Plejaderne: se Syvstjernen på vinterhimlen over Danmark

Hvornår og hvor ser du Plejaderne? Den lille stjernehob, som mange danskere kalder Syvstjernen, står højt mod syd på vinteraftener og er lettest at få øje på fra november til februar. Du finder den ved at følge Orions Bælte op forbi den orange Aldebaran, hvor en håndfuld tætte stjerner danner en lille, tåget øse. Plejaderne ligger godt 440 lysår væk i stjernebilledet Tyren og rummer hundredvis af unge, blå stjerner. Herunder er synligheden måned for måned, hvad hoben består af, og hvorfor de fleste kun tæller seks stjerner.

Hvornår og hvor ser du Plejaderne fra Danmark?

Plejaderne hører vinterhalvåret til. Sidst på sommeren dukker hoben op lavt i øst i den tidlige morgen, og hen i oktober er den blevet et aftensyn, der klatrer op ad østhimlen efter mørkets frembrud. Omkring 21. november står Plejaderne højest i syd ved midnatstid, og i den periode er den oppe hele natten.

I modsætning til Sirius, der kun lige kommer over den sydlige horisont, passerer Plejaderne højt over landskabet. Set fra København kulminerer hoben omkring 58 grader over den sydlige horisont, tæt på det punkt, hvor himlen står mørkest. Det gør stjernerne lette at finde, så længe Månen ikke er fuld og vasker de svageste af dem ud.

Stjernehimlen forskydes knap to timer for hver måned, og derfor rykker kulminationen frem på aftenen, jo længere vinteren skrider frem. EarthSky bemærker, at hoben kan ses på aftenhimlen helt hen i april, før den til sidst forsvinder lavt i vest.

De bedste aftener er kolde og klare med en måneløs himmel. Vil du samme aften også finde Karlsvognen og Nordstjernen, skal du vende dig mod nord, mens Plejaderne og Tyren lyser mod syd.

Hvad er Plejaderne? Syvstjernen i Tyren

Plejaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren. Den Store Danske beskriver den som en samling klare, blå kæmpestjerner, der ligger »godt 440 lysår (136 parsec)« fra Jorden og har katalogbetegnelsen Messier 45. Hoben er ikke et af de 88 officielle stjernebilleder, men en asterisme: en iøjnefaldende stjernegruppe inde i Tyren.

Stjernerne er unge efter kosmisk målestok. De blev dannet i størrelsesordenen 100 millioner år siden og lyser skarpt blåt, fordi de er varme og tunge. Den klareste, Alcyone, har en tilsyneladende størrelsesklasse på 2,9. Flere af kæmpestjernerne er omgivet af svage refleksionståger, hvor stjernelyset spejles i støv, som hoben i øjeblikket passerer igennem. Samlet måler Plejaderne cirka 16 lysår på tværs og vejer omkring 800 gange så meget som Solen.

Navnet går tilbage til det græske pleias, der betyder flerhed. Hoben kaldes også de syv søstre efter Atlas' og Pleiones døtre i den græske mytologi, og de enkelte stjerner, blandt andre Maia, Elektra, Merope og Taygeta, bærer søstrenes navne. I Japan hedder hoben Subaru, og de seks stjerner går igen i bilmærkets logo.

Sådan finder du Plejaderne med Orions Bælte

Vejen til Plejaderne går nemmest gennem Orion. Find de tre stjerner i Orions Bælte, og træk en linje opad mod højre. Linjen rammer først den orange Aldebaran, Tyrens øje, og fortsætter du et stykke længere ud, dukker Plejaderne op som en tæt lille klynge. Aldebaran hører ikke til hoben; den står som en forgrundsstjerne langt foran.

Med det blotte øje ligner Plejaderne en lille, tåget øse af stjerner. De fleste tæller seks stjerner på en mørk himmel, og under rigtig gode forhold kan et skarpt øje nå op på ti. En kikkert ændrer synet helt: pludselig myldrer feltet med dusinvis af stjerner, og det er den sikreste vej til at se mere end de få lyspunkter, øjet fanger. Giv også øjnene et kvarters tid til at vænne sig til mørket, før du kigger.

