Hvad er et kvartal? Q1–Q4, måneder og datoer forklaret

Et kvartal er tre måneder, altså et kvart år. Året deles i fire kvartaler: første kvartal (Q1) dækker januar til marts, andet kvartal (Q2) april til juni, tredje kvartal (Q3) juli til september og fjerde kvartal (Q4) oktober til december. Spørgsmålet "hvad er et kvartal" dukker som regel op omkring regnskab, moms og statistik, hvor tallene opgøres kvartalsvis. Herunder får du den fulde inddeling, hvor ordet stammer fra, og hvor kvartaler faktisk bruges i Danmark.

Hvad er et kvartal?

Den Store Danske definerer kvartal kort som et tidsrum af tre måneder, "begyndende med januar, april, juli eller oktober". Fire lige lange kvartaler dækker hele kalenderåret, og hvert af dem består af tre hele kalendermåneder. Inddelingen følger månedsgrænserne, så et kvartal starter den 1. i én måned og slutter den sidste dag i en anden.

I skrift møder du både "første kvartal" og forkortelsen Q1, hvor Q-et står for det engelske quarter. De to skrivemåder betyder det samme. Regnskabsprogrammer, børsmeddelelser og statistik bruger oftest Q1–Q4, mens løbende tekst gerne skriver talordet.

Kvartalerne er ikke lige lange målt i dage. Q1 har 90 dage i et normalår og 91 i et skudår, fordi februar får en ekstra dag, mens Q3 og Q4 har 92 dage hver. Vil du vide, hvilket kvartal en bestemt dato hører til, er det nok at se på måneden: januar til marts er Q1, april til juni er Q2, og så videre. En dato i august ligger altså i tredje kvartal.

Hvor kommer ordet fra?

Kvartal hører til en gruppe danske ord om det at dele noget i fire. Dansk Sprognævn forklarer, at kvartal betyder "et kvart år", altså tre måneder, og skiller ordet skarpt fra det nærtbeslægtede kvarter, en fjerdedel af en time. Sprognævnet fører kvarter tilbage til latinsk quartarius, "fjerdedelen af et mål", og den samme grundbetydning af en fjerdedel går igen i kvart og kvartet.

De to ord forveksles let i skrift, men et kvartal er tre måneder, og et kvarter er femten minutter. Betydningen af kvartal har holdt sig stabil: fire er det mindste tal, der deler tolv måneder i lige store, hele bidder uden at knække en måned midtover.

Kvartal, halvår og måned

Kvartal er ikke den eneste måde at dele året op på i regnskab og rapportering. To andre perioder optræder side om side med kvartalet, og valget mellem dem afgør, hvornår frister falder.

Et halvår er seks måneder, altså to kvartaler. Første halvår dækker januar til juni og andet halvår juli til december. På engelske børsmeddelelser ser du det som H1 og H2. Den mindste af de tre perioder er selve måneden, som tolv gange om året danner sin egen opgørelse.

Forskellen er ikke akademisk. Hvilken periode en virksomhed afregner efter, bestemmer hvor ofte den skal indberette, og en kvartalsinddeling giver frister fire gange om året i stedet for to eller tolv. En sjældnere fjerde inddeling er tertialet, en tredjedel af året på fire måneder, som enkelte offentlige regnskaber bruger, men i dansk hverdag er det kvartalet og halvåret, de fleste møder.

Hvor bruges kvartaler i Danmark?

Kvartalet er først og fremmest et regnskabs- og opgørelsesbegreb. Tre steder støder de fleste på det.

Det tydeligste er momsen. Skattestyrelsen inddeler virksomheder efter omsætning: virksomheder med en momspligtig omsætning mellem 5 og 50 mio. kr. afregner moms kvartalsvis, mens mindre virksomheder under 5 mio. kr. afregner halvårligt og de største over 50 mio. kr. afregner månedligt. For kvartalsafregning er fristen den 1. i den tredje måned efter kvartalets udløb, så første kvartal skal være afregnet senest den 1. juni, andet kvartal den 1. september og tredje kvartal den 1. december.

Dernæst statistikken. Danmarks Statistik opgør nationalregnskabet kvartalsvist og offentliggør de første tal for bruttonationalproduktet omkring 50 dage efter kvartalet er slut, med et revideret skøn cirka 90 dage efter. Derfor beskrives dansk økonomis vækst netop i kvartaler, for eksempel "vækst i BNP i andet kvartal".

Endelig regnskabet og børsen. Selskaber aflægger kvartalsregnskaber, og et regnskabsår behøver ikke følge kalenderåret: en virksomhed kan lade sit år løbe fra 1. juli til 30. juni og tælle sine egne fire kvartaler derfra. Når kvartalstallene kommer, sammenlignes de ofte med samme kvartal året før for at rense for sæsonudsving, siden en detailhandel sjældent sælger lige meget i vinter- og sommerkvartalet.

Almindelige misforståelser

Første fælde er at forveksle kvartal og kvarter. Kvartalet er tre måneder, mens kvarteret er et kvarters tid på femten minutter. De deler latinsk rod, men ikke længde.

En anden misforståelse er, at de fire kvartaler skulle være lige lange. De dækker tre måneder hver, men i dage svinger de mellem 90 og 92, fordi månederne ikke er lige lange. Vil du regne videre på det, kan du se, hvor mange dage et helt år har, og hvordan skudåret rykker tallene.

Den tredje er at sætte lighedstegn mellem kvartal og årstid. De to inddelinger deler ganske vist året i fire, men de starter forskellige steder: kvartalet begynder den 1. januar, mens de meteorologiske årstider begynder den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Et kvartal og en årstid dækker altså ikke de samme tre måneder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket kvartal er vi i nu? Se på måneden. Januar til marts er første kvartal, april til juni er andet, juli til september er tredje, og oktober til december er fjerde. En dato i august ligger i tredje kvartal.

Hvornår starter og slutter et kvartal? Kvartalerne begynder den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober og slutter henholdsvis 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december.

Hvad er forskellen på kvartal og halvår? Et halvår er seks måneder og deler året i to, mens et kvartal er tre måneder og deler året i fire. To kvartaler udgør et halvår.

Hvad betyder Q1, Q2, Q3 og Q4? Q står for det engelske quarter. Q1 er første kvartal (januar til marts), Q2 er andet (april til juni), Q3 er tredje (juli til september) og Q4 er fjerde (oktober til december).

Hvor mange uger er der i et kvartal? Cirka 13 uger, siden 52 uger fordelt på fire kvartaler giver 13 hver. Det passer ikke helt op med de skæve dage, og du kan læse mere om, hvorfor et år ikke går rent op i uger.

Hovedpointer

• Et kvartal er tre måneder, et kvart år, og året rummer fire: Q1 (januar–marts), Q2 (april–juni), Q3 (juli–september) og Q4 (oktober–december).
• Kvartalerne er lige lange i måneder, men ikke i dage: 90 i Q1 mod 92 i Q3 og Q4, fordi månederne varierer.
• Kvartal skal holdes adskilt fra kvarter: kvartalet er tre måneder, kvarteret femten minutter.
• Momsen afregnes kvartalsvis for virksomheder med 5–50 mio. kr. i omsætning, og Danmarks Statistik opgør BNP i kvartaler.
• Et kvartal er ikke det samme som en årstid: de deler året i fire, men begynder forskellige datoer.

Vil du se, hvilket kvartal en bestemt dato falder i, og hvordan ugerne fordeler sig hen over året, kan du slå det op i den danske kalender.