Af Dansk Kalender · Udgivet

Hvor mange arbejdsdage er der på et år? 253 til 256

Et dansk arbejdsår har mellem 253 og 256 arbejdsdage, alt efter hvor helligdagene falder. Se antallet år for år og forskellen på hverdage, arbejdsdage og bankdage.

Et dansk arbejdsår rummer mellem 253 og 256 arbejdsdage, alt efter hvor helligdagene lander i ugen. Tallet er årets hverdage fra mandag til fredag minus de søgnehelligdage, der falder på en hverdag. Hvor mange arbejdsdage der er på et år afhænger altså ikke af årets længde: to år med lige mange kalenderdage kan sagtens have forskelligt antal arbejdsdage, fordi juledag og nytårsdag vandrer rundt i ugen.

De fleste bemandingsplaner regner med et rundt tal på omkring 220 arbejdsdage efter ferie. Det holder nogenlunde, men det skjuler to ting: at antallet skifter fra år til år, og at «arbejdsdag» ikke betyder det samme som «hverdag» eller «bankdag». De tre ord tælles forskelligt, og forskellen afgør, hvornår en leveringsfrist eller en bankoverførsel reelt er gået.

Tre slags dage, tre forskellige tal

Når man tæller dage på et år, ligger der tre niveauer oven på hinanden, og de bliver ofte blandet sammen.

Kalenderdage er alle dage på uret: 365 om året, 366 i et skudår. Det er tallet, en huslejeperiode eller en fortrydelsesret på 14 dage regner efter, uanset weekender og helligdage.

Hverdage er mandag til fredag. Et år indeholder 260, 261 eller 262 hverdage, afhængigt af hvilke ugedage årets første og sidste dage lander på. Ordet har flyttet sig: i traditionelt sprogbrug er lørdag også en hverdag, altså enhver dag der ikke er søndag eller helligdag, men efter femdagesugens indførelse betyder hverdag i dag mandag til fredag. Den første kendte brug af «hverdage» om mandag til fredag er fra 1955 og blev almindelig fra 1980'erne.

Arbejdsdage er hverdagene minus de helligdage, der falder på en hverdag. Det er dette tal, en fuldtidsstilling faktisk bemandes efter, og det ligger et sted mellem 253 og 256 om året.

Arbejdsdage år for år 2027-2033

Tabellen viser de tre tal ved siden af hinanden. Søgnehelligdage er de helligdage, der rammer mandag til fredag og dermed koster en arbejdsdag.

ÅrKalenderdageHverdage (man–fre)SøgnehelligdageArbejdsdage
20273652616255
20283662607253
20293652618253
20303652618253
20313652618253
20323662626256
20333652606254

2027 og 2032 topper listen med 255 og 256 arbejdsdage, fordi flere af de datofaste helligdage falder i weekenden og dermed ikke koster en arbejdsdag. Læg mærke til, at skudåret 2028 ikke ligger højt, selvom det har en ekstra kalenderdag: den 29. februar er ikke i sig selv en arbejdsdag, og 2028 begynder på en lørdag, så året ender med kun 260 hverdage. Et skudår giver ikke automatisk flere arbejdsdage. Antallet af dage på et år siger med andre ord lidt om, hvor mange af dem man arbejder.

Hverdag, arbejdsdag eller bankdag?

Her ligger den fejl, der oftest koster penge eller tålmodighed. En leveringstid på «1-3 hverdage» tæller ikke weekenden med: bestiller du fredag eftermiddag, begynder tællingen først mandag, og PostNord og GLS kører hjemmelevering mandag til fredag. Skrev butikken i stedet «1-3 dage», ville lørdag og søndag være med. Ordvalget er ikke ligegyldigt.

Banker tæller endnu snævrere. En bankdag er en hverdag, hvor bankerne har åbent, og ud over weekender og helligdage holder de også lukket på grundlovsdag den 5. juni, juleaftensdag, nytårsaftensdag og fredagen efter Kristi himmelfartsdag, oplyser Wikipedia med henvisning til bankernes overenskomster. En pengeoverførsel med «to bankdage» kan derfor tage næsten en uge, hvis der ligger en helligdag imellem. Antallet af bankdage på et år ligger et par dage under antallet af arbejdsdage, netop fordi grundlovsdag og de to juleaftensdage ikke er helligdage, men alligevel lukkedage i banken.