Plejaderne står bedst, når Månen er væk fra aftenhimlen. En fuld eller næsten fuld måne kaster så meget lys, at de svage stjerner drukner, mens en måneløs nat ude på landet viser hoben tydeligt.

Syvstjernen i den danske kalender og folketro

Længe før teleskoperne brugte folk Plejaderne som et ur for året. Ifølge Den Store Danske varslede hobens opgang i maj høst og sommer i oldtiden, mens dens nedgang i november markerede vinterens begyndelse og enden på sejladssæsonen. Når Syvstjernen stod frem på aftenhimlen, var den kolde tid på vej.

Hvorfor hedder den så de syv søstre, når de fleste kun ser seks stjerner? En artikel på Videnskab.dk peger på, at stjernen Pleione med tiden har flyttet sig så tæt på Atlas, at de to for det blotte øje smelter sammen til ét punkt. For omkring 100.000 år siden stod de længere fra hinanden, og dengang så de fleste mennesker syv adskilte stjerner. Forskeren bag artiklen fremsætter den tanke, at fortællingerne om de syv søstre kan være så gamle, at mennesker bar dem med sig ud af Afrika. Det ville forklare, hvorfor vidt adskilte kulturer både tæller syv søstre og fortæller om en, der forsvandt.

I dansk tradition er Syvstjernen det folkelige navn, og hoben er stadig en af de letteste at genkende på vinterhimlen. Den kræver hverken kort eller udstyr, kun en klar aften og et blik mod syd.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan man bedst se Plejaderne i Danmark? Fra november til februar på aftenhimlen. Omkring 21. november står hoben højest i syd ved midnatstid og er oppe hele natten, og i december og januar ses den tidligt på aftenen mod syd.

Hvor mange stjerner kan man se i Plejaderne? De fleste ser seks med det blotte øje, og under meget mørke og klare forhold kan et skarpt øje nå ti. En kikkert viser dusinvis, og et teleskop afslører hundredvis.

Er Plejaderne et stjernebillede? Nej. Plejaderne er en åben stjernehob og en asterisme i stjernebilledet Tyren, ikke et af de 88 officielle stjernebilleder.

Hvorfor kaldes Plejaderne for Syvstjernen, når man kun ser seks stjerner? Navnet er ældgammelt. Stjernen Pleione har flyttet sig tæt på Atlas, så de nu ligner én stjerne, men for længe siden stod syv tydeligt adskilt.

Hvor langt væk er Plejaderne? Godt 440 lysår. Hoben måler cirka 16 lysår på tværs og rummer hundredvis af unge, blå stjerner.

Hovedpointer

• Plejaderne, i daglig tale Syvstjernen, er en åben stjernehob i Tyren og ses bedst på danske aftener fra november til februar.
• Omkring 21. november står hoben højest i syd ved midnatstid, og set fra København kulminerer den cirka 58 grader over horisonten, langt højere end Sirius.
• Du finder den ved at følge Orions Bælte op forbi den orange Aldebaran, der selv er en forgrundsstjerne uden for hoben.
• Med det blotte øje ligner Plejaderne en lille, tåget øse; de fleste tæller seks stjerner, mens en kikkert viser dusinvis.
• Hoben ligger godt 440 lysår væk, blev dannet for cirka 100 millioner år siden og består af hundredvis af varme, blå stjerner.
• Navnet de syv søstre kan skyldes, at stjernen Pleione tidligere stod længere fra Atlas, så syv stjerner var synlige.

Vil du vide, hvornår det bliver mørkt nok til at se stjernerne, og følge solopgang, måne og årets mærkedage ét sted? Dansk Kalender samler det hele. Se også, hvordan du finder Orion og bruger bæltet som vejviser, nattehimlens klareste stjerne Sirius og de øvrige stjernebilleder over Danmark.