Nytårsdag: er den 1. januar en helligdag og fridag?

Er den 1. januar en fridag? Ja. Nytårsdag er årets første officielle helligdag, og modsat aftenen før er det en rigtig fridag med løn. Dagen er samtidig årets første flagdag, og på Amalienborg holder regenten nytårstaffel og nytårskur. Nytårsdag ligger fast den 1. januar hvert år, så det er kun ugedagen, der skifter. Her er ugedagene frem til 2033, forklaringen på hvorfor året begynder netop den 1. januar, og dagens traditioner.

Hvad er nytårsdag?

Nytårsdag er den første dag i kalenderåret. Den danske Wikipedia slår status fast i én sætning: »Dagen er en officiel helligdag i Danmark.« Til forskel fra de fleste andre danske helligdage er den ikke en kirkelig mærkedag, men en verdslig fest for selve årsskiftet.

Kirken markerer alligevel dagen. Folkekirken beskriver, at »nytårsdag bliver markeret med en gudstjeneste til sædvanlig tid i de fleste kirker«, og at »nytåret handler også i kirken om at sige farvel til det gamle år og se frem mod et nyt«. Indholdet er altså et andet end julens: hvor juledag fejrer en fødsel, handler nytårsdag om tærsklen mellem to år.

Hvor nytårsaften den 31. december er aftenen med festmiddag og fyrværkeri, er nytårsdag den rolige dag derpå. De to hører sammen, men kun den ene giver lovbestemt fri.

Er nytårsdag en fridag og en flagdag?

Ja på begge. Nytårsdag er en offentlig helligdag, og de fleste lønmodtagere har fri. Dagen er samtidig årets første flagdag: den står øverst på Justitsministeriets flagdagsliste, der løber fra nytårsdag til juledag, så Dannebrog går til tops på statslige bygninger allerede den 1. januar. Pligten til at flage gælder staten, mens private selv vælger, om flaget skal op; en gennemgang af reglerne står i oversigten over flagdagene.

Fordi datoen er fast, er det ugedagen, der afgør, hvor meget dagen er værd som fridag. Tabellen viser ugedagen for nytårsdag i de kommende år:

Falder den 1. januar på en hverdag, som i 2027 og 2029, giver helligdagen en ekstra fridag oven i weekenden. Rammer den derimod en lørdag, som i 2028 og 2033, ligger helligdagen på en dag, hvor de fleste alligevel har fri, og den ekstra fridag går tabt. En hverdags-nytårsdag efter en fredags- eller mandagsplacering kan omvendt strække julen og nytåret til en lang sammenhængende friperiode. De øvrige helligdage i 2027 viser, hvordan resten af årets røde dage falder.

Derfor begynder året den 1. januar

Datoen er ældre end kristendommen. Den Store Danske fører den tilbage til den romerske kalender: »Nytårsdag var i den ældste romerske kalender den 1. marts, men blev flyttet til den 1. januar i 153 f.v.t.« Julius Cæsar cementerede skiftet, for »Cæsar opretholdt datoen, da han indførte den julianske kalender i 45 f.v.t.«.

Middelalderen rykkede rundt på begyndelsen. Den tidlige kristne kirke lagde nytåret til den 25. december, og i middelalderen var også den 25. marts og påskedag almindelige nytårsdage. Julen og årsskiftet smeltede sammen, og folkekirken beskriver, at »julefesten blev dog ved med også at være en nytårsfest indtil en kalenderreform i 1575 fastslog, at årets første dag var 1. januar«.

Den gregorianske kalender lukkede diskussionen. Ifølge Den Store Danske gjorde reformen fra 1582 »den 1. januar til nytårsdag igen, og fra midten af 1700-tallet har alle vesteuropæiske lande haft denne nytårsdag«. Herhjemme havde datoen dog ligget stabilt længe: kilden noterer, at »siden 1300-tallet har nytårsdag dog altid været den 1. januar« i Danmark.

Nytårskur, taffel og statsministerens tale

Nytårsdag er en travl dag på slottet. Regenten holder nytårstaffel og nytårskur, og kongehuset beskriver den første af dem som et »nytårstaffel og -kur den 1. januar i Riddersalen, Christian VII's Palæ, Amalienborg, for regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse«. Middagen har »med få undtagelser [været] afholdt siden den kongelige familie i sin tid flyttede ind på Amalienborg«, og før det holdt regenten den på Københavns Slot og Christiansborg.

Dagen bærer også en ordenshistorie. Den 1. januar er riddernes ordensdag, som ifølge kongehuset »blev etableret som Riddernes ordensdag i 1840 og har været det lige siden«, knyttet til Christian 5.s statutter for Elefantordenen og Dannebrogordenen fra 1693. Efter 1. verdenskrig kunne modtagelserne ikke længere være på én dag, og nytårskurene voksede til at strække sig over flere dage: dag to samler blandt andet højesteret, borgmestre og regionsrådsformænd samt det diplomatiske korps, mens dag tre gælder forsvaret og det officielle Danmark med repræsentanter for de store landsdækkende organisationer.

Nytårsdag har sin egen tale. Hvor regenten taler nytårsaften, taler statsministeren den 1. januar: »Nytårstale er i Danmark en betegnelse både for den tale, der holdes af regenten nytårsaften, og for den tale, der holdes af statsministeren nytårsdag«, skriver lex.dk. Statsministerens nytårstale har været en fast opgave siden 1946 og sendes den 1. januar.

Ofte stillede spørgsmål

Er nytårsdag en helligdag? Ja. Nytårsdag den 1. januar er en officiel helligdag i Danmark. Det er dog en verdslig helligdag om årsskiftet, ikke en kirkelig festdag som jul eller påske.

Har man fri på nytårsdag? For de fleste lønmodtagere ja, da nytårsdag er en offentlig helligdag. Falder den 1. januar på en lørdag eller søndag, ligger den på en dag, hvor mange alligevel har fri.

Er nytårsdag en flagdag? Ja. Nytårsdag er årets første officielle flagdag på Justitsministeriets liste, og Dannebrog hejses på hel stang.

Hvorfor begynder det nye år den 1. januar? Datoen stammer fra den romerske kalender, hvor nytåret blev flyttet til den 1. januar i 153 f.v.t. Den gregorianske kalender fra 1582 gjorde igen den 1. januar til årets første dag i Vesteuropa.

Hvad sker der på nytårsdag hos kongehuset? Regenten holder nytårstaffel og nytårskur på Amalienborg for regeringen, embedsværket og hoffet, og statsministeren holder sin nytårstale.

Hovedpointer

• Nytårsdag den 1. januar er årets første officielle helligdag og en rigtig fridag med løn, modsat nytårsaften.
• Dagen er en verdslig helligdag om selve årsskiftet; kirken markerer den dog med en gudstjeneste.
• Nytårsdag er årets første flagdag på Justitsministeriets liste, der løber fra nytårsdag til juledag.
• Datoen stammer fra den romerske kalender: nytåret rykkede til den 1. januar i 153 f.v.t., og den gregorianske kalender fra 1582 fastholdt den.
• På Amalienborg holder regenten nytårstaffel og nytårskur den 1. januar, som også er riddernes ordensdag.
• Statsministeren holder sin nytårstale den 1. januar, mens regenten taler aftenen før.

Vil du følge nytårsdag, flagdagene og resten af årets helligdage i én kalender, så prøv Dansk Kalender.