De tre begreber danner en trappe: hverdage øverst, så arbejdsdage, så bankdage nederst. Vil du se de konkrete datoer for et bestemt år, markerer Dansk Kalender hver helligdag og weekend, så du kan tælle dagene selv.

Hvorfor tallet svinger fra år til år

Danmark har ti helligdage, og de opfører sig på tre måder. To ligger altid på en søndag og koster aldrig en arbejdsdag: påskedag og pinsedag. Fem er bundet til en fast ugedag mandag til fredag og trækker en arbejdsdag hvert eneste år: skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag og 2. pinsedag.

Tilbage står tre datofaste helligdage, der vandrer gennem ugen: nytårsdag den 1. januar, juledag den 25. december og 2. juledag den 26. december. Rammer de en lørdag eller søndag, sparer arbejdsåret en dag. I 2029, 2030 og 2031 lander alle tre på en hverdag, og derfor har de år otte søgnehelligdage og kun 253 arbejdsdage. I 2027 falder både juledag og 2. juledag i weekenden, så året slipper med seks søgnehelligdage.

En enkelt reform har også flyttet grundtallet. Fra 1. januar 2024 blev store bededag afskaffet som helligdag og regnes nu som en almindelig arbejdsdag, jf. lov nr. 214 af 6. marts 2023. Store bededag blev fejret som helligdag sidste gang den 5. maj 2023. Det lagde cirka en arbejdsdag oven i hvert år sammenlignet med kalenderen før 2024, og det er grunden til, at ældre opslag ofte nævner 252 arbejdsdage, hvor tabellen her viser 253.

Metode og forbehold

Arbejdsdage er her defineret som årets hverdage fra mandag til fredag minus de helligdage, der falder på en hverdag. Helligdagenes datoer er beregnet fra påskesøndagen efter den gregorianske regel og krydstjekket mod oversigten over årets helligdage. Grundlovsdag og 1. maj er ikke medregnet som helligdage, for det er de ikke: de er henholdsvis en halv fridag på mange arbejdspladser og en overenskomstbestemt mærkedag.

Tabellen viser bruttotallet før ferie. Trækker man de fem ugers ferie fra, som ferieloven giver, altså 25 feriedage, lander man på omkring 228 til 231 reelle arbejdsdage. Deltid, skifteholdsarbejde og en sjette ferieuge i mange overenskomster ændrer tallet yderligere. Vil du oversætte dagene til timer, bygger arbejdstimer på et år videre på præcis den samme optælling og ganger med 7,4 timer per dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange arbejdsdage er der på et år? Mellem 253 og 256, afhængigt af hvor helligdagene falder. 2029, 2030 og 2031 har 253, mens 2027 har 255 og skudåret 2032 har 256.

Hvad er forskellen på hverdage og arbejdsdage? Hverdage er alle dage fra mandag til fredag, cirka 261 om året. Arbejdsdage er hverdagene minus de helligdage, der falder på en hverdag, altså seks til otte færre.

Er lørdag en arbejdsdag? Ikke i moderne sprogbrug. Efter femdagesugen betyder både hverdag og arbejdsdag mandag til fredag. I ældre og formelt sprog kunne lørdag godt tælle som hverdag, og det er derfor gamle køreplaner skrev «hverdage undtagen lørdag».

Tælles weekenden med i «3 arbejdsdage»? Nej. Bestiller du noget fredag med tre arbejdsdages levering, tælles lørdag og søndag ikke med, så leveringen sker typisk onsdag. En helligdag i ugen skubber den yderligere.

Hvor mange arbejdsdage er der efter ferie? Trækker man ferielovens fem uger fra, er der omkring 228 til 231 arbejdsdage tilbage på et år for en fuldtidsansat.

Hovedpointer

  • Et år har mellem 253 og 256 arbejdsdage: hverdagene mandag til fredag minus de helligdage, der falder på en hverdag.
  • Kalenderdage, hverdage og arbejdsdage er tre forskellige tal, og bankdage er et fjerde og lavere, fordi banker også lukker på grundlovsdag, juleaften og nytårsaften.
  • Et skudår giver ikke automatisk flere arbejdsdage: 2028 har 253, mens det almindelige år 2027 har 255.
  • Udsvinget skyldes de tre datofaste helligdage, nytårsdag, juledag og 2. juledag, der nogle år lander i weekenden og sparer en arbejdsdag.
  • Afskaffelsen af store bededag fra 2024 lagde cirka en arbejdsdag til hvert år, så nutidens tal ligger en dag over kalenderen før 2024.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen