 2003 skrev forvaltningen, at »den gældende regel om 200 skoledage i skoleåret bortfalder«, og foreslog, at antallet »indtil videre fastlægges til 200 dage«. Det »indtil videre« har holdt i over 20 år.

I dag er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer. Folkeskolelovens § 40, stk. 2 nævner »Antallet af skoledage« blandt de beslutninger, kommunalbestyrelsen træffer. Det er derfor ferieplanerne kan variere fra kommune til kommune, som vi beskriver i skoleferier i Danmark.

Det, loven styrer i stedet, er timerne. Ifølge folkeskolelovens § 14 b skal et skoleår have mindst 1.030 timers undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin. Timerne regnes i klokketimer, og pauserne tæller med.

Hvad timetallet betyder for den enkelte skoledag

Når timerne fordeles på 200 dage, kommer der et gennemsnit ud for skoledagens længde, pauser medregnet:

Regnestykket virker begge veje. Færre skoledage ville gøre hver enkelt dag længere, fordi timetallet skal nås alligevel, og flere dage ville gøre dagene kortere.

Over hele forløbet fra børnehaveklassen til 9. klasse bliver det til 2.000 skoledage, hvis hvert år har 200. Minimumstimetallet for de ti år lægger sig på 12.280 timer: fire år á 1.030, tre år á 1.320 og tre år á 1.400.

Ofte stillede spørgsmål

Er 200 skoledage et lovkrav? Nej, ikke siden 1. august 2003. I dag fastsætter kommunalbestyrelsen antallet efter § 40. Københavns Kommune kræver selv, at planen indeholder 200 skoledage.

Hvor mange skoledage er der tilbage i skoleåret 2026/27? Efter Københavns plan er der 141 skoledage tilbage fra mandag den 9. november 2026. Efter juleferien, fra mandag den 4. januar 2027, er der 111, og efter vinterferien, fra mandag den 22. februar 2027, er der 81.

Hvornår er første skoledag efter sommerferien 2027? Mandag den 9. august 2027 i Københavns vejledende plan. Andre kommuner kan vælge en anden dato, så tjek din egen kommune, for eksempel via oversigten over skoleferier i København.

Hvorfor har december så få skoledage? Juleferien tager de sidste to uger af december. I 2026/27 holder skolerne fri fra mandag den 21. december, og december får 14 skoledage. I 2027/28 begynder ferien mandag den 20. december, og december får kun 13.

Hovedpointer

• Københavns vejledende ferieplan giver præcis 200 skoledage i både 2026/27 (229 hverdage minus 29 fridage) og 2027/28 (230 minus 30).
• Folkeskoleloven krævede 200 skoledage frem til 2003; i dag bestemmer kommunalbestyrelsen antallet, og tallet 200 er bevaret frivilligt.
• Loven regulerer i stedet timerne: mindst 1.030 om året i indskolingen og 1.400 i udskolingen, hvilket svarer til 5 til 7 timer pr. skoledag.
• December har færrest skoledage, og påskens placering afgør, om marts eller april bliver årets travleste skolemåned.
• Holder du styr på familiens ferier, fridage og helligdage, samler Dansk Kalender dem i én kalender på telefonen.