Ordenstal: sådan skriver og læser du datoer korrekt

Hvad er et ordenstal, og hvorfor skriver vi "5. juni" med punktum? Et ordenstal angiver en plads i rækken (første, anden, tredje), mens et mængdetal angiver et antal (en, to, tre). Hver eneste dato i kalenderen er bygget på ordenstal, for den femte juni er den femte dag i måneden, ikke fem dage. Punktummet efter tallet er selve signalet om, at der er tale om et ordenstal. Herunder får du forskellen, hele listen fra 1. til 31., punktumreglen og en kort guide til at læse datoer højt.

Hvad er ordenstal, og hvad er mængdetal?

Talordene deler sig i to grupper. Den Store Danske skriver, at talordene kan opdeles i »mængdetal eller kardinaltal, fx tre, seksten, og ordenstal eller ordinaltal, fx tredje, sekstende«. Mængdetallet svarer på spørgsmålet "hvor mange?", mens ordenstallet svarer på "hvilken i rækken?".

Forskellen bliver tydelig i en dato. Siger du "vi mødes den to maj", lyder det forkert, fordi maj ikke har to dage, men mange. Det rigtige er "den anden maj", altså dag nummer to i rækken. Derfor står der et ordenstal i hver dansk dato, og det er grunden til, at kalenderen er et godt sted at få styr på talordene.

Ordenstallene er ifølge Den Store Danske taladjektiver, der dannes af mængdetal. De fleste følger et fast mønster, men de første fire falder uden for. Opslaget noterer, at »uregelmæssige afledninger er tredje og fjerde, mens første er et ubeslægtet adjektiv, og anden et pronomen«. Fra og med femte bliver det regelret: du sætter typisk -te eller -ende på mængdetallet.

Ordenstal fra 1. til 31.: tabellen til datoer

En måned har højst 31 dage, så til datobrug behøver du kun ordenstallene op til enogtredivte. Her er hele rækken ved siden af mængdetallet, så forskellen er til at se.

Læg mærke til de to små fælder sidst i rækken. Tredive bliver til tredivte, ikke "tredivende", og enogtredive bliver til enogtredivte. De skiftende former på de allerførste tal, første og anden, er dem de fleste staver rigtigt alligevel, netop fordi vi bruger dem konstant.

Punktummet er nøglen: derfor er "5." et ordenstal

Når du skriver en dato med ciffer, er det punktummet der gør arbejdet. Dansk Sprognævns retskrivningsregler fastslår, at du sætter forkortelsespunktum efter et tal for at vise, at der foreligger et ordenstal. Sproget.dk giver eksemplet »Det 30. årsmøde var en stor succes«, hvor 30. læses "tredivte".

Reglen gælder også regnetal i historiske navne og begivenheder. Det hedder Frederik 9., Margrethe 2. og den 2. verdenskrig, hvor punktummet hver gang markerer ordenstallet. Uden punktum ville "2" bare være mængdetallet to, og "den 2 verdenskrig" ville mangle sin plads i rækken.

Romertal er undtagelsen. Når et regentnavn skrives med romertal, falder punktummet væk, så det hedder Christian IV og Margrethe II uden prik, mens de arabiske varianter Christian 4. og Margrethe 2. beholder punktummet. Vil du læse selve romertegnene, gennemgår vi dem i artiklen om romertal. Står ordenstallet sidst i en sætning, nøjes du med ét punktum, selvom tallet i princippet har sit eget.

Sådan læser du en dato højt

En dato ser kort ud på skrift, men den foldes ud til et ordenstal, når du siger den. "1. januar" bliver til "første januar", og nytårsdag er dermed årets første dag. Grundlovsdag den 5. juni læses "femte juni", og juleaften den 24. december bliver til "fireogtyvende december".

Rækkefølgen af ordene følger dansk tradition med dagen før måneden. Du siger "den femte juni", ikke "juni den femte", og i tal skriver du 5.6. eller 5. juni. Står året med, lægges det til sidst som et mængdetal: "den femte i sjette 2027" eller mere mundret "den femte juni totusindogsyvogtyve". Måneden selv læses aldrig som ordenstal, så det hedder "femte juni", ikke "femte sjette måned".

Dagen i måneden er det eneste sted, hvor datoen altid kræver et ordenstal. Vil du vide, hvilken ugedag en bestemt dato lander på, kan du slå den op i vores guide til at regne ugedagen ud. Månedernes egne navne og rækkefølge har vi samlet i artiklen om årets måneder.

Tre udbredte misforståelser

Den første misforståelse er, at punktummet efter et datotal er valgfrit. Det er det ikke. Dansk Sprognævn gør punktummet obligatorisk efter et ordenstal, så "5 juni" uden prik er forkert, mens "5. juni" er rigtigt.

En anden fejl er at skrive "den 1'ste" eller "2'en" med apostrof og endelse. Ciffer plus punktum dækker hele ordenstallet, så "1." er nok. Skriver du tallet med bogstaver i stedet, staver du det derimod helt ud til første, anden eller tredje.

Den tredje misforståelse handler om romertal. Mange sætter punktum efter et regentnavn med romertal og skriver "Christian IV." Det er forkert, for romertallet rummer allerede ordenstalsbetydningen, og Dansk Sprognævn holder punktummet væk. Punktummet hører kun til de arabiske tal.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på ordenstal og mængdetal? Mængdetal angiver et antal og svarer på "hvor mange?" (en, to, tre). Ordenstal angiver en plads i rækken og svarer på "hvilken i rækken?" (første, anden, tredje). En dato bruger ordenstal.

Hvorfor er der punktum i "5. juni"? Punktummet er et forkortelsespunktum, der viser, at tallet er et ordenstal. 5. betyder femte, ikke fem. Uden punktum ville tallet være mængdetallet fem.

Hvordan staver man ordenstallene fra 1 til 10? Første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende og tiende. De tre første følger ikke det regelrette mønster.

Skal der punktum efter romertal som Christian IV? Nej. Romertal brugt som ordenstal står uden punktum, så det hedder Christian IV og Margrethe II. Kun de arabiske varianter Christian 4. og Margrethe 2. får punktum.

Hvordan læser man "den 31." højt? Som "den enogtredivte". Tredive bliver til tredivte, og enogtredive bliver til enogtredivte, uden det ekstra -ende som de fleste andre ordenstal har.

Hovedpointer

• Et ordenstal angiver en plads i rækken (første, anden, tredje), mens et mængdetal angiver et antal (en, to, tre); hver dato bruger et ordenstal.
• De fire første ordenstal er uregelmæssige, men fra femte og op følger de et fast mønster med -te eller -ende.
• Punktummet efter et datotal er obligatorisk og er netop det, der gør tallet til et ordenstal, så 5. læses femte.
• Til datoer behøver du kun rækken fra første til enogtredivte, og de to sidste staves tredivte og enogtredivte.
• Romertal som Christian IV står uden punktum, fordi tegnet selv bærer ordenstalsbetydningen.
• Vil du se, hvilken ugedag en dato falder på, kan du slå den op i den danske kalender.