Romertal: sådan læser du årstal og tal på urskiven

Romertal dukker op på urskiver, facader, mindesmærker og i filmens sluttekster, men de færreste husker hele reglen fra skolen. Hvordan læser du dem, og hvordan skriver du selv et årstal? Systemet hviler på syv bogstaver, én additionsregel og én subtraktionsregel. Når de tre ting sidder fast, kan du tyde næsten alle romertal du møder, og skrive årstallet som MMXXVII. Herunder gennemgår vi tegnene, årstallene, urskiven, den danske brug og oprindelsen, med en opslagstabel undervejs.

De syv tegn og de to regler

Hele systemet bygger på syv bogstaver. Den Store Danske angiver værdierne som I = 1, V = 5, X = 10, L = 50, C = 100, D = 500 og M = 1000. Alt andet sættes sammen af dem.

Hovedreglen er addition. Når tegnene står fra størst til mindst, lægger du bare værdierne sammen, så VI er 5 + 1 = 6, og MDCLXVI er 1666. Den Store Danske kalder det den additive metode: »Et mindre tal skrevet efter et større lægges til.« Så længe rækkefølgen er faldende, summerer du dig nedad.

Undtagelsen er subtraktion. Står et lavt tegn foran et højere, trækkes det fra, så IV er 5 − 1 = 4. Der findes præcis seks lovlige par, og den danske Wikipedia sætter grænserne op: I må kun stå foran V og X (IV = 4, IX = 9), X foran L og C (XL = 40, XC = 90), og C foran D og M (CD = 400, CM = 900). Derfor skrives 4 som IV og ikke IIII, og 90 som XC og ikke LXXXX.

To sidste knager gør resten til rutine. Samme tegn gentages højst tre gange i træk, og V, L og D bruges kun én gang, oplyser Wikipedia. Systemet har desuden intet ciffer for nul, og netop det gør romertallene tunge at regne med.

Sådan skriver du et årstal i romertal

Årstal er den hyppigste grund til at slå romertal op i dag. Fremgangsmåden er at dele tallet i tusinder, hundreder, tiere og enere og oversætte hver del for sig. Tag 2027: to tusinde (MM), nul hundreder, tyve (XX) og syv (VII) giver MMXXVII. Bygger du 2020'erne op på samme måde, tegner mønsteret sig:

Læg mærke til, at 2024 bruger subtraktionsparret IV til enerne, mens 2029 bruger IX. Resten af tiåret klarer sig med rene additioner. Et godt prøvetilfælde er 1999, der skrives MCMXCIX: M (1000) + CM (900) + XC (90) + IX (9), altså alle tre nævnte subtraktionspar samtidig. Vil du bygge et vilkårligt tal op til 3999, kombinerer du byggeklodserne i denne opslagstabel:

Romertal på urskiven

Den analoge urskive er det sted, danskerne oftest møder romertal, og her venter en lille overraskelse. Den Store Danske noterer, at »urskiver er et af de steder, hvor romertal stadig ses brugt«, men mange ure viser IIII i stedet for den forventede form IV. Det er ikke en fejl. Wikipedia nævner flere forklaringer, lige fra Ludvig 14.s forkærlighed til hensynet til symmetri på skiven. Uanset årsagen betyder IIII og IV det samme på et ur, så du behøver ikke stusse over det. Timetallene stopper ved XII, og de helt store bogstaver kommer aldrig i spil.

Regenter, mønter og monumenter

Til daglig bruges romertal til at datere og nummerere, ikke til at regne. Udgivelsesåret på et tittelblad, årstallet over en indgangsdør og året i filmens sluttekster står ofte i romertal, og det samme gør regentnummeret hos konger og dronninger. Regentrækken gemmer dog en dansk finurlighed.

Mange forventer, at en dansk konge skrives med romertal, sådan som ældre indskrifter gør det. Kongehusets egen kongerække skriver dem alligevel med arabertal og punktum: »Frederik 10.« og »Margrethe 2.«, ikke Frederik X og Margrethe II. Tallet fortæller, hvor mange regenter der har båret samme navn, ikke noget om årstallet. Frederik 10. blev født i 1968, et år der i romertal bliver MCMLXVIII, og tiltrådte tronen i 2024, altså MMXXIV.

Hvor romertallene kommer fra

Romertallene er ældre end Romerriget på sit højeste. Wikipedia sporer dem til etruskerne, hvorfra romerne overtog og udviklede systemet, der derefter dominerede Europa i næsten 2.000 år. Den Store Danske skriver kort, at systemet »blev udviklet i Romerriget«, og at decimaltallene først fortrængte det fra den daglige regning sidst i middelalderen.

For rigtig store tal fandtes en udvidelse. En vandret streg over et tegn ganger værdien med tusind, så et V med streg over bliver 5.000. Uden det trick stopper standardnotationen ved 3999, skrevet MMMCMXCIX, fordi du ikke kan sætte mere end tre M i træk. En måde at skrive nul på fandtes slet ikke. Cifret manglede, og selvom romerne ifølge Wikipedia tog ordet nulla i brug i år 525, fik tegnet aldrig en plads i talrækken. Fraværet af nul og af en fast pladsværdi er præcis grunden til, at romertal egner sig til datering og nummerering, men ikke til hovedregning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan skriver jeg årstallet 2027 med romertal? 2027 bliver MMXXVII: to M for tusinderne, XX for tyve og VII for syv. Del altid årstallet i tusinder, hundreder, tiere og enere, og oversæt hver del for sig.

Hvorfor står der IIII på mange ure? Det er en gammel konvention fra urmagerfaget, ofte forklaret med æstetik og balance på skiven. IIII og IV betyder det samme, og på urskiver er IIII den udbredte form for fire.

Hvad er det største tal, man kan skrive? Med standardtegnene stopper det ved 3999, skrevet MMMCMXCIX, fordi samme tegn ikke gentages mere end tre gange. En streg over bogstavet ganger værdien med tusind og hæver grænsen.

Findes der et romertal for nul? Nej. Systemet har intet ciffer for nul, og det er en vigtig grund til, at arabertallene overtog den daglige regning.

Skrives danske konger med romertal? Kongehusets officielle kongerække bruger arabertal med punktum, for eksempel Frederik 10. og Margrethe 2., mens romertal stadig ses på ældre mønter, indskrifter og monumenter.

Hovedpointer

• Syv tegn bærer hele systemet: I, V, X, L, C, D og M.
• Addition er hovedreglen, og de seks par IV, IX, XL, XC, CD og CM er de eneste lovlige subtraktioner.
• Et årstal deles i tusinder, hundreder, tiere og enere, så 2027 bliver MMXXVII.
• På urskiver er IIII den almindelige form for fire og betyder det samme som IV.
• Kongehuset skriver regentnummeret med arabertal (Frederik 10.), og systemet har hverken et tegn for nul eller plads til tal over 3999 uden streg.

Vil du se dagens dato, ugenummer og mærkedage samlet ét sted? Dansk Kalender viser hele kalenderåret. Du kan også læse om månedernes navne og oprindelse, hvorfor skudår findes og ugedagenes navne.